En ferie på Sri Lanka byder på både oplevelse og afslapning

afslapning ved mirissa

Overvejer I selv at holde ferie på Sri Lanka sammen med jeres børn, og har I brug for at vide lidt om, hvad I har i vente, kan I blive inspireret eller finde tryghed i vores rejsebeskrivelser fra vores ferier på Sri Lanka.
Læs her en af vores rejseberetninger fra vores ferie på Sri Lanka, hvor vi hvor de sidste dage af vores tur rundt på sydkysten bruges på afslapning i skønne Mirissa, inden turen går videre ind i landet.

Har I lyst til at finde masser af informationer og beskrivelser om, hvordan det er at holde ferie på Sri Lanka, kan I med fordel læse alle vores artikler og indlæg om Sri Lanka. 

sri lanka

Mirissa – en oplagt feriedestination

Inden turen gik til Mirissa, havde vi været i Unawatuna, hvor vi havde fejret julen. Vores yngste børn kunne sagtens have været blevet i Unawatuna under resten af vores ferie på Sri Lanka, hvorimod vores ældste datter ret hurtigt fik nok af stedet. Hun manglede, som hun selv udtrykte det, at ”mærke Sri Lanka”, mens vi var der, da masseturismen stak hende skarpt i øjet. Vi voksne havde det lidt på samme måde – vi måtte videre, og Mirissa blev det næste mål på vores rute.

Skal I holde ferie på Sri Lanka, bør I, efter vores mening, også opleve Mirissa.
Mirissa er en uforglemmelig oplevelse, og stemningen i hele området er laidback og virkelig charmerende.
Mirissa har en super flot bountystrand med gyldent sand og det mest lune, klare vand. Kokospalmerne svajer ind over stranden, og rundt omkring chiller rastafari-mænd til reggaemusikkens toner, mens folk mediterer i vandkanten.
Mirissa er i dén grad rendyrket “slow-easy-going-alting”, og er I til tilbagelænet stemning, så er det her, I bør tilbringe et par feriedage.
For os var Mirissa en afslappet oplevelse, som gav os mulighed for blot at læne os tilbage, og lade indtrykkene komme til os helt af sig selv.
Vandet ved Mirissa er, lige som de fleste andre steder på Sri Lanka, lunt og med meget høje bølger. Det er altså ikke fordi vandet er stille og helt igennem børnevenligt, så det stillestående badevand kan man kigge længe efter. Til gengæld giver det ens børn muligheden for at lege med bodyboards og få sig nogle gode ture i de store bølger.

ren ferie mens der bades ved stranden

I vores jagt efter det mere stille badevand, som alle havde fortalt os om, fandt vi dog efter vores første gåtur en lille bugt for enden af stranden, hvor det var muligt at svømme i mere roligt vand. Endvidere var der i den anden ende et lille rev/lagune, hvor ungerne kunne snorkle efter døde koraller.

Mirissa er indbegrebet af badeferie, og det er ikke fordi udvalget af aktiviteter derudover er kæmpemæssigt. Dog er det ved  Mirissa, at der er rigtig gode muligheder for at komme på whale-watching, som rigtig mange rejsende også benytter sig af, når de holder ferie på Sri Lanka. Egentlig var det også vores plan, at vi ville have været på en sådan tur, men et kig på bølgernes højde afgjorde sagen for os; dette var ikke en børne-beskæftigelse, som vi ønskede at benytte os af på dette tidspunkt, da det ville være en direkte invitation til ekstrem søsyge. Vi hørte ligeledes fra andre, at de på den lange tur ikke havde lavet så meget andet end at kaste op p.g.a søsyge.
De bedste hvalsafarier tages eftersigende dog lige præcis fra Mirissa Beach, og vender vi en dag tilbage til Mirissa, tager vi chancen.

Første overnatning på Coral Beach Hotel Mirissa

Vi havde ikke booket overnatning hjemmefra, da vi bestemte os for at tage til Mirissa, og da vi befandt os i området i højsæsonen, kunne vi kun finde budget-steder at sove, så den første aften foregik på et lille træ-hotel, Coral Beach Hotel Mirissa (se billeder og priser her) med papirtynde vægge, en ekstra madras på gulvet og derudover miniputsenge. På badeværelset var der fyldt med tissemyrer.

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille-g

Det var nu faktisk alligevel et rigtig hyggeligt sted med beliggenhed ud til en lille slags lagune med flotte fisk og koraller. Et rev beskyttede mod havets store bølger, hvorfor det var muligt at bade i stille vand. Pigerne snorklede, fandt smukke sten og strandskaller, hvorefter de slappede af i hængekøjen, mens de nød den særlige stemning, som Mirissa byder på. En overnatning for os alle 5 kostede 425 kr.

afslapning i hængekøje ved mirissa strand

Desværre er jeg enorm lydfølsom, og da vores værelse lå lige ud til stedets bar, hvorfra der blev spillet høj musik, var nattesøvnen dog ikke så god, så vi fandt et andet sted længere henne ad stranden næste dag; Mirissa Bay Resort (se flere billeder og priser).

Mirissa Bay Resort

Vores formodning var, at vi på det nye resort nok ville kunne sove lidt bedre. Med information om, at vi alle 5 kunne overnatte og få både morgenmad og aftensmad til en pris på ca. 900 kr i døgnet, var vi ved godt mod! Beliggenheden var direkte på stranden og – fandt vi ret hurtigt ud af – også MIDT PÅ verdens mest befærdede vej!!!! Vi fik et mini-skod-værelse omme bagved stranden – med vinduer uden glas i – lige ud til en meget, meget trafikeret vej. Søvnen var det altså så som så med, da vi havde en følelse af, at vi lige så godt kunne have sovet ude på fortovet!

hygge på stranden om aftenen

Trods manglende søvn blev det alligevel 4 super skønne dage; vi badede fra morgen til aften, og når solen var ved at gå ned, blev der tændt fakler og lanterner på hele stranden, og pigerne gik direkte op ad vandet, og hen til de friskfangede fisk, som var linet op på kasser med is langs stranden.

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille

Pigerne valgte selv den fisk, de ville spise, og så blev den grillet ved siden af vores bord, mens vi sad med badetøjet på i den lune tropeaften, omgivet af lys fra fakler og lyden og synet af bølger, der slog op på stranden – helt nede i vandkanten. Det var næsten magisk!

der bades ved stranden på mirissa

Det kan godt anbefales at bo på Mirissa Bay Resort, hvis man ikke har “fine fornemmelser”, da man får meget for pengene i forhold til beliggenhed på stranden, og hvis man får forhandlet mad med i prisen. Dog kun, hvis man får et værelse ud mod stranden og væk fra den meget befærdede vej.
Planlægger I at besøge Mirissa i højsæsonen, er vores råd dog, at I booker i god tid hjemmefra. Vær derudover ikke blege for at forhandle.
Vær derudover opmærksomme på, at vi kun anbefaler dette hotel/resort ud fra backpacker-standard. Hotellet kan ikke sammenlignes med charter-hoteller.

backpacker hotel på stranden i mirissa

Mirissa – en oplevelse ud over det sædvanlige!

På trods af at Mirissa er et sted med mange turister i forhold til mange andre steder på Sri Lanka, kan I sagtens risikere, at alt foregår totalt uorganiseret. At få morgenmad tog os knapt 2 timer, og alt blev serveret hulter til bulter. Det samme med aftensmad. Vi oplevede ikke rigtig at spise samlet, for alt blev serveret, som det lige passede tjenerne. Det var ikke kun på det sted, vi boede, at alt var uorganiseret – det samme gjorde sig gældende andre steder i området. Det var heller ikke altid, at vi fik det, vi havde bestilt, sjældent faktisk… men det er vel en del af charmen. Vi grinte ihvertfald af det, og tænkte, at det vel også var en slags kulturel oplevelse.

