UV-badetøj og solbeskyttende produkter til baby

uvbadetoejbaby

Babybadetøj

Når I rejser til lande, som byder på sol, varme og et højere UV-indeks end under de danske himmelstrøg, indbyder både hav og pool som oftest til leg, hvorfor det er et absolut must, at I anskaffer jer det rigtige sol- og badetøj til jeres baby.

Babyer har en meget sart og følsom hud, så for at beskytte helt små babyer bedst muligt, anbefales det, at børn under 1 år generelt aldrig opholder sig direkte i solen.
Når vi rejser sydpå er det dog umuligt at holde sine babyer væk fra solens stråler, og vi ved også, at solen og lyset gør noget godt for os – både når det kommer til D-vitamin, varme og velvære. Der findes derfor også heldigvis masser af muligheder for, at I kan yde den bedst mulige beskyttelse i forhold til jeres babyer, og dermed få en ferie, hvor I alle kan slappe af, opleve, lege og ikke mindst; bade.

Babybadetøj

En tur til sydens sol er som oftest lig med badeferie – og derfor ingen badeferie uden babybadetøj med høj UV-faktor!

UV-badetøj er solbeskyttende badetøj, som beskytter mod solens ultraviolette stråler, og dermed også mod forbrændinger.
Hører I til typerne, der gerne bruger rigtig mange timer i vandet, er UV-badetøj uundværligt, da I på den måde slipper for konstant at smøre hele kroppen ind i solcreme, og dermed mere eller mindre kan tilbringe masser af tid i vandet uden at skulle bekymre jer om forbrændinger.

Som hovedregel yder alle UV-dragter god beskyttelse – ofte helt op til faktor 50, hvilket svarer til 98% beskyttelse mod solens stråler – da tøjet er fremstillet af et materialet, der er vævet på en måde, så UV strålerne ikke kan slippe igennem. Det er vigtigt at understrege, at de fleste UV-dragter ikke på nogen måde er kemisk behandlet for at kunne yde beskyttelse – gå efter mærker, som garanterer dette.

Der er masser af gode mærker at vælge imellem, og som udgangspunkt er de fleste mærker udført i god kvalitet. Der kan dog være forskel på syninger og f.eks. de lynlåse, som er sat i produkterne, men rent beskyttelsesmæssigt vil de forskellige mærker som hovedregel yde den samme grad af beskyttelse.

Da UV-dragterne, som nævnt, er fremstillet af et materiale, som er vævet på en bestemt måde, er der dog visse ting, som I ved brug bør være opmærksomme på for at passe bedst muligt på UV-dragterne. For på trods af, at vi ofte investerer i højkvalitetsprodukter til vores babyer og børn, så kan en UV-dragt ikke holde til alt, og vi bliver derfor nødt til at behandle den varsomt, hvis vi ønsker, at UV-dragten skal have en lang levetid.
Vær derfor opmærksom på følgende:

  • Skyl klor og salt ud – helst efter hver eneste badetur, men som et absolut minimum om aftenen, og lad under ingen omstændigheder UV-dragten tørre i solen. Benyt under ingen omstændigheder tørretumbler til UV-badetøjet, og vrid ikke dragten for hårdt. UV-dragter ødelægges hvis de behandles således!
  • Udsættes UV-badetøj for voldsomme mængder klor (hvilket specielt er tilfældet i udenlandske pools), så “æder” kloren fibrene i UV-dragten, og stoffet bliver dermed langt og tyndt og kommer til at lugte dårligt. I dette tilfælde er beskyttelsen lig 0!

Babybadetøj og heldragt til baby

En UV-heldragt til babyer beskytter det meste af kroppen, og de dele, som ikke er beskyttet af stoffet, skal smøres godt ind i solcreme.
For maximal beskyttelse, bør I derudover vælge en god solhat.

UV-heldragten er perfekt til brug både i vandet, på stranden eller i poolen. Sørg for at vælge en dragt, som har så lange ærmer og ben som overhovedet muligt – på den måde opnår I den bedst mulige beskyttelse.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at babyer er iført en heldragt, der dækker til albuer og knæ.

