En ferie i Kerala i Sydindien byder på oplevelser ud over det sædvanlige!

Læs her om familien Koch Kammerlanders ferie i Kerala. Familien består af Heidi, Lars, William på 8 år og Emma på 5 år.

Da Lars’ bror bor i Mumbai, havde vi længe haft planer om at besøge Indien, og i januar 2017 skulle vi endelig realisere denne drøm.
Vi havde tidligere talt om at tage til Mumbai og derefter Goa, så vi kunne kombinere et familiebesøg i Indien med en badeferie. Efter at have læst om Goa, fandt vi dog ud af, at dette ikke var en destination for os, og at vi i stedet hellere ville koncentrere os om den sydlige del af Indien, nemlig delstaten Kerala, som anbefales af rigtig mange indere.
Vores rejseplan blev derfor følgende:

Mumbai: 1 dag (2 overnatninger) – besøg hos Lars' bror, inden turen går sydpå.
Alleppey: 2 overnatninger ombord på en husbåd på Sydindiens Backwaters.
Thekkady: 2 overnatninger ved nationalpark.
Munnar: 2 overnatninger ved teplantagerne.
Kochi: 2 overnatninger i byen, der er berømt for sin kolonistemning.
Alleppey, ”Ourland”: 2 overnatninger på det smukkeste og mest fredfyldte retreat, vi nogensinde har oplevet.
Varkala: 4 overnatninger på resort med beliggenhed direkte på stranden
Mumbai: 4 overnatninger – byliv.

 

Ruten:

Vi fløj fra Hamburg Lufthavn, og efter en mellemlanding i Zürich, direkte videre til Mumbai.
Vi havde brugt en del tid på at kigge på flybilletter, og havde hele tiden fundet billetter i prisklassen 14.000-16.000 kr., men 2 måneder inden afgang var heldet med os, og vi fandt de helt rigtige billetter til en pris på 12.700 kr. for 4 billetter tur/retur.
Vi fløj med Lufthansa, og havde en mellemlanding i Zürich på 1 time og 20 min., hvilket rent tidsmæssigt var helt passende i forhold til at komme fra den ene gate til den anden.
På tilbageturen skulle vi mellemlande i Zürich, og der havde vi 1 time og 10 minutter til at finde gaten til Hamburg. Flyet fra Mumbai til Zürich var forsinket 20 min., og her oplevede vi faktisk at føle os lidt pressede. Dog er lufthavnen i Zürich ikke så stor, så vi nåede det heldigvis.

Det gode ved vores afgang var, at tidspunktet passede perfekt i forhold til vores børns rytme. Vi fløj fra Hamburg kl. 9.00, hvorfor det lange stræk (efter mellemlandingen i Zürich) i flyveren blev taget i dagtimerne, og dermed landede vi i Mumbai på et tidspunkt, der svarede til kl. 21.00 om aftenen i Danmark (kl. 1.30 Mumbai-tid).  Da vi efterfølgende ankom hos Lars' bror, som bor relativ tæt på lufthavnen, kunne vi derfor som det første putte børnene, som sov med det samme. Det var for vores vedkommende perfekt timet i forhold til at kunne tage det nødvendige hensyn til børnene.

Rejseberetning

Et hurtigt besøg i Mumbai inden turen går mod delstaten Kerala:

Lad det være sagt med det samme; Mumbai er en overvældende oplevelse, præget af helt enorme kontraster!
Det første der slog os, da vi bevægede os ind mod Mumbai ude fra lufthavnen var, at man kører ind ad en ny, stor motorvej, som faktisk ser rigtig pæn og moderne ud. Dog; det kan ikke undgås, at man – hvis man kigger efter – bliver totalt blæst bagover af al den slum, som omgiver denne pæne og velordnede vej. To meget store kontraster!
Da den nye lufthavn i Mumbai blev bygget, fjernede regeringen alle de slumkvarterer, som lå i området. Dog er slummen, der vidner om en helt ubeskrivelig fattigdom, ikke væk – den er blot flyttet ud langs motorvejen, hvor slum på slum på slum er skudt op, som ukrudt gennem beton. Dette på trods af, at regeringen faktisk har genhuset mange af de fattige, der boede i slummen, som lå hvor lufthavnen nu er bygget. Fattigdommen i Indien er med andre ord altså voldsom, og ikke til at komme udenom, uanset hvilke tiltag regeringen forsøger at iværksætte!

Alt i alt er Mumbai bare en stor, overbefolket og overvældende by, hvor mange lever under barske forhold, som slet ikke kan sammenlignes med de vestlige betingelser og vilkår.
Vi boede dog i et lidt finere kvarter, mens vi var der, og undgik derfor at børnene blev konfronteret for meget med den anderledes levevis.
På trods af alle de voldsomme og knapt så ”pæne” oplevelser, som byen kan byde på, vil vi dog stadig mene, at Mumbai er et besøg værd. Om ikke andet er det lærerigt, og kan i dén grad sætte rigtig mange ting i perspektiv!

På mange måder er et besøg i Mumbai, som at komme mange år tilbage i tiden.
Overalt bygges nye enormt store og moderne bygninger, men måden det gøres på, er primitiv. Byggestilladser, som rager mange, mange meter op i luften, består af bambus, og alle steder hopper folk rundt omkring på disse i højhuse-højde – uden nogle former for sikkerhedsforanstaltninger. Vores chauffør fortalte dog med stor entusiasme og nærmest forundring i stemmen, at der var kommet en ny slags stilladser til byen, som var ”iron-bamboo”. I første omgang forstod vi ikke, hvad han mente, indtil han viste os et eksempel, som matchede de jernstilladser, vi kender fra Danmark, og som på smarteste facon kan sættes sammen – og ikke skal bindes sammen! Dette eksempel blot for at drage nogle sammenligninger – Indien contra Danmark – rent udviklingsmæssigt.

Da vi landede i Mumbai om natten, kørte vi direkte hen til Lars’ bror, som bor og arbejder i denne kæmpe store by. Efter en god nats søvn stod vi op til storbyens larm, hvor vi lige ville nå at snuse lidt til byen, inden vi næste morgen skulle med flyet videre til Kerala.
Vi brugte den ene dag i Mumbai på at gå lidt omkring og suge indtryk og dufte til os, gå på et lokalt marked og spise lidt mad på en café.
At opleve Mumbai, var som at komme til en fuldstændig fremmed verden! Kontrasterne fra Vesten og til Indien er helt enorme. Hvor vi kommer fra velordnede og rene Danmark, er Mumbai det direkte modsatte; et beskidt, larmende cirkus af kaos, enorm trafik og fugtig, kvælende hede.
I de små sidegader var der fyldt med legende børn, boder, kaos og i det hele taget bare tætpakket. Dog oplevede vi ikke, at folk her var pågående, og vi kunne godt gå i fred for tiggere. Det var mere i turistområderne, at tiggerne samlede sig omkring turisterne i hobetal, og forsøgte at bide sig fast.
Der tegnede sig dog hurtigt et billede af, at alle gerne ville have fingrene i vores små lyshårede unger, som blev knipset på utallige selfies. I starten var børnene lidt skræmte over den store opmærksomhed, som deres tilstedeværelse affødte, men efter relativ kort tid begyndte de at vænne sig til det, og tog det i stiv arm. Dette var blot et lille indblik i, hvad der ventede børnene af opmærksomhed på resten af vores ferie.