Én af aftenerne var der er fantastisk optog gennem byen, da templet i nærheden netop var blevet færdig med en stor tilbygning, hvilket skulle fejres. Det var som at være med i en Erik Clausen film!!! Ren magi og eventyr!

optog gennem byen i mirissa

Der var folk med fakler på deres små madvogne, som løb langs tilskuerne ved vejene, folk med popcorn i små hjemmelavede poser, bundet fast på en jernstang, optog med mennesker kun iklædt lændeklæder, der svingede store piske, alle former for gudinder, magiske figurer, folk udklædt og malet som påfugle, smukke mænd og kvinder, der dansede rituelle danse, en KÆMPE løstgående elefant dekoreret med lyskæder – alt sammen i ét stort virvar af trommelyde og eksotisk musik! Det var en MEGET stor, fremmedartet og eksotisk oplevelse, der gjorde et kæmpe indtryk på os alle! Der var feststemning på euforisk og sitrende facon, og begejstringen var ikke kun fra vores side. Politiet, der fulgte optoget, tog billeder af vores børn, og alle forsøgte at hive vores børn med i optoget (vi holdte godt fast)!

elefant med i optog gennem byen

En anden stærk oplevelse, var mødet med en lillebitte, fattig kvinde, der gik rundt ude ved vejen. Da hun fik øje på vores børn, var hun ved at græde, og mens hun aede pigerne og så fortabt ud, fortalte hun med fagter og udtryk på både eget sprog og få engelske gloser, at hun havde mistet sine to piger under tsunamien. Hun havde mistet alt og tiggede. Vores ældste datter begyndte at græde, der midt på vejen – i et mylder af folk, biler, bilos, kloakstank og kaos.
Det kan til tider være hårdt at opleve verden, når man er en følsom sjæl, men det giver samtidig indsigt og styrke, skaber empati og måske sågar en vilje til at ville ændre på det, der virker uretfærdigt!

Sri Lanka ER bare et land, der byder på usædvanlige oplevelser på alle områder! Et land, hvor folk er meget, meget smukke og inderlige. Et spændende og – som jeg har skrevet flere steder – fremmedartet land! Det er en fantastisk og overvældende oplevelse at holde ferie på Sri Lanka, hvor afslapning og store kulturelle oplevelser går hånd i hånd.

Hvalsafari i Mirissa på Sri Lanka – En anderledes ferieoplevelse

Som nævnt ovenfor, fravalgte vi hvalsafari, da vi var i Mirissa, men vi har været så heldige, at Torsten fra Sverige har haft lyst til at dele sine oplevelser fra hvalsafari i Mirissa med os.
Ved at læse om Torstens hvalsafari i nedenstående, kan I derved måske selv vurdere, om en sådan oplevelse kunne være noget for jer;
Torsten: Kl 06.00 kom vores Tuk-Tuk chauffør og hentede os på vores hotel Liyanage Resort

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille-g

for at køre os til havnen, som lå ca. 15 min. kørsel væk.

hvalsafari på ferien er luksus her i båden

Vel ankommet fik vi lov til at gå ombord på båden efter at have udfyldt nogle papirformularer. Dette for at holde styr på, hvem der var med ombord på båden. Der gik mange medarbejdere rundt og holdte øje med, at bådene ikke blev overfyldte, så sikkerhedsreglerne kunne overholdes. Der var nok omkring 10-12 både klar til at tage forhåbningsfulde turister med ud på hvalsafari for at spotte både delfiner og blåhvaler.
Ombord på båden blev vi forsynet med redningsveste, og der var fra bådførerne stor opmærksomhed på, om hver passager fik en redningsvest, der passede til vedkommende rent vægtmæssigt. Altså igen en understregning af, at der var stort fokus på det sikkerhedsmæssige.
Da vi havde kastet anker, blev der serveret morgenmad bestående af rundstykker, te og juice, som kunne indtages, mens båden stille og roligt sejlede ud på åbent hav i morgensolen.
Efter ca. 1,5 time begyndte delfinerne at dukke op rundt om båden – de var ikke specielt store, men der var mange af dem. Delfinerne var ca. 1 meter lange (altså ingen ”Flipper”), og det var en stor oplevelse af se dem hoppe op og ned i vandet. De fulgte med båden ca. ½ time, inden de forsvandt.

delfiner i mirissa

Efter denne oplevelse var alle rigtig spændte på at få lov til at se en blåhval, men det tog lidt tid, inden der hørtes råb, som tydede på, at der var gang i et eller andet – og rigtig nok; langt væk kunne vi se en hval. Vi skønnede, at hvalen havde været oppe og ånde ca. 300 m. væk fra båden, og vi fornemmede da den vældige halefinne atter returnerede ned i havets dyb. Båden fortsatte hen til det sted, hvor hvalen var spottet, og vi lå stille og roligt og ventede på at se, om hvalen dukkede op igen. Og det gjorde den! Men også denne gang langt væk fra båden, så vi så ikke meget af den.
Det var meningen, at varigheden af denne hvalsafari skulle være ca. 4 timer, men besætningen virkede ikke tilfredse med resultatet af hvalsafarien, så de fortsatte turen. Jeg må sige, at besætningen virkede meget dygtige og som om de havde en fin fornemmelse for, hvor hvalen kunne dukke op igen, for som ved næsten et tilfælde, da vi lå der og vuggede op og ned i båden og ventede på, at noget skulle ske, så begyndte de at råbe – og bare 75 m. væk fra båden dukkede hvalen op. Det var en KÆMPE oplevelse at få lov at se en blåhval på så nært hold i virkeligheden. Det var svært at forestille sig hvor stor den i virkeligheden var, da man ikke kunne se hele hvalen, men jeg kunne forestille mig omkring 12-15 meter lang.

hvalen i mirissa

Nu virkede besætningen til at være tilfredse med dagens resultat af hvalsafarien, og vi kunne atter returnere. Forude ventede en lang tilbagetur til havnen. Alt i alt havde hvalsafarien en varighed på 7 timer i stedet for 4 timer, som den i første omgang var sat til at have af varighed – men turen var hvert minut værd, da vi opnåede det, vi tog afsted for; at se en hval i virkeligheden!
Det skal nævnes, at en hvalsafari ikke er en tur man skal begive sig ud på, hvis man har tendens til at blive søsyg. Der var ca. 5-6 personer, som blev syge; den ene af dem en kvinde, som ikke fik set hverken delfiner eller hvalen pga sin tilstand, så for hende var turen intet værd.

Mirissa vender vi gerne tilbage til!

Sådan helt generelt vil vi mene, at en ferie i Mirissa vil kunne opfylde rigtig manges ønsker om en ferie i tropiske omgivelser ved en af Sri Lankas smukke strande. Området emmer af god stemning, og ligger også placeret, således I nemt vil kunne køre til spændende seværdigheder i løbet af overskuelig tid, hvis I ønsker at opleve lidt mere af Sri Lanka, end blot den smukke strand ved Mirissa.
Hvis vi på et tidspunkt bestemmer os for at besøge Sri Lanka en 3. gang, så er Mirissa et sted, vi med glæde vil vende tilbage til.

Uda Walawe Nationalpark – 1. etape af en rundrejse i midten af landet

Efter en skøn ferie i Mirissa var næste destination på vores ferie på Sri Lanka Uda Walawe Nationalpark.
Det var med en smule vemod, at vi tog afsked med sydkysten, da vi vidste, at vi nu skulle sige farvel til underskønne strande og sand mellem tæerne. Vi havde i dén grad nydt stemningen, varmen, den frodige natur og de åbne og imødekommende mennesker.

elefant i uda walave park

Vi havde hyret en god chauffør, og med tanken om at fejre nytårsaften på et lækkert luksushotel og med en spændende safari i Ude Walawe Nationalpark i vente, drog vi alligevel glade og forventningsfulde afsted.
Nytårsaftensdag landede vi i Uda Walawe i stegende hede, og begav os straks efter ankomst på eftermiddags-safari i Uda Walawe nationalpark, som vi havde hørt meget godt om. Og vi blev ikke skuffede. Vi følte os trygge, og havde stort set hele Uda Walawe nationalpark for os selv. Vi havde via vores chauffør hyret en jeep, som kom og samlede os op på “Grand Uda Walawe”, som var det hotel, hvor vi også skulle fejre nytårsaften.

