Middle School i USA

Skole- og uddannelsessystemet i USA er væsentligt anderledes end det danske, hvilket for os har været en af de største udfordringer ved at flytte til USA.
At begå sig i et nyt undervisningsmiljø, og at lære både de skrevne og uskrevne regler, kan være udfordrende – især når ens børn skal omstille sig både kulturelt og sprogligt.
Læs her om vores personlige erfaringer fra en Middle School i USA.

Skrevet af Stine / Foto: Stine

---

Skolesystemet i USA, Middle School

I USA er Skolesystemet skruet sådan sammen, at Elementary School går fra 1. til 5. klasse, Middle School fra 6- til 8. klasse og high School fra 9. til 12. klasse.
Efter High School starter man på college, hvor man i løbet af 4 år kan tage sin bachelor. Det første år på college svarer til 3.g på gymnasiet.
Vores 3 store børn har hver især haft en start i forskellige skoler; Middle School, High School og college. Jeg tager derfor udelukkende udgangspunkt i det skolesystemet, som vi har gjort os personlige erfaringer med i Arizona, hvor vi bor.

Vores yngste går på en Middle School i Arizona, som vi med tiden er blevet utrolig glade for.
Det krævede dog en del tilvænning, før vi forstod pædagogikken og de amerikanske principper, som adskiller sig meget fra de danske. Faktisk tror jeg, at man muligvis nok kan konkludere, at vi fik os lidt af et kulturchok i mødet med det amerikanske skolesystem.
Som med så meget andet normaliserer tingenes tilstand sig hen ad vejen, og i dag sender vi vores datter afsted med skolebussen med ro i maven, vel vidende, at både hun og vi har tilpasset sig.

Hyldest af flaget på Middle School i USA

Skoledagen på vores datters Middle School begynder på en måde, der nok vil overraske de fleste danskere.

Hver morgen rejser både elever og ansatte sig, vender sig mod det amerikanske flag og fremsiger i kor The Pledge of Allegiance, mens de holder højre hånd over hjertet. Samtidig vises flaget på storskærm i klasselokalet.

“I pledge allegiance to the Flag of the United States of America, and to the Republic for which it stands, one Nation under God, indivisible, with liberty and justice for all.”

For amerikanerne er dette en naturlig del af skoledagen. Traditionen skal styrke følelsen af nationalt sammenhold og minde eleverne om de værdier, som landet bygger på, herunder frihed, demokrati og retfærdighed.
Som dansker kan det virke uvant, men det illustrerer samtidig, hvor stor en rolle patriotisme spiller i amerikansk kultur. Respekten for flaget og kærligheden til landet er noget, mange amerikanere vokser op med fra en meget tidlig alder.

Skoleuniform og klare regler

På vores datters Middle School er skoleuniform obligatorisk. Hver morgen står medarbejdere ved skolens indgange og holder øje med, at elevernes påklædning lever op til skolens dresscode.
Eleverne bærer poloshirts i én af fire godkendte farver. Drengene må vælge mellem shorts eller bukser i bestemte farver, mens pigerne kan vælge nederdel eller shorts i de godkendte farver.
Hvis en elev møder op i tøj, der ikke lever op til reglerne – for eksempel en nederdel, der er for kort, eller en bluse i en forkert farve – bliver eleven dress coded. Det betyder, at eleven bliver sendt op på skolens kontor og får udleveret tøj, som skal bæres resten af skoledagen. I nogle tilfælde bliver eleven sendt hjem.

Skolen arbejder generelt med et tydeligt regelsæt for både påklædning, sprog og adfærd. Gentagne overtrædelser af skolens Code of Conduct kan føre til en såkaldt infraction – en disciplinær sanktion. Konsekvenserne afhænger af forseelsen, men kan blandt andet være hjemsendelse fra skolen i op til fem dage.

Værdigrundlag på en Middle School

Noget af det første, vi lagde mærke til, var den tydelige struktur og de mange faste rammer. Regler er en naturlig del af hverdagen, og forventningerne til elevernes adfærd er klare.
Vi oplevede samtidig, at medbestemmelse og elevinddragelse fyldte mindre, end vi kender fra Danmark. Forholdet mellem lærer og elev er mere formelt, og eleverne tiltaler deres lærere med Mrs., Ms., Mr. eller Sir – aldrig ved fornavn.

Til gengæld er der en kultur, som vi virkelig har lært at sætte pris på. Janteloven findes nærmest ikke. Lærerne er generøse med ros, opmuntring og anerkendelse, og børnene bliver konstant mødt med opfordringer som “Go for it!” og “Great job!”. Begejstringen smitter, og det gør noget ved børnenes tro på egne evner.