Som tidligere nævnt, yder de fleste UV-dragter rigtig god solbeskyttelse, hvis blot de behandles som anbefalet, og der findes rigtig mange forskellige UV-dragter at vælge imellem i både specialbutikker og også i varehuse.
Det bedste råd er dog at købe UV-dragten i de butikker, som har specialiseret sig i solbeskyttende badetøj, da I herigennem sikrer jer produkter, der ikke indeholder skadelige stoffer, og som leverer høj kvalitet og ekspertise på området.

Se bl.a. udvalget af UV-dragter til baby hos Faktorfobi.dk og Solbutikken.dk

baby-faktorfobi-knap

baby-solbutikken-knap

Af mærker, som rent kvalitetsmæssigt særligt bør fremhæves, er Petit Crabe & Soft Gallery.

Petit Crabe

uv bade tøj baby

petit-crabe-knap

 

Soft Gallery

badetøj baby

soft-gallery-knap

Petite Crabe og Soft Gallery er danske kvalitetsmærker, som i dén grad holder, hvad de lover, men som dog også ligger i den lidt dyrere ende rent prismæssigt.
Begge mærker er lavet i økotex-stof og deraf i en rigtig god kvalitet, og heldragterne er åndbare og hurtigttørrende.
Bemærk dog, at heldragterne fra Soft Gallery i dette indlæg ikke beskytter hele kroppen, men kun til albuer og knæ, og at størrelserne i mærket er små, og kun går fra 1 år og op. Til gengæld findes der i dette mærke langærmede UV-t-shirts til babyer i ekstraordinær god kvalitet.
Begge mærker er små i størrelsen, hvorfor det anbefales at købe badetøjet et til to numre større, end det I normalt bruger.

Petit Crabes produkter et lavet med YKK lynlås, som er en lynlås af bedste kvalitet, og lynlåsen i Soft Gallery produkter er ligeledes god og kraftig.

Ønsker I et mærke, som ligeledes holder, hvad det lover, men som dog ligger i den lidt billigere ende rent prismæssigt, kan UV-badetøjet fra Småfolk  anbefales. Stoffet, som dragterne er lavet i, er økotex-kvalitet og har meget kraftige lynlåse.

Småfolk

baby badetøj uv

smaa-folk-knap

 

Endvidere kan babybadetøj fra Hummel anbefales. Som med andre produkter fra dette mærke, er også deres UV-dragter af høj kvalitet.

hummel-sportmaster-knap

 Solhatte til baby

Udover en UV-dragt bør I ALTID medbringe en solhat til jeres baby!
En solhat beskytter de mest udsatte steder, nemlig ansigtet, hovedet, ørerne og nakken, og er derfor uundværlig på en rejse.

Som ved UV-dragter gælder det samme med solhatte; de er vævet i tæt materiale, og yder dermed den optimale solbeskyttelse på op mod faktor 50. Vælg én, der matcher UV-dragten.
solhat til børn

solhat-knap

 

Gode råd til andre solbeskyttende produkter

Med UV-dragt, solhat og en solcreme med en høj faktor, er I godt dækket ind!
Dog findes der andre praktiske produkter, som letter tilværelsen som rejsende småbarnsforældre, der gerne vil beskytte familiens yngste mod UV-strålerne:

Strandtelt

Ved I, at I er på vej på strandferie, vil I kunne få stor glæde af strandteltet fra Deryan, som er et smart ”popup-telt”, som er nemt at rejse med, og som har insektnet i alle åbninger, og ikke mindst en UV-beskyttelse på 50. Her kan baby altså ligge godt beskyttet mod solens stråler uden andet end en ble, hvilket giver resten af familiens medlemmer frihed til at sole, bade eller lege med søskende.

uv-strandtelt

strandtelt-knap

 

 

 

soltelt

 

strandtelt-knap

 

Solsejl

Har I medbragt en klapvogn eller barnevogn på jeres ferie, kan I, i stedet for et soltelt, bruge et solsejl, som kan anvendes til de fleste typer klap- og barnevogne med kaleche og på mange forskellige måder – alt efter hvor meget skygge I har brug for.

Solsejlet beskytter med UV-faktor 80.

 

solsejl

 

solsejl-knap

 

Solbriller

Husk endvidere solbriller til baby.

solbriller

solbriller-knap

 

 

huskelister til ferien

flyvetur med baby

Denne side indeholder affiliatelinks.Køber du noget via disse links modtager jeg en lille procentdel af dit køb. Det betyder ikke noget for dig - men på den måde bidrager du til, at jeg kan finansiere dette projekt :-)

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*