Det er muligt at leje chauffør og guide til safarien via de fleste hoteller, men det er også muligt at leje en guide og jeep lige uden for nationalparken til en meget fair pris.

børnene i safari bil

Safarien i Uda Walawe nationalpark var børnenes 2. safari, og vi mærkede tydeligt, at de var mættede. Efter ca. 3 uger omgivet af fremmedartede dyr, var de ikke længere så nemme at imponere. En safari er en fantastisk oplevelse, som virkelig gør indtryk, men derudover findes der masser af vilde og smukke dyr i den fri natur på Sri Lanka, og man vænner sig derfor relativt hurtigt til at se fremmedartede væsner. Elefanterne står indimellem ved vejkanten, så dem vinker man til, når man passerer i bil, påfuglene flyver ofte tæt hen over en, og varanerne går frit rundt på strandene. Dét er jo store naturoplevelser – men selv dem vænner man sig jo til, og hen ad vejen bliver det blot en del af det faste billede.
På safarien i Ude Walawe så vi igen store horder af elefanter, masser af aber, smukke fugle, vandbøfler m.m. Imponeret eller ej, så er det en fantastisk oplevelse at være midt i storslået natur og opleve dyrelivet på helt tæt hold. En enestående oplevelse – også selv om børnene denne gang tog det hele lidt mere stille og roligt.

børnene ser på elefanter i safaribil

I den stegende eftermiddagssol var vi taknemmelige over, at vi havde valgt at tage på safari i stedet for at besøge Pinawalla elefantbørnehjem, som vi nu flere gange har hørt meget negativt om. Det skulle eftersigende være yderst kommercielt, hvorimod man på safarien får en oplevelse af den “ægte vare”, og hvor man møder dyrene i deres eget naturlige element.
Læs her om Pinawalla Elefantbørnehjem: Familieferie på Sri Lanka.

I forhold til overvejelser omkring hvor den bedste safari kan tages på Sri Lanka, synes vi, at det kan være lidt svært at drage sammenligninger mellem Ude Walawe og Yala nationalpark. Yala var en enorm spændende helhedsoplevelse, fordi vi boede på Cinnamon Wild Yala, som var var SÅ speciel en oplevelse p.g.a. de vilde dyr, som gik frit omkring, hvorimod Ude Walawe måske havde noget lidt mere roligt og afrikansk over sig. Hvad man er mest til, er jo individuelt.
Dog vil vi sige, at man skal være yderst dyreinteresseret, hvis man skal vælge 2 safarier. Vi kunne måske godt have nøjedes med én.

elefanter i uda walave

Vi boede på Grand Uda Walawe, som lå i fantastiske omgivelser. Vi havde booket 2 værelser, men da værelserne var gigantiske, kunne vi sagtens have nøjedes med ét. Det havde sparet os lidt på booking-kontoen, og kan måske derfor være en hjælp for andre at vide.
Grand Uda Walawe var et enormt flot hotel, som samtidig havde en meget autentisk stemning over sig. Til stor glæde for børnene var der en flot pool, som med glæde blev benyttet. Værelserne var med store balkoner og indrettet med mørke træmøbler og i ægte safari-stil. Vi valgte resortet, fordi vi prioriterede at fejre nytåret i ekstra smukke omgivelser.

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille

Om aftenen blev der holdt en kæmpe fest i restauranten, og både gæster og personale var feststemte. Maden var overdådig, og der blev underholdt med lokal dans og musik. En dejlig og uforglemmelig måde at ”hoppe ind” i det nye år på.
Trætte efter nytårsfejringen blev taskerne igen pakket næste morgen, og vi kunne efter indtagelse af morgenmaden blive hentet af den chauffør, som vi havde hyret til at køre os til Ella, som var næste destination på vores ferie på Sri Lanka.

smukt vandfald i sri lanka

Ella

Efter en lang køretur fra sydkystens varme, ankom vi til smukke og lidt kølige Ella. Turen fra sydkysten og op i bjergene bød på vandfald og betagende natur. Vi så også en cobraslange – naturligvis mens vi sad godt beskyttet inde i bilen.

Ella har som by ikke det store at byde på, men landskabet og naturen er ubeskriveligt! Det er bjerge, frodighed og natur i en smuk sammenblanding. Derudover er der en rigtig god og afslappet stemning i byen.

smuk udsigt i ella

Temperaturen i Ella matcher den danske sommer. Det er altså lidt køligt, når man har vænnet sig til sydkystens fugtige hede.
Vi mærkede tydeligt køligheden, da vi lagde ud med at få ayurveda massage på et (udadtil) spirituelt sted inden for den første time, vi befandt os i Ella. Vores to ældste piger på 9 og 12 år fik også massage, og de lå i rummet ved siden af mig. Jeg kunne høre dem skraldgrine, da både bryster og baller fik en ordentlig tur. Lige lidt grænseoverskridende, men så har vi også prøvet det.
Når jeg skriver, at alting udadtil så meget spirituelt og hallelujah-agtigt ud, så er det fordi ikke alt var sådan, og så kan man måske føle sig snydt. Vær derfor sikker på at få aftalt prisen for massagen først. Selv om prisen var aftalt med stedet, blev jeg alligevel presset til at give hende, der masserede mig, 200 lkr. da jeg var færdig. Det er ikke en formue, men at ligge dér i nøgen tilstand, og så at blive afpresset for penge – det er knapt så fed en oplevelse!

Efterfølgende spiste vi – godt smurt ind i olie i både hår og under fødderne – frokost på en lille café, hvor vi også tog afsked med vores chauffør, som havde fulgt os på det meste af vores ferie på sydkysten. Han gav os en afskedstur op til Little Adams Peak, hvor vi krammede og fik sagt ordentligt farvel.

Little Adams Peak i Ella – oplagt på en rundrejse

Med tre piger i alderen 4, 9 og 12 år, der ikke som sådan er til de store vandreture, bestemte vi os for at tage en tur op ad little Adams Peak, og ikke store Adams Peak.

på vej til little adams peak i ella

Turen til little Adams Peak i Ella foregik i den smukkeste natur, omgivet af theplantager og en masse krystaller, som specielt vores mellemste datter, Pauline, var meget optaget af at finde; hun syntes nærmest at det var ren magi, at vi gik på krystaller. Der blev samlet og puttet i lommerne i stor stil. Selve turen foregår hovedsageligt op ad en grusvej, og det sidste stykke på vej op til toppen af Little Adams Peak, foregår på trapper.
På turen op ad bjergstien købte vi halskæder lavet af en særlig slags bønner af en ung pige. Smukke, naturlige smykker at have med hjem som et ferie-minde.
På turen op kommer man også forbi små samfund, som er sådan lidt “sigøjner-agtige”, og der var mange små, forhutlede børn, som tiggede efter et stykke tyggegummi eller en kuglepen. Vores piger endte med at give dem de småmønter, de havde i lommerne.
Med helt små børn kan gåturen op til Little Adams Peak godt være lidt hård, men den er det absolut værd. Ha’ en kiks og en flaske vand i rygsækken, og tag jer tid. Hav evt. også en trøje med, da det er lidt køligt i Ella, specielt om eftermiddagen, og også når man står oppe i højderne med vind omkring sig.
Når man står på toppen af Little Adams Peak, er der kun at sige; Udsigten er fantastisk! At stå dér på toppen og kigge ud over storslået natur, mens man mærker vinden i ansigtet, er noget ganske, ganske særligt. Vi kommer ihvertfald aldrig til at glemme oplevelsen.

Ravana Heights – et fantastisk sted at bo i Ella!

I Ella boede vi boede på Ravana Heights (se billeder og priser her) – et sted, som er ejet af en yderst exentrisk mand, som gerne taler og underholder om ALT. Han har meninger om det meste, og taler gerne om Sri Lankas samfundsøkonomiske udfordringer m.m. Spændende og interessant for os at høre om – andre vil det måske provokere eller irritere.

udsigt fra morgenmad

Ravana Heights har en fantastiske udsigt over bjergene. Det var ren terapi og balsam for sjælen at sidde i Ravana Heights’ have og skue ud over det hele, mens vores to yngste var på krystaljagt i haven. Selv om stedet er hævet over en vej, som egentlig er en ret befærdet, emmer stedet af ro og harmoni.
Et tip er at bestille et aftensmåltid på stedet. Det er lidt dyrt, men også pengene værd. Middagen indtages i en lille stue, og dejlig musik strømmer stille og roligt ud af højttaleren. De levende lys på bordet og den meditative musik medførte, at vi alle måske lige nød måltidet en smule ekstra.

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille-g

Morgenmaden blev indtaget på terassen med udsigt over bjergene. Frisk frugt, pandekager, æg og toast smager bare lige dén tand bedre, når det blandes med sanseindtryk i form af lun morgenbrise, frodighed og fuglekvidder.

banegård i ella

Vi tog næste morgen afsked med Ravana Heights, og blev af 3 tuk-tuk’er “fragtet” op til den lille banegård i Ella, hvorfra turen gik med tog til Nuwara Eliya.

Til Nuwara Eliya med tog – en obligatorisk del af en rundrejse!