Med husbåd på Sydindiens Backwaters:

De smukke Backwaters i Sydindien er efter vores mening én af de oplevelser, som man som rejsende ikke må snyde sig selv for, når man holder ferie i Kerala!
At sejle langs floderne er en uforglemmelig, ubeskrivelig smuk og helt speciel oplevelse, hvor I har mulighed for at få et indblik i det Indien, som I måske ikke rigtig kender.

Der er mange måder at komme til Kochi på, hvis I ønsker at opleve de smukke Backwaters.
I kan vælge at flyve direkte fra Europa til Kochi, eller, som os, vælge at flyve indenrigs, hvis I, inden jeres besøg i Kochi, har et ønske om at slå turen forbi Mumbai eller andre af Indiens storbyer.
At flyve fra Mumbai til Kochi koster ca. 4.000 kr. for 4 personer.Endnu billigere, hvis man er lidt hurtigere ude end vi var.

SE OGSÅ: Billeder, priser og læs om andres oplevelser på TripAdvisor her

Vi fløj, som skrevet, fra Mumbai til Kochi, og havde via Alita Tours & Travels (et indisk bureau) bestilt en chauffør, som stod klar til at hente os i lufthavnen, da vi landede.
At leje en privatchauffør, som er til fuld rådighed på en hel rejse, er relativt billigt i Indien. Vi gav 1.400 kr. for at have vores chauffør med os rundt i 6 døgn. Bilen vi kørte i, var en bil af ok standard, og chaufføren dygtig. Dog talte han nærmeste ikke én engelsk glose, hvilket ellers havde været en fordel, da han derigennem havde kunnet give os et par historier om landet.

Vores chauffør kørte os fra Kochi til Alleppey (tog 1 time og 20 minutters), hvor vi havde lejet en husbåd, som skulle sejle os rundt på Sydindiens Backwaters.
Vores anbefaling er, at man tager selve bådturen fra Alleppey i stedet for fra selve Kochi, da afgangen fra Alleppey er langt smukkere, end hvis man tager afsted fra Kochi.
Alleppey er altså ”The place to go”, hvis I ønsker den allerbedste tur!

Backwaters er en slags lokale vandveje i Sydinden, som virkelig er smukke, og har en næsten magisk stemning. Faktisk har vi aldrig tidligere været et sted, som har denne frodighed og helt særlige natur.

LÆS OGSÅ: Familien Bøgh Nedermarks tur med husbåd og besøg på Our Land

En tur med en husbåd ned ad Backwaters er derfor en fuldstændig fantastisk og nærmest ubeskrivelig oplevelse!
Der findes masser af muligheder for at afprøve dette – enten kan I leje en husbåd for blot en dag, tage en dagstur ned ad floderne, måske blot stige på og af igen – eller I kan gøre, som vi gjorde; tage et par overnatninger på en af disse helt igennem charmerende både, der fungerer lige som en slags flydende hotel, hvor alt foregår i autentiske omgivelser og på en eller anden måde bare går op i en højere enhed.
Husbådene kan lejes i stort set alle størrelser, og dermed tilpasses antallet af rejsende/familiemedlemmer.
I løbet af dagen sejler man ned ad floden og iagttager det liv, som foregår her; mennesker, der arbejder i rismarkerne, vasker tøj, fisker fra flodbredden, børn, der leger eller er på vej i skole med deres fine skoleuniformer på – i det hele taget bare det lokale dagligdagsliv, der leves langs floderne. Efter kl. 17.30 må der ikke sejles længere, da de lokale fiskere her skal have mulighed for at lægge garn ud, hvorfor husbådene lægger til inde på land. Tiden kan her passende bruges på at gå en aftentur, mens kokken tilbereder aftensmaden.

På trods af, at en tur med en husbåd er et tilløbsstykke blandt mange turister, er det ikke således, at der er overfyldt med andre mennesker, når man sejler rundt på floderne. Det føles faktisk nok nærmere lidt som om, man har det hele for sig selv; fuldstændig stille og roligt.
Vi valgte at tage 2 overnatninger på en af disse husbåde, og havde 2 uforglemmelige dage ombord, sammen med bådens kaptajn og kok, som sørgede for, at alt fungerede og at vi ikke gik sultne i seng. Vi blev introduceret til det indiske køkken, som er meget mere end ”butterchicken”, som vi kender hjemmefra. Der spises med fingrene, og ikke bestik, hvilket vi lige skulle vænne os til. Det var sjovt, for både store og små.
Vi havde Lars’ bror og kæreste med på denne del af rejsen, og var dermed 4 voksne og 2 børn. For os alle 6 kostede det 2.800 kr. for 2 døgn ombord – alt inkl.

Rent tidsmæssigt var 2 døgn ombord på båden nok for os som børnefamilie, da det ikke er muligt at lave andet end at slappe af, iagttage omgivelserne, spille spil og ellers bare være sammen. Noget, der i sig selv er fantastisk skønt, men som i sidste ende også kan afføde lidt kedsomhed/rastløshed hos børn i 5-8-års alderen.
Vi brugte dagene på at ryste trætheden efter rejsen af os, bare at være sammen, iagttage de fantastiske omgivelser, snakke og spille spil.
Trænger I som familie til at komme ned i gear, er en tur med husbåd en fantastisk anledning, og vi nød hvert sekund – også børnene.

Man vil godt kunne bade i floderne, da de består af et ferskvandssystem, som eftersigende skulle holde vandet rent, og de lokale både bader og spiser fiskene derfra. Det var dog ikke et behov, som opstod hos os, da vi – på trods af, at de lokale påstod det modsatte – syntes at vandet så lidt beskidt ud.
Temperaturen var behagelig, da vi konstant fik lidt vind i håret fra sejlturen.

Selve Backwaters er kæmpe stort, og vandsystemet udnyttes til at dyrke ris på de mange store rismarker, som hele området er omgivet af, da betingelserne her er helt igennem optimale.
I det hele taget var turen ned ad floderne bare en afsindig smuk oplevelse. Vi har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Vi havde lidt følelsen af, at vi befandt os i noget helt uvirkeligt –som i en smuk og drømmeagtig film.
Vi var alle dybt imponeret over oplevelsen, og ved, at det er noget, vi aldrig kommer til at glemme. Ikke fordi vi blev bombarderet med kulturelle oplevelser, men mere fordi vi befandt os i omgivelser, som var så billedskønne, at vi nærmest blev blæst bagover.

Som et vigtigt opmærksomhedspunkt vil vi gerne nævne, at der er malaria i Kerala, men at risikoen for at blive smittet, er lille. Endvidere er det ikke den ”farlige” malaria, man kan blive smittet med. Vi valgte ikke at bruge nogle former for malariaprofylakse af hensyn til risiko for bivirkninger. Det er en afvejning for og imod man kan gøre op med sig selv.
Vi havde medbragt Autan, da den eneste slags myggebeskyttelse vi ellers kunne få, var en form for citronella. Derudover kunne vi købe nogle plastre, som ligeledes lugtede af citron, og som vi kunne placere i nakken om aftenen. Om det har en effekt, aner vi ikke, men det er i hvert fald det, der bruges i Indien.
Vi fik en del myggestik, men er heldigvis sluppet afsted uden andre gener.
Derudover var vi blevet vaccineret mod hepatitis A+B (indsprøjtning) og tyfus (kapsler).

Thekkady – et besøg i Keralas smukkeste nationalpark:

Efter 2 helt igennem anderledes og dejlige dage ombord på husbåden, tog vi afsked med Lars’ bror og kæreste, som tog tilbage til Mumbai, mens vi begav os mod Thekkady, hvor vi havde booket et lille homestay.
Turen fra Alleppey til Thekkady er på 100 km., men meget langsommelig at tilbagelægge! Mest af alt fordi den 5 timer lange strækning køres i bjergområde med alle former for sving og slalom, men også fordi der er huller i vejene og masser af lastbiler på vejen, som kører med 30 km/h. At køre i Indien er IKKE som at køre i Danmark – mildt sagt!  Men man bliver nødt til at ”go with the flow”, og accepterer præmisserne for Indiske forhold.

