Koh Lanta

Dette er del 4 af 6 rejsebeskrivelser fra en 3,5 måneders lang rundrejse i Asien.
Efter et besøg i både Ao Nang, Koh Lipe, Langkawi i Malaysia og i Hat Yao i Trang Provinsen, følger her en beretning fra Koh Lanta.

Koh Lanta! Om man kan lide øen eller ej, er nok hovedsageligt betinget af, hvilke ønsker man har for sin rejse dertil, og også hvilke forventninger man har til, hvad man skal opleve på Koh Lanta.
For vores vedkommende kunne vi blot konstatere; Så fik vi da også oplevet Koh Lanta!
Det var fint nok at opleve Koh Lanta, som så mange altid har snakket om, som værende et lækkert sted. Vi kunne nok bare ikke rigtig hverken se eller mærke det. Måske vi var landet det forkerte sted på øen, måske vi ikke havde fået forventningsafstemt ordentligt.  Eller også havde vi bare allerede nu oplevet så mange smukke steder og seværdigheder, at der skulle mere til at imponere os!
Bevares – der var visse steder en rigtig god og uformel stemming på øen, men lige præcis for vores vedkommende virkede det ikke, som noget særligt. Vi fik ikke rigtig den der stemning af, at det, der var at opleve på Koh Lanta, var noget, vi ikke ville kunne finde andre steder – det var sådan lidt… ligegyldigt!

Fornemmelsen for Koh Lanta

Det første sted vi boede, var ejet af en af de “indfødte”, som han kaldte sig selv.
Han forklarede, at det kun var ganske få steder, der reelt var ejet af thailændere, og at mange udlændinge havde købt det meste af jorden op for mange år siden.
Jeg husker ikke, hvad stedet hed, men planlægger I selv at tage til Koh Lanta, kan I se alle overnatningsmuligheder på Koh Lanta her.
Som et ekstra lille velkomstkrydderi, der lige kunne lægge bunden for en “glædelig” oplevelse af Koh Lanta, forklarede han endvidere, at de “rigtige thailændere” på Koh Lanta i bund og grund var utrolig trætte af turismen, og at de hellere ville leve som i gamle dage. Turisterne fordærvede deres kultur, mente han, og han ville hellere være fri og fattig, end afhængig af udlændinge. Sådan!
Vi mærkede tydeligt hans modvilje i forhold til turister – på trods af, at han ejede et resort – og også at han var yderst politisk aktiv.
Måske hans holdning til turister gennemsyrede stemningen på Koh Lanta, eller også var Koh Lanta reelt allerede “ødelagt” rent kulturelt – og det var øjensynligt det, der gik direkte i vores system, og dermed allerede fra starten desværre påvirkede vores møde med øen i en negativ retning.

Koh Lanta var altså for os ét af de få steder, hvor vi ikke blev mødt af særlig megen venlighed eller varme.
Heldigvis er der dog mange andre rejsende, der har været så heldige at have gode oplevelser på øen.

Læs her: Thailand med børn – Barsel og 4 ugers fantastisk ferie på Koh Lanta!

Seværdigheder på Koh Lanta

Vi kedede os en smule, da vi var på Koh Lanta, og bestemte os derfor for at give os i kast med de gængse turist-ting – som f.eks. at besøge et elefantbørnehjem, og også at ride på elefanter. Elefantridning er ikke at anbefale af flere årsager! Det er for det første dyremishandling, og for det andet er det farligt. Just saying! På daværende tidspunkt var det dog ikke noget, vi tidligere havde tænkt på – der kom først efterfølgende.
Vi red igennem bakket junglelandskab, mens jeg krampagtigt holdte fast i Clara, da vi sad elendigt og uden at være spændt fast. Jeg var i krampe, da vi kom af elefanterne, og bare glad for, at vi overlevede – eller i det mindste ikke faldt ned!

I vores jagt på Koh Lanta's seværdigheder og på at finde det dér helt særlige spot, som vi forestillede os, at Koh Lanta da måtte have, siden folk omtalte øen SÅ positive vendinger, besluttede vi os for at leje en bil.

Egentlig ville Michael gerne have haft lejet en tuktuk, men da han fik en prøvekøretur – med sig selv som chauffør – blev han enig med sig selv om, at det nu nok alligevel var for uansvarligt, hvis han skulle til at lege tuktuk-chauffør på Koh Lanta. Styring og balancepunkt i et sådan køretøj er vist ikke for europæere.