Efter et godt døgn i skønne Ella gik turen mod kolde Nuwara Eliya i højlandet, også kaldet “Little England”.
Turen til Nuwara Eliya foregik i tog gennem det smukkeste bjerglandskab, landsbyer og teplantager, hvor man kunne se de kvindelige teplukkere gå rundt på skråningerne.

temarker på vej til nuwera elliya

Teplukkerne er lavkaste-folk, som tjener ca. 15-30kr dagligt, hvis de plukker 30-40 kg teblade. Med tanke på de arbejdsvilkår, går det op for én, hvor gode vilkår vi har i Danmark!

Michael og pigerne sad udenfor på toget et langt stykke af vejen, og mærkede hvor køligt det blev, jo højere vi kom op i landet. Vi kørte gennem skyer, og passerede den ene “Peter Pedal togstation” efter den anden; for det er sådan banegårdene/togstationerne ser ud – for dem der kender historien om “Peter Pedal tager toget”. Det føltes som om, vi var kommet 100 år tilbage i tiden!

togtur fra ella

The Grand Hotel i Nuwara Eliya – like in the good old days!

Nuwara Eliya er som taget ud af en gammel engelsk film!! ALT er enormt britisk; gamle viktorianske bygninger og engelsk arkitektur – ganske enkelt engelsk ordentlighed. Bevæger man sig lidt væk fra centrum, består omgivelserne igen af tuk tuk-larm, Buddhaer osv osv. Det er nærmest surrealistisk, og oplevelsen af at to verdener mødes i én by, er virkelig skøn.

Vi bestemte os for, at vi lige så godt kunne gøre vores besøg i Nuwara Eliya helt gennemført, og bookede derfor en overnatning på The Grand Hotel (se billeder og priser her), som er et yderst fornemt hotel i vaskeægte kolonistil. Et ophold her ville ganske sikkert kunne give os en fornemmelse af, hvordan det måtte have været at opholde sig her i kolonitiden, og på den måde give os lov til at mærke historiens vingesus.

pigerne på græsset foran hotellet

Grand Hotel er en smuk bygning fra 1800-tallet, og der vimser butlere og tjenere rundt i hvide uniformer. Her er gamle billeder i støvede rammer fra en svunden tid, hvor engelske plantageejere var overmennesker, og hvor de indfødte arbejdede under slavelignende forhold. Her er tykke røde løbere, brede slidte trætrapper, der knirker, tekander i sølv og ikke mindst dresscode. En dresscode, som man kan have svært ved at leve op til efter 3 uger med krøllet tøj i en rygsæk, men vi tog alligevel chancen.
Hotellet er dog i virkeligheden noget slidt, og lever ikke helt op til den standard, som de ønsker at sælge sig selv på. Jeg fik en ordentlig omgang støvallergi af væg-til-væg-tæpperne – og jeg er ikke sart! Pejsen virkede ikke, men der blev i stedet sat en varmluftsblæser ind til os til natten – der er koldt oppe i højlandet. Ungerne måtte faktisk ikke lege i den velplejede park, og fik også skæld ud, da de løb lidt for vildt omkring i parken sammen med nogle andre børn.
Alt i alt gjorde det dog ikke så meget, at der var lidt “ridser i lakken”, for selve dét bare at opholde sig på hotellet, var det hele værd. Det var en oplevelse af en helt særlig stemning, vi rigtig gerne ville have med os hjem fra vores ferie på Sri Lanka.

den smukke engelske have ved hotellet

Vi fik en særlig god og autentisk oplevelse, da vi om eftermiddagen indtog english afternoon tea i hotellets salon, og kom i snak med en fornem familie, som vi også havde mødt på vores tur til Little Adams Peak tidligere på dagen, og som vi ligeledes havde set på hotellet nytårsaften i Uda Walawe. De havde naturligvis deres privatchauffør med, og børnene var i matchende uniformer. Lidt modsat os, der var i klipklappere og backpacker-outfit… Den sprællevende kvinde og mor i familien kom naturligvis fra England, og stammede fra en engelsk familie, der havde haft en te-plantage på Sri Lanka i gamle dage. Vi fik familiehistorien om en finere families storhed og fald. Meget pudsigt og en fin beretning at få, mens vi med strittende lillefinger drak te i hotellets have, og følte os hensat til en anden tid.

tee for too

What to do i Nuwara Eliya

Hvis børnene får “kuller” af det fornemme, som i dén grad præger omgivelserne omkring Grand Hotel, kan man på gå-ben nemt komme hen til den smukke Viktoria Park i centrum af byen (man kan også ride derhen på en af de mange heste, som folk tilbyder ture på), hvor der er rig mulighed for at boltre sig i både haven og på legepladsen. Også her er det nemt at komme i kontakt med de lokale, hvis børn også leger i parken.

se-flere-billeder-priser-og-bestil-her-lille-g

Det er koldt i Nuwara Eliya. Da vi var der i januar, var der ca. 15 g., og vi fik glæde af vores fleece- og striktrøjer. Husk derfor at klæde jer efter det fact, at I befinder jer i højlandet. Det kan nemlig virke næsten helt ufatteligt, at der kan være så store temperaturforskelle fra syden og op til højlandet.
Når I er i og omkring Nuwara Eliya, er det oplagt at besøge en te-plantage. Dog var det en oplevelse, vi benyttede os af på vores tur videre, da vi kun havde en overnatning i Nuwara Eliya, som vi helst ville benytte til at snuse alle byens indtryk til os.
Da vi tog afsked med Nuwara Eliya og bevægede os mod vores næste destination på vores ferie i det skønne land, besøgte vi en te-plantage, hvor vi fik en fin indsigt i, hvordan te fremstilles på Sri Lanka.

Besøg en te-fabrik på jeres rundrejse!

Man kan efter vores mening ikke rigtig tage til Sri Lanka uden at besøge en te-fabrik. Sri Lanka er verdens 2. største te-eksportør – Ceylon er Sri Lankas gamle navn, og Ceylon er for os indbegrebet af te.

kvinde der tørrer te

På vores tur fra Nuwara Eliya til Kandy besøgte vi derfor selvfølgelig også en te-fabrik. En spændende og lærerig oplevelse også for børnene, da de på den måde fik et indblik i, hvordan den te de drikker i Danmark, bliver produceret på Sri Lanka. Måske de så, næste gang de nyder en kop te, værdsætter nydelsen lidt mere, og i tankerne sender de hårdtarbejdende kvinder en varm hilsen.

Når man ankommer til te-fabrikken, bliver man tildelt en guide, som giver en god og oplysende rundtur på fabrikken, hvor man får set hver en detalje – lige fra det kul, man fyrer med til hvor de friske teblade kommer ind.
En rundvisning på en te-fabrik giver et godt indblik i, hvordan man gennem de sidst rigtig mange år har produceret te på Sri Lanka – og man får også en følelse af, at teknikken ikke har forandret sig på dette område de sidste 100 år. Meget foregår ved håndkraft og med ældgamle maskiner. Det er på mange måder som at træde flere skridt tilbage i tiden.

rundtur på te fabrikken

Man får indsigt i hvor mange former for te, der findes, og hvilke man drikker med mælk, hvad der er grøn og sort te o.s.v.
Til slut vises man ind i te-salonen, hvor man får serveret en kop gratis te, og ligeledes får mulighed for at købe forskellige te-sorter fra fabrikken.
Turen rundt på fabrikken er gratis, men der opfordres til, at man giver guiden – og dem man tager billeder af – drikkepenge.
Ture til te-fabrikker kan arrangeres alle steder. Jeg tænker rent faktisk, at man bare kan køre forbi den te-fabrik, man finder interessant, og så gå ind og spørge til rundvisning. I vores tilfælde var det vores chauffør, der arrangerede rundvisningen.

Læs her 5. og sidste del af vores rejsebeskrivelse hvor vi rejser til Sri Lankas 2. største by, Kandy og hvor alle Kandys seværdigheder blev udforsket i børnehøjde og børnetempo.

sri lanka

Der forekommer reklame i indlægget. Reklamen er i form af henvisninger til netshops, der forhandler de produkter, vi selv har haft stor glæde af at medbringe på vores rejser, og som vi derfor anbefaler til andre. Købes produkterne via vores links, får vi provision af salget. For mere information, kan I evt. læse mere i vores cookie- og privatlivspolitik.