Vi havde bestemt os for at tage til Thekkady, som ligger i Ghat-bjergene, og som rummer en ret flot nationalpark, som vi havde læst om og ønskede at besøge.
Derudover er området også kendt for deres spice-farms, som dyrker urter, der betragtes som en slags lægemidler, der kan kurere alverdens sygdomme og symptomer. Ulempen ved at besøge disse spicefarms er (fandt vi ud af), at de efterhånden mere er blevet en turistattraktion, end en egentlig meningsfuld oplevelse, som reelt, hvis ikke det var blevet ”all-about-the-money”,  havde kunnet give en indsigt i urternes oprindelige kurerende virkning. Herregud, entrance fee var på 200 rupees, d.v.s. 20 kr. for to voksne (børnene var gratis).

Vi havde 2 overnatninger på et super hyggeligt homestay, som hed Stay Melody, og som havde ca. 8 dobbeltværelser.
Personalet på ”Stay Melody” var helt utrolig søde og hjælpsomme, og vi følte os meget velkomne.
Vi havde egentlig kun booket et værelse, og havde bedt om at få en ekstra madras ind på gulvet, så vi alle havde plads til at sove der. Da vi så om aftenen havde været ude for at spise, og kom hjem for at sove, havde de i stedet for en ekstra madras, givet os et ekstra værelse – uden yderligere beregning!
Vi boede på 2. sal, så vi kunne nyde udsigten, mens vi indtog den velsmagende morgenmad.
Derudover var der et hyggeligt gårdmiljø, hvor ungerne kunne gynge og lege i hængekøjen. Haven var fyldt af palmetræer, som indimmellem tabte en kokosnød fra 6-8 meters højde.

SE OGSÅ: Billeder, priser og se andres review om Stay Melody her hos Hotels.com

Stay Melody har en beliggenhed, som ikke er langt væk fra selve byen, men alligevel på en eller anden måde gemt væk i rolige omgivelser. Vi kunne høre byens larm i baggrunden, men befandt os altså alligevel i en eller anden form for oase.
I det hele taget var Stay Melody’s beliggenhed bare helt perfekt – med kort afstand til byen, og kun 800 m. til nationalparken.
Det kostede kun 800 kr. for 2 overnatning for os alle 4, hvilket var inklusiv morgenmad. (”live-breakfast”, som indbefattede en varm plade hvor de lavede indiske rispandekager ”idly”, omeletter, karryretter og forskellige chutneys, meget lækkert).
Generelt er Stay Melody bare virkelig et homestay, vi i dén grad kan anbefale. Det er hverken et fancy eller fint sted, men til gengæld hviler der en behagelig stemning af tilbagelænethed over det hele, hvilket gør, at man føler sig mere end velkommen og godt tilpas.

Vi sørgede for at have abonnement til vores mobiler, så vi kunne komme på internettet. På den måde fandt vi via TripAdvisor nogle gode restauranter i området. I det hele taget er det bare langt, langt nemmere at rejse på egen hånd – uanset hvor i verden man befinder sig – hvis man kan komme på internettet, da nærmest alle oplysninger kan findes der. Endvidere kan man kontakte sit hotel eller sin chauffør, når der er brug for det, hvis man har et ordentligt simkort.
Vi vil derfor gerne anbefale alle, at de køber et simkort, så snart de lander i Mumbai – eller bare i en hvilken som helst anden storby.

Vi havde valgt Thekkady, som et af de steder, vi ønskede at lægge vejen forbi på vores tur til Sydindien, fordi vi ud fra en tråd, som vi havde læst på TripAdvisor, kunne se, at destinationen var den, som andre indere ville anbefale, at man oplevede. Hovedsageligt p.g.a. områdets nationalpark, som er Indiens største, men også fordi stedets teplantager skulle være meget, meget flotte. Af restauranter kan vi anbefalde: Grandma’s Cafe and Coffie Garden, som serverede lækker indisk mad.

Vi var naturligvis på tur i nationalparken, som også er kendt for at være et tiger-reservat. Vi så dog desværre ikke det store, flotte dyr, men i stedet en masse andre dyr og fugle.
Vi tog på turen til nationalparken op ad formiddagen, men det siges, at den største chance for at se flest dyr, er kl. 6 om morgenen, hvor store horder samles ved floden for at drikke.
Vi sejlede rundt i nationalparken, og det var en rigtig god oplevelse med en tidsramme, som var børnevenlig – alt i alt en varighed på ca. 1 time og 15 minutter. Børnene fik lov til at sidde helt foran på båden, og havde dermed et godt udsyn til det hele.
Dog er et godt råd at medbringe godt med solcreme og også tage kasketter på, for det er en varm tur i stikkende sol.
Derudover frarådes det at medbringe frugt til turen, da der er masser af aber i parken, som lynhurtigt snupper alt ud af hånden på én.

Alt i alt brugte vi 4-5 timer i nationalparken, hvilket var passende børnenes alder taget i betragtning. Vi var på egen hånd, og tog en bådtur, men det er dog også muligt at købe sig til safariture i jeep og med en guide. Man skal dog være en smule påpasselig, når man køber en sådan tur, og kun købe via parken, da mange andre ”uautoriserede” forsøger at lave hurtige penge på at sælge ”falske” ture, for blot at køre turister rundt om parken, uden at man ser noget som helst.
Derfor er rådet udelukkende at købe billetter til safariture de officielle steder, f.eks. via selve nationalparken, som bruger logoet KTDC (Kerala Tourism Development Corporation).
Vær dog opmærksomme på, at hvis I udelukkende har sat jer for, at I kun vil på bådsafarien, så hold fast i dette, da de selv på de officielle steder i stedet hellere vil sælge jer de dyrere safariture, og dermed godt kan finde på at sige, at den er udsolgt. Det er dog kun nede ved selve båden inde i parken, at billetterne til bådturen kan købes, så gå derhen inden I bliver snydt andre steder 🙂
Indgangen til selve parken kostede kun 45 kr. pr. person (og 3 kr. for en inder, hvilket er helt rimeligt).

Området omkring Thekkady er hovedsageligt besøgt af indiske turister, og de er derfor ikke så vant til at se udlændinge. Måske det også var derfor, at vi var mere benyttede motiver end selve dyrene i nationalparken! Vores små, lyshårede børn blev derfor knipset, fotograferet og beundret, som aldrig før!

2 døgn i Thekkadey er passende, men havde vi været der efter regntiden, hvor der havde været vand i det store vandfald i området, havde vi sikkert godt kunne have brugt 1 døgn ekstra.

Munnar og Sydindiens smukke teplantager:

Fra Thekkady kørte vi i 4 timer for at komme til Munnar også i Ghat bjergene. Vi havde valgt at tage til Munnar, da det er i dette område man finder de helt igennem flotte og stemningsfulde teplantager, som I bare ikke må snyde sig selv for at opleve på en rejse til Indien. Det er SÅ smukt! Det er helt vildt!