Det blev altså leje af en bil, og med en sådan på hånden kørte vi om på østsiden af Koh Lanta, hvor der eftersigende skulle være knapt så mange turister.
Det blev til en super skøn og hyggelig tur til et stille og roligt landskab, som på ingen måde var overfyldt, og hvor stemningen var helt afslappet og anderledes.
I det hele taget blev leje af bil vores fortrukne rejseform, da det var dejligt nemt selv at kunne bestemme farten – og tissepauserne – med de kære små.
Vi kørte altså en del rundt, mens vi var på Koh Lanta, og forsøgte måske nok at slå tiden lidt ihjel.
Ellers var vi, som man jo nok er, når man er i troperne, nærmest hele tiden i nærheden af vand, som vi meget gerne badede i.
Vandet var lunt, og vi var også heldige at støde ind i nogle af de fiskestimer, der rummer utallige fisk, som bevæger sig i mønstre.

Vil I have badeferie og snorkeling i verdensklasse: Maldiverne!

Maden på Koh Lanta

Maden og prisniveauet på Koh Lanta lå generelt på et rigtig fint niveau, udvalget af restauranter var rigtig fint, og der var mad fra alle verdensdele. Til gengæld skuffede Koh Lanta os på alle andre områder.
Vi var derfor nærmest ikke mere end ankommet, før vi begyndte at længes efter at rejse væk igen, og bevæge os mod det mere autentiske Thailand – uden for mange plastikdimmere og turister.

Tanker om at tage på længerevarende rejser med børn

Vores rejse var lang – 3,5 måneder hvor vi steg af hamsterhjulet, og meldte os ud af det hekstiske hverdagsliv i Danmark. Vores fokus lå på vores familieliv, og vi helligede os vores 100% vores børn og de oplevelser, vi sammen fik på denne rejse.
En beslutning om en sådan rejse havde vi taget af en dybereliggende årsag.
Vi var egentlig ikke tilfredse med vores liv i Danmark, og vidste, at vi måtte gøre noget radikalt for at ændre på dette. En rejse giver ofte tid og dermed også overskud til nye perspektiver, hvilket også var tilfældet for os.
Tankerne om vores familieliv og de værdier, som vi gerne vil pleje, var ligeledes i fokus. Læring, viden og dannelse var endvidere elementer, som vi havde taget en beslutning om, at vi gerne selv ville have indflydelse på i forhold til vores børn. Efter vores mening er mødet med andre lande og kulturer der, hvor rigtig meget viden og påvirkning kan hentes. Vi ønskede derfor også at åbne disse døre for vores børn, og give dem et naturligt forhold til det at begå sig i andre kulturer, og være åbne og rummelige mennesker med forståelse for forskelligheder.
Vi synes absolut, at vores forventninger til dette er blevet indfriet. Men en længerevarende rejse er jo ikke blot en dans på roser – det er også spekulationer om, hvordan man efterfølgende finder tilbage til det, man forsøger at ændre. Og til en hverdag, hvor betingelserne ikke har ændret sig, blot fordi man selv har.
Vi brugte derfor også de stille aftener på at snakke om, hvordan det mon ville blive for børnene at komme hjem til Danmark igen. Ville de mon lynhurtigt falde ind i den vante gænge? Og hvad med legekammerater og de nye relationer, der var blevet dannet i den tid, vi havde været væk? Vores ældste var jo netop startet i skole 3 måneder forinden, vi var taget afsted, og der sker meget i børns liv på 3,5 mdr.
Hvordan mon det ville blive at sende børnene i institution igen, og ikke være sammen med dem fra morgen til aften hver dag.  Vi talte selvfølgelig også om de ting, vi savnede, og som denne rejse havde gjort og vældig bevidste om. For det er jo det, der også sker, når man rejser langt væk i længere tid – man bliver bevidst om sine vaner, hvad man kan lide og hvad man ikke kan lide. Underligt nok savnede vi pludselig kedelige rugbrødsmadder og at lave sin egen aftensmad. Vi længtes efter at være sammen med familie og venner igen. At sove i en seng uden sandkorn, og at benytte et toilet, der havde træk og slip.

Læs også: Hvad får børn ud af at rejse ud i verden?

Vi blev enige om at være tilstede i nuet, og så nyde de sidste uger og alle de gode oplevelser, der forhåbentlig ventede os de sidste par uger i Thailand. Vi var taknemmelige for de livslange, fantastiske og lærerige oplevelser vi havde fået med os fra denne rejse, og meget bevidste om, at en sådan rejse på sigt ville være medvirkende til at ændre vores liv.