27 Comments on En ferie på Sri Lanka byder på både oplevelse og afslapning

  1. Kære Stine,
    Kæmpe undskyldning for den sene reaktion på jeres fine svar. Vi har planlagt næsten hele ruten og glæder os utrolig meget! Vi skal bruge en chauffør fra Tangalle og ca fire dage frem. Er der noget med, at I kendte en god, pålidelig chauffør fra Tangalle – og ville I, evt i privat besked, kunne sende hans kontaktoplysninger.
    Tusind tak for jeres store hjælp – det er meget skønt at have adgang til eksperters råd og vejledning!
    Bedste hilsner Charlotte

    • Kære Charlotte.
      Jamen, du skal sørme da ikke undskylde noget 🙂 Jeg er da bare glad på jeres vegne over, at I nu har fået planlagt næsten hele ruten, og dermed snart kan læne jer tilbage, og blot koncentrere jer om, at GLÆDE jer!
      Jeg er blot taknemmelig for, at I har kunnet bruge min side 🙂
      Jeg har tidligere haft et rigtig godt samarbejde med en chauffør fra Tangalle, som vi selv har kørt med hver gang vi har været på de længere ture, og som vi også har haft med os i en hel uge ad gangen. Vi har elsket ham, og ligeledes haft en kæmpe tillid til ham. Dog fik jeg i sommers en tilbagemelding på ham, som ikke var god, hvilket gjorde mig rigtig ked af det. Jeg vil derfor helst ikke løbe nogen risiko i forhold til at anbefale ham længere, hvorfor jeg desværre ikke kan give dig hans oplysninger 🙁
      Dog tænker jeg faktisk, at I sagtens kan hyre en ordentlig chauffør via det sted, I skal bo. Der er masser af chauffører på Sri Lanka, og det er nemt at få en til at køre for sig. Hvis I aftaler med jeres hotel/resort, at I gerne vil hyre en chauffør, som skal være ordentlig og køre godt, er jeg helt sikker på, at de hjælper jer. I kan både skrive en email til dem på forhånd, men derudover kan I også blot ordne det, mens I er derude.
      Mange anbefaler også Fernando Tours, og har haft gode erfaringer med at benytte chauffører derfra, så det er også en mulighed.
      Jeg håber, at I får en fantastisk rejse! Skrive endelig, hvis du har yderligere spørgsmål.
      De bedste hilsner fra Stine

  2. Charlotte Kjørup // 22. august 2017 ved 21:40 // Svar

    Kære Michael og Stine,
    Tusind tak for en fantastisk blog. Hvor giver I dog jeres børn skønne oplevelser og et unikt indblik i alverdens kulturer med alle jeres rejser! Jeg håber meget, I har tid til at hjælpe med et par opklarende spørgsmål. Vi er nemlig en familie på to børn (5 og 7) og to voksne, der i februar skal to uger til Sri Lanka og en uge til Maldiverne. Vi planlægger alt selv og er i gang med at finde ud af, hvordan vi får det bedste ud af turen til Sri Lanka (på Maldiverne skal vi bo et sted, som er booket). Vi har booket første nat i Negombo, da vi lander omkring midnat. Vi vil gerne rejse til Tangalle dagen efter og planlægger fire nætter ved Goyambokka, for at lande i ferien. Herefter ville vi gerne opleve Yala, højlandet, en smuk togtur, hvalsafari og slutte af med afslapning. Men vi er meget i tvivl om den bedste rute. Ville I anbefale, at man tager en-dags tur til Yala fra Tangalle? Og hvis man tager til Ella fra Tangalle (med chauffør) og tager toget til Nuwara Eliya, ville I så tage chauffør derfra til kysten igen – og hvilken by ville I anbefale? Og ang. chauffør: kan man booke gennem hoteller eller er det ikke anbefalelsesværdigt? Undskyld detail spørgsmål – det ville være så dejligt, hvis I har tid til at bidrage med jeres store erfaring. På forhånd tak og med de bedste hilsner, August, Ida My, Jesper og Charlotte

    • Kære Jesper og Charlotte.
      1000 tak for de fine ord om vores blog. Hvor er dejligt, at I bruger den.
      At rejse med sine børn er, efter vores mening, den bedste gave man kan give sig selv og sine unger 🙂

      Det lyder som en skøn rejse, I har foran jer! Kombinationen af Sri Lanka og Maldiverne er genial, da I på den måde både får masser af oplevelser, kultur og badeferie.

      Goyambokka er smuk, og der hviler en fantastisk stemning over stedet. I vil sagtens kunne tage en en-dags tur til Yala, men vi vil absolut anbefale jer at tage en morgensafari, hvilket betyder, at I skal MEGET tidligt op for at tage en sådan 🙂
      Efter vores mening er sydkysten det flotteste område på Sri Lanka, og I vil sagtens kunne tage fra Nuwara Eliya og til sydkysten igen. Det er dog en god idé at bruge lidt ekstra tid i Ella, da I på den måde vil kunne opleve lidt mere af højlandet, som virkelig byder på skøn natur. Der er smukt i højlandet, og badeferie får I jo masser af på Maldiverne.
      Vi vil anbefale jer at tage til Mirissa, når I tager “nedad” igen. Det er et skønt sted! Mange synes også, at Hikkaduwa er et skønt sted, men der har vi desværre ikke været. Der skulle dog være gode bademuligheder, og også mulighed for at snorkle lidt bedre, end ved Mirissa.
      Dog er der gode muligheder for hvalsafari ud fra Mirissas kyst, hvilket jo også er en oplevelse I gerne vil have med 🙂 Husk søsygetabletter!!
      Vi var selv ret vilde med Mirissa, da der er en meget tilbagelænet stemning, og da beliggenheden er god i forhold til mange af de oplevelser, som vi synes er spændende at få med.
      I kan sagtens booke en chauffør via jeres hoteller. Der er masser af chauffører, som byder sig til, og det er aldrig et problem at finde en, som kan køre jer.

      Husk Autan! Hav godt med myggespray med, da landet jo p.t. oplever en kæmpe stigning i dengue-tilfælde.

      Jeg håber, at jeg har fået besvaret jeres spørgsmål – ellers er I mere end velkomne til at vende tilbage igen.
      Vi ønsker jer en fantastisk rejse!!

      De bedste hilsner fra Stine

  3. Kære Stine

    Hvilken fantastisk blog – tusind tak, der er virkelig guldkorn at hente.

    Vi tager til Sri Lanka i april, 2 voksne og 2 børn på 3 og 5 år. Vi er afsted i 3 uger (18-19 overnatninger).

    Vi har kigget på en af rejsebureauernes programmer, men syntes det bliver noget dyrt, og kan ikke helt gennemskue, hvad man reelt får af ekstra-værdi ift. selv at planlægge.

    Vi vil derfor meget gerne have kontakt til jeres chauffør. Jeg er dog lidt i tvivl om et par ting. Hvor meget af ruten vil han typisk være med på? Hvad med mad/logi til ham? Er der andet vi skal være obs på ift. chauffør?

    Vi planlægger pt nogenlunde denne rute:
    Negombo (3 nætter)
    Kandy (2-3 nætter)
    Nuwara Eliya (måske 1 nat). Videre med tog til Ella.
    Ella (1-2 nætter)
    Udawalawe (1-2 nætter)
    Strand – overvejer Tangalle, Marissa eller et andet lækkert roligt børnevenligt sted, hvor vi gerne vil være mindst 1 uge.
    1 nat i Negombo før afrejse.

    Er der noget du vil prioritere/ændre ift. jeres erfaringer? Er det realistisk at tage fra Kandy over Nuwara Eliya og videre med tog til Ella på samme dag?

    Jeg syntes ikke har har fundet så meget ang. samlet budget. Har du et “typisk” budget-overslag pr. dag for en familie? Og hvordan mht. mad-hygiejne og børn – hvad er jeres erfaringer her?

    Vi ser meget frem til at høre fra jer.

    Mange hilsner,
    Christine

    • Michael Kammerlander // 15. januar 2017 ved 22:04 // Svar

      Hej Christine

      Tusind tak for de søde ord. Det varmer 🙂 Og vi er rigtig glade for at du kan bruge bloggen. Hvor skønt med en tur til Sri Lanka – Glæd jer! I bestemmer selv, hvordan turen skal strikkes sammen og hvor meget han skal med. På den sidste tur vi havde brugte vi ham meget (pånær når vi var 4-5 dage ved en strand og slappede af) men det er en luksus at kunne bruge ham i løbet af dagen når man skal på småture, utrolig fleksibelt og en stor hjælp da han fungere som lokalguide, tolk, “børnepasser” og meget meget mere. Mad/logi plejer at være inklusiv når man booker overnatninger, de har særskilte chauffør boliger – og mange steder når man er på dagture får de mad (da de jo henviser jer til at spise på forskellige restauranter) men der har også været tilfælde hvor vi har betalt mad til ham – men det er i småtingsafdelingen rent økonomisk, og han plejer at være utrolig ydmyg.