Et godt tip er at køre en helt særlig rute for at komme fra Thekkady til Munnar, for på den måde at få udnyttet den flotte tur på bedst mulig vis, og dermed køre igennem de fantastiske landskaber, som er præget af teplantagernes grønne skønhed. Ruten hedder NH49, og tager ½ til 1 hel time ekstra at køre i forhold til, hvis I tager den ”hurtigere” rute. Til gengæld kører I ad de små, stemningsfulde veje og de mest bjergtagende udsigter, man overhovedet kan forestille sig. Det er lige præcis i denne situation, man skal huske sig selv på også at nyde undervejs, og ikke blot skynde sig at komme ”hen til”. Det er også på den tur, I kommer forbi en kæmpe dæmning, der efter regntiden viser, hvor meget vand, der kan være i området, og hvor al strøm til området produceres.

SE OGSÅ: Billeder, priser og se andres review om Chandys Windy Resort her hos TripAdvisor

Vi havde 2 overnatninger i dette område, hvor vi boede på Chandys Windy Woods, som er et 5 stjerne luksushotel med beliggenhed på en bjergside med en skøn udsigt til teplantagerne, og med masser af tjenere, som konstant står til rådighed – vi nød hvert sekund!
Ikke blot var hotellet underskønt, men at det så lå i drømmeagtige omgivelser gjorde bare lige dét ekstra, som var medvirkende til at understrege hele oplevelsen.
En overnatning på ”Chandys Windy Woods” koster 1.100 kr., og det var for ét værelse med en dobbeltseng. Det var ikke muligt at få en ekstra opredning, hvorfor vi sov 3 personer i én seng, og så lavede en opredning til Emma på nogle stole, som vi satte sammen. Det gik lige.

Rent faktisk var hotellet så fint og fornemt, at vi næsten ikke vidste, hvad vi skulle gøre af os selv, efter at komme fra noget mere sparsommelige forhold! Vi blev taget imod, som var vi kongelige, og blev behandlet, som var vi prinser og prinsesser!
På trods af, at hotellet var meget fornemt, var der alligevel plads til børn, og midt inde i hotellets centrum var der blevet lavet en kunstig trekkingbane, som bl.a. havde et lille vandfald og en bro – til stor glæde for vores børn, som selvfølgelig straks gik i gang med at folde sig ud. Det var helt sikkert ikke en ”legeplads”, som var blevet godkendt af myndighederne i Danmark, men vi havde en fest!
Endvidere havde hotellets øverste etage et stort legerum med bordfodbold, bordtennis m.m. og derudover også et træningscenter til fri afbenyttelse, så der var noget for enhver at tage sig til.
Bestemmer I jer for at besøge teplantagerne i dette område, så er Chandys Windy Woods absolut et besøg værd! I vil opleve at få rigtig meget for pengene – og ikke mindst at blive båret på hænder og fødder for en dag eller to! Sjældent har vi oplevet så meget luksus på én gang!
Det er muligt at flotte sig med en lækker buffet om aftenen på hotellet, som koster 80 kr. pr. voksen. William på 8 år betalte vi 35 kr. for og Emma på 5 år var gratis. Det var det vildeste udvalg, vi nogensinde har set, og alle retterne smagte himmelsk! Der var måske 15 forskellige indiske retter, hvorfor vi fik mulighed for at smage på det meste, hvilket også var lærerigt.

Området ved teplantagerne er, som også nævnt øverst, enormt flotte, præget af smuk natur, stærke farver og frodighed. Der er en særlig stemning i teplantagerne, og det virker som om, tiden er stået stille. Vi blev oplyst, at nogle af de ældste teplanter var over 1000 år gamle, og bare det i sig selv virkede ret imponerende.

Dog blev vi indimellem også her forundret over synet af affald, som lå rundt omkring i den smukke natur. Det er som om, at udviklingen er gået alt for hurtig, og at befolkningen dermed ikke har kunnet følge med. Der mangler på en eller anden måde en helt, helt grundlæggende viden om, at plastik ikke forgår på samme måde, som naturligt affald, og det er så trist at iagttage. Vi så flere gange, at de lokale fejede blade, plastik og papir sammen foran deres huse, og så brændte det af. Ude af øje ude af sind.

Den første dag i Munnar brugte vi hovedsageligt på hotellet, hvor vi legede og badede i poolen, hvilket var tiltrængt efter den lange køretur dertil. Poolen lå på skyggesiden, og der var kun 20-25 g. oppe i højlandet, hvorfor det var en lidt kold, men alligevel dejlig, oplevelse.
Den efterfølgende morgen stod Heidi op kl. 6.00 for at se solopgangen i de storartede omgivelser – et smukt og levende billede, som hun ikke ville gå glip af, når nu muligheden var der.
Efter den formidable morgenmad, som ligeledes rummede alle muligheder for smags bombardementer, top vi på tur op til ”Top-station”, som ligger øverst på et bjerg, og hvor man i gamle dage benyttede kabelbaner til at transportere teen ned igennem dalen. Udsigten over Munnar er her fuldstændig fantastisk – virkelig flot – men husk en trøje, da det kan være lidt koldt helt deroppe på toppen.

På vejen til Top-station stoppede vi ved Mattupetty dam, og på tilbageturen tog vi til ”Ecco-point”, som er en ekkodal, hvor man kan råbe, og få ”svar” igen. Et sted med rigtig mange turister! Dagsturen i området sluttede af med en god tur i teplantagerne, hvor vi også var inde på en tefabrik for at se, hvordan man fremstiller te. Det er muligt at købe en guide til at vise rundt og informere om, hvordan teproduktionen foregår, hvilket kan være en rigtig god idé, hvis man ønsker at få blive lidt klogere på, hvordan teproduktionen foregår i Indien. Her er det dog vigtigt lige at tænke over ens børns alder, da alt foregår på engelsk, hvorfor det kan blive en kedsommelig affære for mindre børn, der måske ikke helt forstår, hvad der bliver sagt. De syntes dog begge, at Munnars temuseum var super interessant, og begyndte også begge at drikke te efterfølgende.

Der var mange indiske turister oppe i teplantagerne, og dermed også en del sælgere. De var dog på ingen måde pågående overfor os, hvilket måske hang sammen med, at de turister, der var i området, hovedsageligt var indere.

For os var 2 døgn i Munnar passende, og vi fik set det, vi syntes var vigtigt.

Kochi – Keralas mest kendte by:

Efter 2 døgn i Munnar tog vi tilbage til Kochi (en køretur på 4,5 timer), hvor vi havde booket 2 overnatninger på ”Bethany Home Stay”.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes det 5-stjerne hotel i Munnar var lækkert. Dog er vi næsten mere vilde med det autentiske, som man mange gange kan opleve, når man bor på homestay eller de mindre ”fancy” steder. Disse rummer, efter vores mening, så meget stemning, sjæl og autencitet, at vi føler, at vi er meget mere ”i det”, når vi bor på homestays, og at oplevelsen dermed bliver stærkere, og sætter flere spor.
At bo hos de lokale, spise deres mad og også at få et bedre indblik i livsstilen, er langt mere interessant for os, end at bo på et fornemt hotel. Derfor vil vi også i dén grad kunne anbefale Bethany Home Stay, som gav os lidt af den stemning, vi også var rejst ud efter. Der var SÅ hyggeligt, og stemningen hjemlig og bare helt igennem rar. Der var en dobbeltseng på værelset og så fik børnene en madras på gulvet. Madrasserne var tynde, men ellers fungerede det upåklageligt. Ejerne var super venlige og imødekommende, og sørgede for, at vi følte os velkomne.

SE OGSÅ: Billeder, priser og se andres review om Bethany Home Stay her hos Booking.com

Vi gav 395 kr. for de 2 overnatninger, vi havde der – inklusiv morgenmad, aircondition og internet!

I Kochi skal man opleve de gamle kinesiske fiskernet og den engelske kolonistil, som Kochi er kendt for.
Byen har gamle engelske bygninger, templer og kirker, og er særligt kendt for sin specielle tradition og metode til at fange fisk på i kæmpe store net.

Derudover er Kochi kendt for Kathakali skuespillet, hvor aktørerne via en ekstrem og meget speciel mimik og sminke, er i stand til at fortælle historier om gammel tid. Det er en rigtig god oplevelse, også for børn, og det anbefales, at man ankommer til stykket en time før stykket starter, således man kan se skuespillerne blive sminket. Her vil vi så godt lige sige, at det absolut ikke er nødvendigt at være i så god tid! Hvis I ankommer 15 minutter før, er det mere end rigeligt!

Der er mange turister i Kochi, hvorfor der også er mange gadesælgere. Modsat de forskellige sælgere i Munnar, var sælgerne i Kochi enormt pågående, og nærmest ikke til at ryste af, hvilket var pænt irriterende.

Selv tuktuk-chaufførerne forsøger at lave ture, hvor de for 20 kr. tilbyder at køre jer rundt i byen i 1 – 1 ½ time, så I på den måde kan se de forskellige seværdigheder. Dog var vi godt klar over, at det for chaufføren så handlede om at bringe os til de butikker, hvor han ville få provision, for at køre os til, og det gad vi bare ikke. Vi spurgte derfor, hvad han så skulle have for at tage os på en byrundfart UDEN at køre os til de forskellige butikker, og aftalte en pris på 70 kr. For dette beløb blev vi kørt rundt i byen i 2,5 timer, og det var en rigtig god oplevelse! Vi så alt det, der var værd at se, og kom bl.a. i snak med nogle nonner fra Nordindien.

Kochi er en by, som klart er præget af mange turister, og er man til dét, så er det en rigtig god oplevelse.
Hvis I til gengæld er til det mere ”skæve” og autentiske, er det dog ikke et sted, hvor I behøver at tilbringe for mange dage. 2 dage er passende, hvis man gerne vil opleve de seværdigheder, som byen kan byde på.
Har I planer om at besøge de forskellige templer, så husk at være klædt i tøj, der dækker kroppen – mænd såvel som kvinder!

Kochi er, som alle andre dele af Indien, meget kontrastfyldt. Overalt er der f.eks. skilte, hvor der står, at man ikke må plukke af de forskellige planter eller smide affald, og alligevel plukkes og smides der konstant.
Derudover ses en by, som egentlig er meget præget af turismen, men som alligevel ikke er helt gearet til industrien. Bl.a. findes der ikke vaskerier, som vi kender det hjemmefra. I stedet vaskes alle hotellers vasketøj ved håndkraft på store, gammeldags vaskerier. Udviklingen i Indien går hurtig – og ikke alle steder virker tingene til at kunne følge med.

Meget rige mennesker får deres tøj vasket i maskiner, men hoteller, hospitaler m.fl. får som regel vasket og strøget alt ved håndkraft, da dette er langt billigere. De strygejern, som benyttes, er fyldt med varmt kul, og ikke meget er baseret på strøm.

Alleppey/Alappuzha – ”Our Land” – ét af de steder, man bare skal opleve i Kerala:

Fra Kochi tog vi igen tilbage til Alleppey for at besøge ”Our Land”, som virkelig er noget helt for sig selv. En oplevelse ud over det sædvanlige.!
At opholde sig på ”Our Land”, var måske mest af alt lidt, som at være med i en film. Helt ubeskriveligt!
Vi brugte 2 dage her i fuldstændig fred og ro, og i en helt særlig verden, som ikke kan sammenlignes med noget andet vi tidligere har prøvet.
Et indlæg om ”Our Land” burde næsten stå alene!

Vi havde bestilt en chauffør fra ”Our Land”, som kom og hentede os i Kochi, og det kostede ca. 400 kr. Dette kunne vi sagtens have gjort billigere, men vi bestemte os alligevel for at bruge penge på ordentlig transport, og så køre så ”sikkert” som muligt, efter indiske forhold.

”Our Land” er en helt unik oplevelse, som vi kun kan anbefale andre også at prøve! Dog ikke, hvis man er til store familieresorts, forskellige udvalg af restauranter og pools, som man kan lave ”bomber” i! ”Our Land” er nemlig det stik modsatte! Det er ro, ro og atter ro i naturlige og magiske omgivelser, hvor der er plads til at iagttage de helt særlige omgivelser, og virkelig nyde stilheden!
”Our Land” ligger i Sydindiens Backwaters, og er en lille ø, der kun har 7 huse samt et fælleshus, hvor alle gæster spiser alle måltider. Det er det! Ingen forstyrrende plastikelementer og ikke noget larm – udelukkende ro og helt igennem ubeskrivelig skønhed i omgivelser, som næsten ikke kan beskrives.
For at komme til ”Our Land” fra fastlandet, pakker man alle sine tasker og sig selv ned i en lille bitte kano, som så sejler en dertil. Øen rummer ingen lokalbefolkning, men er sådan en slags retreat, hvor der i dén grad er mulighed for at finde den ro, som måske kan savnes i en hektisk hverdag. For dem, der rigtig gerne vil have tid til fordybelse sammen, er det den perfekte destination. Her er absolut ingen former for kunstigt forstyrrende elementer!

Det er også for dem, der gerne vil i helt tæt kontakt med naturen – eller bare sig selv 🙂

Alle aktiviteter er inkluderet i prisen, de byder på diverse aktiviteter i form af f.eks. guidede gåture i ubeskrivelig frodig natur, kajakture op ad floden, fisketure m.m., mens man er på ”Ourland”, kun massage eller andre behandlinger koster ekstra.

Maden på stedet er indisk, med masser af vegetar, kylling og fiskeretter. Drikkevandet er direkte fra hanen, men har været igennem et uv-filtration, som gør at det bliver drikkeligt, også for europæere. De vil helt undgå at bidrage mere til plastik forureningen ved at bruge købevand, noget vi bestemt ville bakke op om. Og vi fik ikke maveonde af at drikke det filterede vand.

Vi kunne have været blevet på dette helt særlige spot i langt længere tid, og på trods af, at man kunne tro, at det ville være voldsomt dyrt at opleve sådan et sted, gav vi kun ca. 700 kr. pr. døgn for vores ophold her. Dette inklusiv alle måltider, drikkevand og ture.
Standarden på stedet var meget høj – lige fra måltider til kvaliteten af håndklæder, og selv den dyne, vi havde over os, når vi skulle sove, var varm og lækker, og mere europæisk standard i forhold til nogle af de andre steder vi havde været. Vi havde vores eget lille hus, hvor vi kunne slappe af på en udendørs daybed eller i en hængekøje, og havde udsigten til vandet på den anden side. ALT var bare lækkert og gennemført, og vi vil til hver en tid anbefale andre at tage dertil! Det er sådan en oplevelse, man aldrig glemmer!

Vores dage på Our Land gik med at være sammen, og vi benyttede os kun af ganske få af de aktiviteter, som stedet ellers kan tilbyde. Dog stod vi den første morgen op til en tidlig morgenvandring, hvor vi skulle gå rundt om en nærliggende rismark. Vi blev sejlet rundt om den lille ø, og blev sat af på bagsiden, hvor vi gik i land. Den søde mand fra ”Our Land” fortalte om de fugle vi så, og berettede ellers om det liv, som blevet levet omkring floden. Vi så blandt andet flere slags af de flotte Kingfisher fulge.