      Jeg syntes jeres rute ser fornuftig ud, men jeg ville nok vælge at tage en overnatning i Nuwara Eliya.

      Det kan være lidt svært med budget, da du kan finde overnatning i alle pris klasser. Transport kommer også an på hvor meget I vil rundt (dog er jo fast 80-100$ alt inkl. hvis chaufføren er med hver dag – jo flere dage han er med des billigere kan du forhandle dig frem til en lavere pris) Mht. mad, så indgår morgenmaden ofte som en del for overnatningen. Frokost kan du få billigt. 50 kr hvis du køber brød med fyld fra bageren eller op til 100-200 hvis du skal have fried rice ved de mindre restauranter – såsnart du køber clubsandwich på hotellet bliver det hurtigere dyrere. En god gang aftensmad kan gøres til cirka 200-300.

      Vi har været afsted på Sri Lanka 2 gange og har ikke haft maveproblemer. Vi har ikke oplevet dårlig hygiene de steder vi har spist. Vi har haft håndsprit med, som vi dog ikke har brugt konsekvent.

      Håber det kan give dig lidt svar – og håber I får en fantastisk tur. Dukker der andre spørgsmål op eller hvis mit svar ikke er helt tydeligt – så skyd bare løs 🙂

      Bedste hilsner
      Michael

      • Kære Michael

        Tusind tak for lyn-hurtigt svar! Meget værdsat.

        Det lyder fornuftigt med chauffør, på hele den del af rejsen hvor vi bevæger os rundt. Mon jeres chauffør vil tage turen med os fra Negombo og ned til Tangalle (8-9 dage)? Vi vil meget gerne have hans kontaktinfo hvis muligt.

        Nu glæder vi os til at få booket. Kan se vi allerede er sent ude ift. jeres favorit-sted i Tangalle, men forhåbentligt kan vi finde noget andet godt 🙂

        Mange hilsner,
        Christine

  4. Camilla Hellstern // 1. januar 2017 ved 15:43 // Svar

    Hej Stine, godt nytår 😉
    Jeg er måske lidt atypisk på din side, da jeg rejser uden børn, dog finder jeg stadig jeres oplevelser yderst relevante også for mig 😉
    Jeg rejser til Sri Lanka om 3 uger og har planlagt følgende i samarbejde med mit rejsebureau – jeg rejser med privatchauffør/guide:

    Trekking at Knuckles, Matale
    Kandy, Temple of the relic tooth, besøg hos SriLankansk familie til madlavningseftermiddag og hvad der ellers er i Kandy af oplevelser.
    Kitugale, White water rafting
    Adams Peak, bjergbestigning om natten
    Videre til Ella med tog
    Rawana Falls
    Og så daseferie i Tangalle, Palm Paradise Cabanas – her tænker jeg at der bliver tid til en hvalsafari også 😉

    Da jeg rejser med privatchauffør, er der jo mulighed for at gøre div. stop undervejs, så tænker om der er noget du mener jeg bare SKAL opleve undervejs fra A til B til C? Jeg skal jo i hvertfald besøge en te-fabrik, det er klart, men er der andre ting som lige springer dig i øjnene som jeg mangler og er Mustsee?

    På forhånd tak for svar og i øvrigt, skøn læsning!

    Hilsen
    Camilla

    • Hej Camilla.
      1000 tak for dine fine ord om vores hjemmeside. Det varmer rigtig meget at høre, at du kan bruge vores informationer!

      Det lyder som en rigtig spændende rejseplan, du har fået lavet. Super gode oplevelser, der venter dig!
      Ud over den rejseplan, som du har fået lavet, tror jeg at du under alle omstændigheder vil få en masse oplevelser og indtryk, som kommer helt af sig selv. Landet byder på det hele, og alene naturen, de små landsbyer, kulturen, maden m.m. vil være gode oplevelser 🙂
      Dog – når du er i Tangalle, så vil jeg anbefale dig at besøge Mulkirigala Klippekloster. Virkelig en smuk oplevelse. Gå de ca. 500 trin op ad trapperne i de smukke omgivelser, og modtag en buddhistisk velsignelse oppe på toppen af templet. Tag på markedet i weekenden i Tangalle by i weekenden og snus til alle de skønne dufte. Tag evt. ud og oplev skildpadderne komme op på stranden for at lægge æg i de sene aftentimer – det er under kontrollerede forhold, og kan gøres i Tangalle-området. Du kan også modtage surfundervisning i området – der er mange steder med gode surfforhold.
      Har du en safari med i planen?? Det er et must, synes jeg! Det kan gøres fra Tangalle, hvor du på en dagstur kan tage enten til Udawalawe eller Yala.

      Når du har en fast chauffør, har du også mulighed for at gøre stop hos de lokale håndværkere, der kan vise, hvordan de fremstiller masker, træfigurer m.m.

      Der er massevis af muligheder for oplevelser, og jeg håber, at du herigennem har fået lidt ekstra idéer.
      Befolkningen på Sri Lanka er åbne og meget imødekommende, og du vil derfor med garanti opleve, at der byder sig oplevelser til, som du ikke havde forestillet dig 🙂

      Vi ønsker dig en fantastisk rejse.

      De bedste hilsner fra Stine

  5. kristine Pedersen // 22. november 2016 ved 14:28 // Svar

    Hej. Jeg har lige et opfølgende spørgsmål.
    Vi afslutter vores ferie sydpå med noget badeferie. Ville du foretrække Tangelle eller Marissa eller kunne man godt være begge steder eller er det for meget det samme. Alternativ er vi blevet anbefalet at kombinere Tangella med Bentona (altså næsten helt oppe ved Colombo), men jeg er ikke til det ultra turistede, men meget gerne smukke strande, palmer og helt bade venligt. vi skal afsted febr/marts,

    • Hej igen.

      Jeg tror aldrig, at vi har oplevet, at Sri Lanka som sådan er badevenligt – altså forstået på den måde, at vandet er stille og roligt. Dog har vi altid badet rigtig meget alligevel 🙂 Vandet er ofte lidt uroligt og har perioder med høje bølger.
      Tangalle (eller vi ville anbefale Goyambokka Beach) og Mirissa er ikke at sammenligne, synes jeg.
      Det mest badevenlige sted af disse to er Mirissa, da der ligesom er to “bugter”, hvoraf den ene ligger mere beskyttet, og dermed har relativt roligt vand.
      Mirissa har klart flere turister ift til Goyambokka, men stadig en hyggelig stemning. Om aftenen sættes borde langs stranden og i faklernes skær kan man spise friskfangede fisk. Vi er ikke til det ultraturistede heller, men kunne rigtig godt lide Mirissa, hvor vi nød den meget afslappede og tilbagelænede stemning.
      Goyambokka er noget helt andet! Det er en rolig bugt pakket ind i palmer og uden et rend af strandsælgere og alt for mange turister. Der er en meget intim stemning og en fred og ro, som er helt, helt speciel. Vi har en del billeder fra begge steder, hvor du/I evt. vil kunne fange lidt af stemningen fra begge steder.
      Bugten ved Goyambokka er virkelig smuk, men vandet er uroligt. Dog kan man sagtens bade – de yngste medlemmer af familien bør dog holde sig til vandkanten, medmindre I er heldige, og vandet er roligt.
      Efter at vejnettet er blevet forbedret, tager det kun ca. 2,5 time at køre fra Mirissa til Colombo – og 3,5 timer at køre fra Goyambokka/Tangalle til Colombo, så spørgsmålet er, om ikke det næsten er lige så nemt at være ét sted, i stedet for også at køre til Bentota, inden I skal hjem. På den måde kommer i måske mere ned i “gear”.
      Se evt. indlæg fra Tangalle/Goyambokka fra i sommers her https://www.atrejsemedboern.dk/ferie-paa-sri-lanka/
      Se ældre indlæg fra Goyambokka her https://www.atrejsemedboern.dk/sri-lanka-strande/
      Se indlæg fra Mirissa her https://www.atrejsemedboern.dk/ferie-sri-lanka/

      Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål, eller mangler nogle oplysninger 🙂

  6. Kristine Pedersen // 20. november 2016 ved 7:56 // Svar

    Tak for de mange gode råd. Vi er ved at planlægge en tur derned og ville høre dig om du vil anbefale yala eller uda walawe national park hvis man kun skal på en safari, som du skriver er tilstrækkelig. Vi rejser også med 2 børn på 5 og 8. Vi havde dog overvejet begge parker.
    Hvis man ikke er til alt for meget tempelkiggeri, skal man så besøge enten polonnaruwa el anuradhapura. Desuden skriver du at tempel of tooth er et besøg værd, hvad er der specielt ved dette sted.
    Desuden er der jo både en botanisk have i kandy og så Victoria park i nuwaraEliya, er begge steder et besøg værd, eller hvad skal man gå efter.
    Til sidst vil jeg høre om i har mødt nogen der havde være lidt længere mod nord, dvs omkring kalpitiya, hvor der jo også er mulighed for at se hvaler ??. Du skrev desuden at pigeon Island er en stor turist fælde, min store dreng vil jo gerne snorkle lidt og se fisk mv. Kan man det andre steder.

    • Hej Kristine.
      Dejlige og relevante spørgsmål ift at rejse rundt i landet med børn på jeres alder 🙂
      Om I vælger Yala eller Uda Walawe er lidt afhængig af jeres forventninger til en safari. Yala var en KÆMPE oplevelse for os, fordi vi boede på Cinnamon Wild Yala, som lå lige op til nationalparken, og dermed havde vilde dyr i området. Vi skulle gå med en “ranger” efter mørkets frembrud, fordi risikoen for at støde på vilde dyr var ret stor. Poolen lå i et område, som havde udsigt til krokodiller, ørne, vandbøfler m.m., og aberne løb rundt omkring. Selve safari-oplevelsen var mere “turistet” i.f.t. den, vi havde i Uda Walawe, fordi der var langt flere besøgende i Yala. Dog så vi en leopard, hvilket vi ikke gjorde i Uda Walawe.
      Da vi var i Uda Walawe, var vi stort set de eneste besøgende. Der var HELT stille, og massevis af elefantflokke. Det var sådan lidt afrikansk, tror jeg 🙂
      Så Yala kan vi anbefale, hvis I får helhedsoplevelsen, og bor på Cinnamon Wild Yala, og dermed er “midt i det hele”, hvorimod jeg faktisk tror, at jeg vil sige, at Uda Walawe var mere autentisk.
      Hvis I er til safari-oplevelser kan I jo sagtens tage begge ture. Tror bare, at vores børn fik nok, og langsomt blev svære at imponere, fordi vi ofte kørte forbi vilde elefanter, aber m.m. på de strækninger, vi tilbagelagde.
      Vi har ikke været i Polonnaruwa, da vi fik at vide, at der ikke var så meget at komme efter, hvis man havde oplevet Anuradhapura og Dambulla. Jeg kan derfor anbefale Anuradhapura, som virkelig er en god oplevelse (efter vores mening). Det er et stort område med en masse kulturelle seværdigheder, og I vil opleve at få mange forskellige indtryk. I kan bruge timevis på den oplevelse – afbrudt af en “belønnings-is” i ny og næ 😉 Sørg for at have en aftale med en, som kan køre jer rundt, for området er så stort, at I ikke kan tage det til fods.
      Tempel of Tooth er specielt, fordi det er et af de største og mest religiøse steder på Sri Lanka. Templet rummer efter sigende Buddhas tand, hvorfor templet er et kæmpe tilløbsstykke for alle buddhister. Vi så ikke hverken skrinet eller tanden, men oplevede til gengæld en helt, helt speciel stemning af spiritualitet på stedet, som i dén grad smittede af på børnene. Selv vores 5-årige sad pludselig med hænderne i bedestilling blandt alle de andre besøgende 🙂 Stedet er virkelig helligt, og det mærkes. Hvis man tager en snak med ungerne om stedet, så er det pludselig også et ret særligt sted at være – selv i børnehøjde.
      De botaniske haver i hhv Kandy og Nuwara Eliya er ikke rigtig at sammenligne, synes jeg. Det var for os oplagt at besøge den botaniske have i Kandy, da det var en oase og et åndehul i storbyen, hvor ungerne kunne løbe frit rundt i vildt smukke omgivelser, mens de kiggede på kæmpe store flyvende hunde, og bare nød “friheden” i de tropiske omgivelser. Området er stort, og har hængebroer ud over den brede flod. Der er smukt, frodigt og roligt.
      I Nuwara Eliya var det egentlig bare en pludselig indskydelse, at vi skulle gå i den smukke park. Dog er det ikke rigtig at sammenligne, synes jeg. Det er mere en miniature-udgave, synes jeg. Der er koldt i Nuwara Eliya, og vi var pakket i trøjer, og brugte mest den store legeplads. Igen et åndehul i den bydel, der larmede en smule, og hvor børnene kunne løbe frit rundt uden vi skulle kigge efter trafik.
      Vi har faktisk nogle venner, der har været i Kalpitiya. Det kunne de godt lide! De anbefaler, at andre også tager dertil.
      Sri Lanka er ikke som sådan et sted for gode snorkeloplevelser, synes jeg. Pigeon Island er, som du sikkert har læst, et godt sted at snorkle, da der er smukke koraller og fisk. Dog er der forfærdeligt mange turister!!
      Jeg kan rundt omkring læse, at man burde kunne snorkle ved Unawatuna og Hikkaduwa (det skriver et par rejsebureauer). Vi snorklede også lidt ved Jungle Beach ved Unawatuna, men så kun døde koraller og lidt fisk. Vi har endnu ikke været ved Hikkaduwa.
      På trods af, at der altså et par steder står, at man kan snorkle på Sri Lanka, må jeg altså ærligt indrømme, at vi aldrig selv har oplevet, at det var en god oplevelse.
      Håber, at du kan bruge mine svar. Ellers er du mere end velkommen til at skrive igen.
      RIGTIG god tur 🙂
      De bedste hilsner fra Stine

  7. Anne Sofie Madsen // 14. september 2016 ved 12:35 // Svar

    Tusind tak for din flotte og grundige rejseberetning om Sri Lanka. Jeg er meget tæt på at booke to ugers ferie dertil sammen med min mand og vores tre unger på hhv. 7,9 og 11 år. Jeg kan forstå på dig at det var en lang tur at flyve til landet fra DK, og dernæst den lange køretur til Tangalle. Ville det være en ide at tage en nat eller to i Colombo?

    Kh Anne Sofie

    • Kære Anne Sofie.
      Det er mig, der takker fordi du læser med 🙂
      Vi er netop hjemvendt fra en tur til Sri Lanka, og opdagede denne gang med stor glæde, at der er sket rigtig meget med infrastrukturen i landet. Hvor turen fra Colombo til Tangalle før varede mellem 6-7 timer, er det i dag muligt at køre strækningen på 3,5 timer, hvilket er en væsentlig forbedring.
      Det er naturligvis forskelligt, hvordan man er indrettet i forhold til tålmodighed og langvarige strækninger, men vi tager helst turen på én gang. Så har vi bedre mulighed for at “falde helt ned”, når først vi ankommer til resortet/destinationen.
      Alt efter hvilken bil I kører i, vil I højst sandsynligt opleve en vis comfort, og vil også derfor kunne sove på strækningen fra Colombo til Tangalle.
      Hvis I ønsker et telefonnummer til en chauffør, som kører godt og sikkert – og samtidig har en behagelig bil, så sig endelig til.
      I har SÅ meget at se frem til. Sri Lanka er et fantastisk spændende land.
      Jeg ønsker jer en RIGTIG god tur 🙂
      Kn Stine

      • Anne Sofie Madsen // 15. september 2016 ved 9:31 // Svar

        Hej Stine. Hvor lyder det bare godt. Puh ha, jeg er meget tæt på at booke 2 uger dertil enten i februar eller i april. Jeg skriver helt sikker til dig, hvis jeg skal have hjælp med at finde en chauffør, for det vil være dejligt at vide at der venter en god og kompetent chauffør den dag vi lander.

        Du har virkelig en rigtig flot hjemmeside, og jeg vil helt klart fremover være en af dine besøgende.