Vi gik langs de små kanaler på den ene side, og rismarkerne på den anden. Vanvittigt flot. Vi vinkede godmorgen til de lokale, så børnene vente på at blive hentet af “skolebussen”, en tuktuk som skulle bringe dem til skole, iagttog mødrene, der vaskede tøj og meget, meget mere. En helt unik tur, som gav et fantastisk indblik i det liv, der leves langs floderne i Sydindien. Turen var på 4 km., og vi nød den alle sammen – selv børnene 🙂

Vi kunne af rigtig mange årsager have været blevet MEGET længere, og ærgerede os over, at vi ikke havde booket mere end 2 dage her. Selv børnene syntes, at der hvilede en magisk stemning over stedet – på trods af, at der ikke var en pool at bade i. De nød i stedet omgivelserne, fangede lidt fisk på fiskestænger lavet af bambuspinde påsat line og krog, legede og spillede forskellige spil. Vi havde masser af tid sammen, og udnyttede dette til fulde.
Havde vi haft en ustyrlig trang til at bade, ville dette sagtens kunne lade sig gøre i floden.
Vi voksne fik på skift ayuvedic-behandlinger og befandt os bare generelt i en så afslappet tilstand, at vi ikke kunne gøre andet end at nyde og være tilfredse.
Alt gik på en eller anden måde op i en ubeskrivelig perfekt tilstand!

 

SE OGSÅ: Billeder, priser og se andres review om Ourland her hos Booking.com

Stedet er efter vores mening genialt! Også til børnefamilier! Dog vil vi ikke mene, at man bør tage helt, helt små børn med dertil, da man i så fald kan komme på overarbejde med at spæne rundt efter dem hele tiden. For større børn, som godt kan læse og lege selv, er det dog fantastisk. Og ikke mindst er børn mere end velkomne på stedet!

Varkala – Keralas dejligste og mindst turistede strandområde:

Efter 2 fuldstændig magiske døgn på ”Our Land”, kørte vi sydpå til Varkala, hvor vi havde booket 4 overnatninger på ”Samsara Harmony Beach Resort” – det perfekte sted til ren afslapning og badeferie i skønne omgivelser.
Køreturen fra Alleppey til Varkala tog 3 timer.

I Kerala er Varkala virkelig et af de steder, I skal besøge, hvis I ønsker badeferie, mens I befinder jer i Sydindien. Det er et af de mindst ”turistede” steder, og dermed bliver I heller ikke overrendt af strandsælgere på selve stranden – men får istedet fred og ro til at mærke områdets sjæl.
Til gengæld vil I kunne mærke, at I er turister, når I bevæger jer op i byen, da det her er lidt mere svært at gå i fred for de mange sælgere, som virkelig kan være pågående.

Samsara Harmony Beach Resort er et vidunderligt og børnevenligt sted, som ligger helt ned til vandet. Hele resortet er meget ”Indian-style”, så standarden er ikke europæisk. Lidt myrer hist og pist, men skidt med det – stemningen er skøn og tilbagelænet!

SE OGSÅ: Billeder, priser og se andres review om Samsara Harmony Beach Resort her hos Booking.com

Selve hytterne lå lidt trukket tilbage ved den lille fine pool, som ungerne havde rigtig meget glæde af. Rent faktisk er noget af det, som børnene elsker allerhøjest, at bade!
Havet ud for resortet minder meget om Vesterhavet, og er derfor som sådan ikke børnevenligt, men voksne kan sagtens bade der, hvis man altså kan lide skønt, varmt havvand og høje bølger. Har I ønsker om at snorkle, er det dog ikke her de bedste muligheder findes.
På trods af, at havet altså ikke er børnevenligt på dette sted, er stranden alligevel skøn, og vi fik bygget de fineste sandslotte og rullet os i sandet, som pludselig blev sort. Lidt et spøjst fænomen, hvor små, sorte sandkorn fra klippeundergrunden farvede det meste sort. Stranden er faktisk kendt for at hedde ”Den sorte strand”.
Stranden havde vi mere eller mindre for os selv, så vi fik på en eller anden måde en følelse af, at dette var vores eget lille, næsten private, paradis.
Maden var god, så vi smovsede og nød hver en mundfuld.

LÆS OGSÅ: Familien Bøgh Nedermarks møde med den sorte strand i Varkala.

Ikke så langt fra ”vores” strand, lå Varkala Beach, som er den mest populære strand i området, men alligevel den mindst turistede af de populære strande i Kerala.
Vi gik de 2 km fra resortet og hen til Varkala Beach langs vandet. Da vi nærmede os Varkala Beach, dukkede der flere og flere små butikker op, der alle solgte t-shirts, kjoler og andet turisthalløj. Priserne var fornuftige (ca. 250-300 Rs for en t-shirts, 350 Rs for en fin kjole til Emma). Efter en times gåtur kom vi frem til stranden, som lå neden for en stejl skrænt (ca. 20 m.). Super flot egentligt, men bestemt ikke for gangbesværede.
På stranden var der heldigvis ikke en masse sælgere, men dog var der alligevel et lille strejf af turisme på stedet, bl.a. det gængse parasol-halløj, hvor man kunne leje en parasol for 200Rs for hele dagen. Vi tænkte først at det var dyrt, men gjorde det alligevel. Efter 10 minutter i solen (man skulle jo have lidt farve), var vi dog lykkelige for vores parasol-investering!
Lad det være sagt med det samme; solen er enorm skarp og varm i Sydindien, når der ikke er dis og skyer. Husk derfor at være opmærksomme på at medbringe godt med solcreme. Det er uundværligt på disse kanter!

Varkala Beach beskrives i Lonely Planet, som en strand, der er lidt farlig for børn pga.understrøm. Den minder, som nævnt, om Vesterhavet, og der er bølger og lidt understrøm. Børnene kunne dog sagtens lege i vandkanten, og der var også rig mulighed for at lege og bade i vandet, så længe vi ikke gik for langt ud. Ved selve Varkale Beach er stranden mere flad, end stranden ved det resort, vi boede på, hvorfor Varkala Beach helt klart var mere børnevenlig i forhold til badning. Derudover er der livreddere, der konstant holder øje.

Efter en dag ved stranden, slentrede vi rundt i byen og fik også nogle lækre og velsmagende juices. Snyd IKKE jer selv for et besøg på ”JuiceShack” som ligger lige oppe af trapperne, når I går op fra stranden. De serverer alverdens lækre juices, og alle til 80 Rs (8 kr !!) – billigt og super lækkert.
Dog var ungerne trætte efter strandturen, og havde derfor ikke den store shoppelyst, hvorfor vi tog en Rickshaw (tuktuk) hjem til Samsara igen. Her legede børnene på stranden og lavede en masse flotte sandslotte resten af dagen.

Vi var mættede med indtryk efter vores rejse rundt i Kerala-området, og brugte derfor hovedsageligt dagene på vores resort, da det helt tydeligt var det, børnene havde mest lyst til. De svømmede og legede i poolen, så snart de øjnede muligheden, og Emma lærte også til sidst at svømme uden svømmevinger. Begge børn var som fisk i vandet!

Det bedste ved at opholde sig på ”Samsara Beach Resort” – ud over at vi naturligvis i dén grad nød at have en masse tid til at være sammen – var, at der ikke var særlig mange andre turister! Resortet lå ca. 2 km. væk fra Varkala Beach, og dermed med en lidt mere afsides placering. Vi havde derfor en følelse af, at have det hele lidt for os selv.
Er I en familie, der gerne vil have lidt ”ramasjang”, er det dog ikke her, I finder det, og I vil i så fald skulle tage en tuktuk eller gå ind til selve ”turist-centrum”, hvor der er meget mere gang i det hele.
På ”Samsara Beach Resort” oplevede vi udelukkende fred og ro – og ikke mindst; ingen strandsælgere eller andre forstyrrende elementer, der kunne spolere vores følelse af at være i paradis!

Om aftenen nød vi den smukke solnedgang, mens vi iagttog alle de lokale, der kom ned til stranden for at aftenbade. Én af de der små oplevelser, som bare var med til at minde os om, at vi havde taget den helt rigtige beslutning, da vi bestemte os for at holde ferie i Kerala.

Efter 4 skønne dage i Varkala kørte vi ind til Trivandrum lufthavn (1 time og 15 min. afstand fra Varkala), hvorfra vi så fløj tilbage tilbage Mumbai, for at bruge 4 dage på at opleve denne storby og være sammen med Lars’ bror og kæreste, inden vi igen skulle vende snuden hjemad mod Danmark.

Mumbai – noget helt andet end en rolig ferie i Sydindiens skønhed:

Tilbage i Mumbai havde vi 4 dage til at udforske den kæmpe store og larmende by.
På trods af larm, smog, støv og kaos, er Mumbai en by, vi gerne vil anbefale andre også at besøge. På en eller anden måde er alt det, der foregår i Mumbai, det perfekte billede på Indien.

Vi skulle naturligvis se så meget, som muligt, nu vi var i Mumbai, men blev alligevel nødt til at prioritere, hvis ikke vi igen skulle rammes af en trættende følelse af travlhed.
Efter vores ferie i Kerala, var vi udhvilede og afslappede, og det var trods alt denne dejlige følelse, vi gerne ville fastholde bare lidt endnu.
Vi bestemte os derfor for at besøge nogle af de ting, vi hjemmefra havde talt om, bl.a. Ghandis hus og Gateway of India – et stort monument, der er udfærdiget som et billede på, hvor man kom hen, når man før i tiden sejlede til Mumbai.

Gateway of India ligger i den sydlige ende af byen, hvor man også kan se en del andre spændende ting, bl.a. det store Taj Mahal Hotel og Elephant Caves (ligger på Elephant Island, som man kan sejle til). Vi vil derfor anbefale andre, som også ønsker at opleve Mumbai, at finde et hotel, som ligger i den sydlige ende af byen, da det absolut er her, de spændende seværdigheder er at finde. Sørg for via jeres hotel at få booket en chauffør, som også vil kunne agere guide. Det vil være den optimale måde at opleve byen på

Det lyder måske lidt underligt, Men vi havde også et ønske om at se et vaskeri, da vi simpelthen var så overraskede over, at industrivask stadig foregår ved håndkraft. Vi var derfor meget interesserede i at se, hvordan vaskerierne løste så store opgaver. Det er jo SÅ anderledes en måde at arbejde på i forhold til de forhold, vi kender fra Danmark, hvilket vi synes giver et stærkt billede af de kulturelle forskelle og betingelser.

Der er, som tidligere nævnt, meget slum i Mumbai, og vores chauffør viste sig at være en del af det ”udslusningsprogram”, som vi har nævnt øverst i denne rejseberetning, og var derfor én af dem, der var blevet flyttet fra slumkvartererne og ud i store lejlighedsbyggerier. Han fortalte, at han og familien på 5 personer nu boede i en et-værelseslejligheder under mere velordnede forhold, og at de var yderst taknemmelige for projektet. At huse en familie på mange medlemmer i en etværelses er uden problemer, og familierne er yderst taknemmelige for muligheden.
Der er mange ting, som medfører, at disse udslusningsprogrammer kan blive en succes. Bl.a. er det gratis for familierne at bo i disse lejligheder i en 10-årig periode, således de har mulighed for at komme økonomisk på fode, mens de bor under ordnede forhold, og dermed har mulighed for at få frigjort nogle flere ressourcer.

Det kan være en rigtig god idé at få talt med sine børn om alle de indtryk, som Mumbai byder på – særligt den tydelige fattigdom, som ikke kan undgå at påvirke. Det er naturligvis et billede af, hvordan verden også er – men derfor kan det jo godt virke lidt voldsomt på én alligevel.
Har I større børn, kan det være en idé at købe en arrangeret tur ud i slummen, hvor I betaler et vist beløb (500 kr.) for en rundtur, hvoraf en del af summen bliver givet til de mennesker, som bor der. Derudover får I inden turen en liste over, hvad de forskellige mennesker mangler, og hvad I dermed eventuelt kan biddrage med – det kunne f.eks. være viskelæder, blyanter eller lignende til skolerne i området, som I så kan medbringe til børnene derude.
Vi valgte IKKE at tage på en sådan tur, men diskuterede det meget inden. Vi havde rigtig mange overvejelser i denne forbindelse, da vi på den ene side gerne ville bidrage til bedre vilkår, men på den anden side syntes, at der måske blev gjort en industri ud af det – på beskostning af de mennesker, som lever i slummen. Vi kunne ikke helt finde ud af, om der var et kynisk element i det, eller om det rent etisk var noget, vi kunne være med til, hvorfor vi var uafklarede omkring vores generelle holdning til det, mens vi var i Indien.

Børnenes indtryk af Indien:

Vores børn synes, at Indien – og i særdeleshed Kerala – bød på rigtig mange spændende oplevelser af både skønhed, rod, ro og larm.
Generelt blev de bare bombarderet med indtryk, hvilket har givet meget stof til eftertanke på konstruktiv vis!
Deres alder taget i betragtning var det naturligvis forskellige ting, de hver især bed mærke i, men særligt Emma synes, at alle de mennesker, som hun så, var meget, meget smukke, yndefulde og farverige. William synes mest, at besøget i Mumbai var meget larmende.

Den største succes i forhold til at tage til Kerala, var for alle især den ro, vi oplevede. Vi nød i dén grad al den tid, vi havde sammen. Børn, som voksne.
Børnene selv giver ligeledes udtryk for, at de har fået utrolig mange indtryk, som har lært dem rigtig meget. I det hele taget har de spurgt meget ind til mange ting, og har også efterfølgende ofte relateret mange situationer til det, de oplevede i Indien.
Særligt William har på ”sprogkontoen” lært en del, og mange ord har sat sig på rygraden. Sådan helt basalt har han rent faktisk lært meget mere engelsk på denne rejse, end han har gjort i skolen.

Af det negative vil vi nævne, at vi i bagklogskabens lys kan se, at vi måske skulle have lagt ruten anderledes, da vi kørte for meget. William blev i starten køresyg, hvilket lagde en dæmper på gæden over at køre igennem de smukke omgivelser.
Husk derfor køresygetabletter.
Endvidere kunne vi reelt godt have brugt en uges ekstra ferie i Kerala, da vi synes, at vi havde for mange overnatninger på for mange forskellige steder. Det havde måske været lidt bedre, hvis vi kunne have været blevet lidt flere dage på nogle enkelte steder.

Det bedste ved at tage på ferie i Kerala i Indien har helt klart været, at vi har været så langt væk fra alt det vestlige og turistede, som man overhovedet kan komme! Det har virkelig været en særlig oplevelse, som vi ikke rigtig kan sammenligne med noget andet.
Det har dog ikke udelukkende været en ferie på børnenes præmisser, men mere en blanding af lidt af hvert, hvor alles behov er blevet tilgodeset.
Emma synes helt klart, at badeferien ved Varkala var det bedste ved hele rejsen – William synes, at det meste var fantastisk!