        Rigtig dejlig dag til dig 🙂

        • Kære Anne Sofie.
          1000, 1000 tak for dine fine ord om min hjemmeside. Du kan tro, at det varmer mig.
          Hvor lyder det godt – det er en super spændende proces, når man går i gang med at planlægge og arrangere sin rejse – forventningens glæde er fantastisk.
          Rigtig, rigtig god fornøjelse.
          Kh Stine

          • Anne Sofie Madsen // 15. september 2016 ved 11:50 //

            Ja, der er ikke noget bedre end at planlægge en rejse. Vi var i Florida i Påsken og selve planlægningen var da super hyggelig 🙂

            Rigtig god dag til dig.

          • Lyder fantastisk!! Florida er ikke værst!!
            Også rigtig god dag til dig!

  8. Tusind tak for jeres fantastiske beskrivelser af jeres oplevelser. Det er virkelig skøn, inspirerende og brugbar læsning!
    Jeg skal afsted til Sri Lanka, 15 dage i december med mine to døtre. En 10 årig og en 9 måneders lille prop..

    Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber I vil hjælpe med.
    Jeg ved jeg har læst alt hvad I har skrevet, så I må undskylde hvis jeg spørger om noget I har beskrevet!
    Vi er blevet rådet til at blive vaccineret mod hepatitits A, så det bliver vi selvfølgelig. Men er det tilrådeligt også at blive vaccineret mod tyfus? – Vi skal bo på hoteller, hvor jeg går ud fra hygiejnen er god og desuden privat, hvor jeg selv skal lave maden.
    Der er rigtig mange steder hvor der ikke er klimaanlæg. Er det fordi boligerne er indrettet til at være køligere. Jeg bryder mig ikke om at sove i varme og tror det samme gør sig gældende for især min ældste! Er det i så fald nødvendigt at der er A/C eller er nætterne på sydvestkyste udholdelige?
    Er det muligt at komme rundt med klapvogn, eller er en bæresele generelt bedre?

    Når I har rejst med helt små børn, hvad gør I så med middagslur m.fl? Sover børnene bare når de går kolde, eller har I indrettet jer efter at være tilbage til overnatningsstedet, så soverytmer kunne opretholdes? Jeg tænker, nej! 🙂

    Hvad med babyfornødenheder som bleer, mad, solhatte, læskærme/solskærme (til stranden) osv. er det bedst at medbringe det hjemmefra?
    Hvordan er jeres oplevelse af babyer og hvordan de klarer varmen?

    Mange tak for jeres tid og hjælp
    Kh Sheila

    • Kære Sheila.
      Spørg endelig løs 🙂 Og 1000 tak for dine fine ord om vores beskrivelser – det glæder mig, at du kan bruge dem.
      Beklager, at jeg først svarer dig nu, men vi er netop i går nat landet efter en 5-ugers rejse til Sri Lanka og Maldiverne, så jeg har ikke haft min bærbare ved hånden.
      Dog; bedre sent end aldrig 😉
      Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til rejseklinikken og høre dem, hvad de vil råde jer til. Jeg tænker da ikke, at baby-proppen skal vaccineres?? Mener ikke, at man råder til det. I andre vil dog skulle vaccineres mod tyfus, vil jeg mene, da det er det, der anbefales ved rejser til landet, der har en varighed på mellem 1-4 uger. Gå helt sikkert hvad vacciner angår, og kontakt derfor en vaccinationsklinik, så du kan rejse afsted med ro i maven. Der vil altid være en risiko for smitte, selv om I tager en masse forholdsregler, og det er desværre ikke noget, man som sådan selv er herre over.
      Vi har kun boet på steder med enten ac eller fan, da varmen ellers er uudholdelig – specielt for børnene. Sydkysten er virkelig varm, og der er det ubehageligt, hvis ikke I kan køle jer ned. Vi bruger ikke så ofte ac, når vi skal sove, men for det meste fan, da det køler fint, og ikke på samme måde medfører, at man fryser. Book endelig et sted, hvor der er ac og fan – specielt når du har en 10-årig og en baby med.
      M.h.t. bæresele og klapvogn så kommer det meget an på, hvor I skal hen, og hvilke seværdigheder I ønsker at besøge. Jeg ville dog tage begge ting med, hvis det var mig. Klapvognen er uundværlig, når man rejser med sådan en lille størrelse, synes jeg. Husk en parasol og et myggenet – solen er skarp og der er mange myg. Tag også autan med hjemmefra, og nogle meget tynde heldragter til baby, da det er en god måde at beskytte mod myggestik på.
      Vi har altid taget hensyn til vores børns søvn, og har puttet i klapvognen, hvis vi har været undervejs, eller også har vi taget et “break”, når ungerne skulle sove. Har vi været undervejs, har de sovet i bilen eller i klapvognen. Det har fungeret rigtig fint, og jeg tror bare, at vi altid har planlagt det sådan, at det vi kunne køre de længere strækninger, når ungerne skulle sove. Ingen problemer der 🙂
      Bleer og babymad kan I købe derude – tag dog evt. med til den første uge, så I er fri for at fare rundt for at finde tingene. Derudover skal der måske ofte lidt tilvænning til, når det kommer til nye produkter (mad altså ;-)). Tjek evt. denne https://www.atrejsemedboern.dk/rejse-med-baby/.
      Solhatte og praktiske ting medbringer vi selv – har dog faktisk aldrig brugt læ- eller solskærme – synes dog det er en genial ting.
      Skriv evt. en mail til de steder, hvor I skal overnatte, og spørg dem, om de har senge, højstole, strandparasol osv til baby – så ved du, hvad du selv skal tænke ind i din pakning.
      Jeg synes, at det kræver at man tager en del hensyn, når man rejser til tropiske destinationer med en baby – skyggesteder, vand at bade i, massevis af koldt drikkevand, afkøling af værelser osv, men det er – efter min mening – ikke som sådan problematisk.
      Håber, at du kan bruge mine svar – ellers er du velkommen til at skrive igen.
      Rigtig, rigtig god rejse til jer.
      Kh Stine

  9. Meget meget interessant læsning, mange tak, vi skal afsted til påske og vil klart drage stor nytt
    e af jeres rejsebeskrivelser.

    • Hej Hanne.
      1000 tak for din søde besked – det glæder os meget, at du kan bruge vores oplysninger.
      Vi er netop kommet hjem efter 5 uger på hhv Sri Lanka og Maldiverne, hvorfor jeg først skriver til dig nu.
      Vi håber, at I får en fantastisk rejse til Sri Lanka i påsken – det er så skønt et land, der byder på mange og spændende oplevelser.
      Nyd kulturen, naturen, varmen og maden.
      De bedste hilsner fra Stine

      • Ta for dit svar, dejligt at læse div kommentarer og jeg iler til tasterne med et vanvittigt spørgmål: Jeg er sygeligt angst for kryb, og har egentligt tænkt, at det nok ikke var et problem, vi skal blandt andet til Kitugala, i teltcamp-agtigt, kan du mon lette låget og kommentere på “hvad skal jeg nok forberede mig på”?

        • Hej Hanne.
          Hmmmm… teltcamp er jo lig med tæt på naturen 🙂 Dog er teltcamp for turister nok under mere ordnede forhold, så jeg kan forestille mig, at det er ok forhold. Og ja; Sri Lanka har en del insekter! Vi har dog aldrig følt os i “klamt selskab”, og har kunnet håndtere de ting, vi har mødt på vores vej.
          Jeg synes ikke, at du bør bekymre dig for meget (det kan jeg jo sagtens sige!) – et tropisk land har jo en del dyr og insekter, som vi ikke er vant til, men vi har aldrig oplevet noget ubehageligt.
          Sri Lanka har en fantastisk natur, og overalt kan du høre chikader og myg. Slanger har vi kun set 2 gange, men de pilede afsted, og var bange for os. Vi har endnu ikke mødt edderkopper, men til gengæld store biller (ufarlige). Der er egern og påfugle alle steder (påfugle kan godt lide slanger, og spiser dem) og ligeldes gekkoer i massevis (spiser myg).
          Vi har jo vores 3 børn med, og som mor er man jo ofte bekymret for, om noget kan “ramme” ens børn – på Sri Lanka har jeg dog ikke haft bekymringer vedr. kryb og insekter. Tag du blot trygt afsted 🙂
          Håber, at det kan berolige dig lidt…?
          De bedste hilsner fra Stine

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Follow my blog with Bloglovin