Efter vores mening er Kerala en fantastisk destination, som vi i dén grad kan anbefale til andre børnefamilier, som gerne både vil opleve og samtidig også ønsker badeferie.
Et råd er dog ikke at blive i Mumbai så mange dage, som vi var der, men i stedet tage til en ekstra dag på stranden, så badeferie-elementet – ud fra et børneperspektiv – vil komme til at fylde mere, men for os bød Mumbai også på familiebesøg. Derfor blev vi der lidt længere.
Turen var ikke så ”turist-agtig”, men havde mere en stemning af det mere autentiske, hvilket vi allerbedst kan lide. Vi elsker at lære nyt, og at mærke den lokale stemning på de steder, vi kommer hen. På den måde føler vi, at vi bliver rigere på flere planer.
En ferie i Kerala har helt klart opfyldt vores rejsedrømme om Indien!

Yderligere info om Indien:

Tid:

Vær opmærksom på, at selv korte strækninger kan tage lang tid at køre. Som hovedregel er der altid 100 km. til ALT 😉 Men det kan sagtens tage 5 timer at køre disse 100 km…

Børnene vænnede sig hurtigt til, at ting tager tid i Indien. F.eks. spurgte William på et tidspunkt, hvor lang tid det ville tage at komme til næste destination, hvortil vi svarede, at det ikke tog så lang tid – måske en time – hvorefter William spurgte; ”Dansk tid eller indisk tid?”
Det kræver altså lige lidt omstilling, at vænne sig til et andet tempo, men på den anden side er det måske – når alt kommer til alt – en god læring.

To af alting:

Det kan være nyttig og lidt sjov viden, at der som oftest er ”to af alting” i Indien, næsten uanset, hvad det drejer sig om.
Der er f.eks. to navne til hver en by – både det indiske og så navnet fra kolonitiden.

Der er også to forklaringer på de forskellige retter mad, I kan spise; hvis I bestiller lam, så spørg, om det er ”official” eller ”unofficial”. Når det er ”official” er det meste kød i retterne nemlig lam, men er det ”unofficial” er det faktisk gedekød, I spiser.
Selv fødselsdage kan særligt lidt ældre indere have to af… Der er også her en ”official” og en ”unofficial”. Mest af alt fordi det på et tidspunkt var således i Indien, at hvis man blev født inden d. 1. August, og på sigt – når man blev voksen – skulle have et job i regeringen, så fik man de bedste pensionsordninger, hvis man var født inden august. Alle der var født efter august, havde ikke nær så fordelagtige pensionsordninger – af en eller anden uforklarlig årsag! Derfor fik mange lavet en særlig fødselsattest, hvor de snød med deres fødselsdato, og dermed fik bedre pensionsordninger. Rigtig mange indere har deraf fødselsdag i juni eller juli måned – på trods af, at de er født efter august. Deraf  bl.a. begreberne ”official” og ”unofficial” blandt særligt de personer, der er født i 1970’erne og 1980’erne.

LÆS OGSÅ: Få inspiration til jeres forberedelse via vores aldersopdelte pakkelister

 

Kropssprog:

Alle indere ”virrer” med hovedet, hvilket betyder en accept – ikke et nej. I situationer, hvor I forhandler om noget, skal I måske derfor lige vænne jer til en hel anden form for kropssprog, end den vi har ”kodet ind”.

Menneskene:

Trods støv, smog og skald er alle indere klædt pænt på hverdag. Tøjet er vasket og rent, håret redt og pænt. Alle mænd går i pæne skjorter, og afhængig af hvilken religionde kommer fra går mændene også i en slags nederdel. Kvinderne er super farverige og bærer alle slags farvede kjoler, hvilket gør en menneksemængde fuldstændig fantastisk farverig. Der kunne vi godt lære noget i Danmark.

Maden:

Maden i Indien er stærk og smagfuld – oftest uden så meget kød, men hovedsageligt med grøntsager og ris som hovedingredienser.

Den indiske Rice & curry er en lækkerbisken, men dog mest for vi voksne. Vores yngste på 5 blev ikke helt overbevist om kulinariteten af indisk mad. Hendes kost bestod hovedsageligt af ris, frugt, hvidt toastbrød og pommesfrites på de steder, hvor vi kunne få det.

Sundhed:

Lad VÆRE med at skylle tandbørsterne i vandet fra vandhanen!!!! Det giver mavepine.
Husk derudover at medbringe et apotek!! It’s India!(men man kan købe ALT i håndkøb, så fortvivl ikke, hvis i har glemt noget)
I apoteket kan I evt. have følgende:

Marzine – køresygetabletter. Skal I køre meget, så medbring så I har tabletter til både børn og voksne.
Alnok – antihistaminer. Relevant, hvis I reagerer på myggestik eller lignende.
Ciproxina – øredråber – kan være relevante at medbringe, hvis I skal bade meget, og har ørebørn. Fås på recept, så drøft det med egen læge.
Fucidinsalve – ingen ferie i troperne, og i særdeleshed Indien, uden fucidinsalve, som er en salve, der kan behandle infektioner i huden. Fås på recept, så drøft det med egen læge.
Almindelig antibiotika – drøft med egen læge.
Ciproflaxacin – bredspektret penicillin, receptpligtigt, drøft derfor med egen læge.

Booking af overnatning:

Alle de steder vi boede, havde vi fundet via TripAdvisor. Vi boede på steder med priser fra 200-1100 kr., og fælles for dem alle har været, at standarden var rigtig god.
Alle hotellerne havde internet.

Generelt:

Vær forberedte på, at nærmest ALLE indere vil have taget billeder af både jeres børn og også sammen med jer! For en inder er der meget status i at kunne fremvise et billede, hvor man står sammen med folk fra Europa.

Det er helt normalt, at strømmen indimellem går! Medbring derfor en lommelygte eller lignende.

Rent sikkerhedsmæssigt oplevede vi ingen problemer overhovedet, og følte os trygge under hele rejsen.
Efterfølgende har vi dog hørt, at man skal være meget påpasselig, når man rejser rundt i Indien. Dog er det hovedsageligt betinget af, i hvilken del af det kæmpe store land, man rejser rundt i. Kerala og Sydindien er relativt sikkert, hvorimod Nordindien er mere usikkert.
Læs ALTID Udenrigsministeriets hjemmeside inden I rejser afsted. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/indien/

Som udgangspunkt opfattes Indien som et relativt sikkert land at færdes i som turist. Det generelle råd er blot, at man bruger sin sunde fornuft; Gå IKKE alene rundt på øde steder om natten og ”don’t bring bling”!

Priser

Alt i alt må vi sige, at det er billigt at rejse rundt i Indien. En 3 uger lang rundrejse og ferie i  Kerala kostede i alt 40.000 kr. for en familie på 4 personer.
Prisniveauet i Indien er generelt lavt – specielt hvis man holder sig væk fra de mest turist-besøgte områder.
Vi spiste meget billigt, når vi spiste lokalt. F.eks. var prisen på en sodavand 2,5 kr.
Holder man godt øje med hvorhen de lokale går for at spise deres måltider, skal man blot følge strømmen, da man så er relativ sikker på, at kvaliteten er ok, og at der er ”flow” i maden.
Vi fandt på et tidspunkt f.eks. et lokalt sted, som serverede god mad, og hvor vi for 5 hovedmåltider, 5 desserter og 5 store flasker vand kom af med 39 kr. (vi betalte naturligvis for chaufføren – deraf antallet).

LÆS OGSÅ: Vores store tema om Sri Lanka, som har en del tilfælles med Sydindien