Vi har utallige gange hørt lærere sige: “We absolutely adore your daughter.” Den varme og positive tilgang har gjort stort indtryk på os.

Struktur frem for fleksibilitet

Undervisningen følger et meget fast skema, hvor dagene ligner hinanden. Eleverne har ikke en fast klasse, men skifter lokale og klassekammerater fra fag til fag. Det giver en anden dynamik end i Danmark, hvor klassefællesskabet ofte er omdrejningspunktet gennem flere år.

Vi oplevede også et markant fokus på de faglige resultater. Der var hyppige tests – ofte flere om ugen – og undervisningen var i høj grad bygget op omkring at sikre, at eleverne beherskede det faglige stof.

Set med danske øjne oplevede vi mindre fokus på længere faglige diskussioner, argumentation og kritisk refleksion, end vi er vant til fra danske skoler. Undervisningsformen mindede ofte mere om korte, løbende videnschecks, der skulle sikre, at eleverne havde forstået pensum.

Filtreret adgang til information

Når eleverne arbejdede med informationssøgning på skolens computere, oplevede vi, at en del hjemmesider og artikler var blokeret.
Skolen anvendte omfattende internetfiltre, så eleverne primært havde adgang til kilder, som blev vurderet som egnede til undervisningsbrug. For os virkede det uvant, fordi danske elever generelt har friere adgang til forskellige typer af kilder og i højere grad forventes at lære at forholde sig kritisk til dem.

Det mindede lidt om den måde, amerikanske radiostationer censurerer sange på, hvor bandeord eller stødende formuleringer bliver erstattet af den velkendte “biiip”.

Idræt og skolesport

I modsætning til mange danske skoler er idræt ikke et obligatorisk fag på vores datters Middle School. Heller ikke kreative fag fylder meget i det almindelige skema. Til gengæld kan eleverne vælge valgfag med fokus på blandt andet kunst, musik eller bevægelse.

Skolesport spiller en stor rolle i amerikansk skolekultur, men det er forbundet med en række krav – og en del udgifter.
For at kunne deltage skal eleverne blandt andet have en lægeerklæring, som i vores tilfælde kostede 73 dollars. Derudover betales et deltagergebyr på 70 dollars for den første måned. Klarer eleven de såkaldte tryouts og opfylder skolens krav til både sportslige præstationer og karakterer, kan vedkommende fortsætte på holdet. De efterfølgende måneder koster 30 dollars pr. måned.
Det betyder, at deltagelse ikke kun afhænger af lysten til sporten. Eleverne skal både være dygtige nok, præstere fagligt og have familiens økonomi med sig. Da mange sociale relationer opstår gennem skolesporten, kan det for nogle elever gøre det vanskeligere at blive en del af de stærkeste fællesskaber, hvis de ikke kommer på et hold.

Skolemad i Middle School

Skolemaden på vores datters Middle School adskiller sig markant fra den, vi kender fra Danmark.
På menuen står ofte pizza, corn dogs, mac & cheese og cheeseburgere. Frisk frugt er ikke noget, eleverne automatisk kan vælge, og i stedet mødes de af hylder med chips og andre snacks.

Eleverne har én frokostpause i løbet af skoledagen. For vores datter betød det ofte, at der gik mange timer mellem morgenmad og frokost, og hun oplevede jævnligt at være sulten sidst på dagen.
Selvom det officielt ikke er tilladt at spise i timerne, oplevede vi, at flere elever alligevel diskret spiste en snack, når sulten meldte sig.

Det var en kulturforskel, vi skulle vænne os til. Som dansk familie var vi vant til, at børnene havde mulighed for flere små pauser med mad i løbet af skoledagen, og vi oplevede, at det gav et mere stabilt energiniveau gennem dagen.

Sikkerhedsforanstaltninger på en Middle School i USA

Sikkerhed fylder meget i hverdagen på amerikanske skoler.
Alle elever bærer et personligt id-kort, som er deres adgangskort til skolen, og som de blandt andet også skal bruge, når de stiger på skolebussen om morgenen. Skal de forlade klasselokalet, for eksempel for at gå på toilettet, får de et hall pass, så skolen hele tiden ved, hvor eleverne befinder sig.

Ligesom vi har brandøvelser i Danmark, gennemfører amerikanske skoler jævnligt øvelser i tilfælde af skoleskyderier. Klasselokalerne har kraftige, aflåselige døre, og flere steder er vinduer og glaspartier skudsikrede. Besøgende skal registreres ved ankomsten, vise legitimation og have udstedt et gæstepas, før de får adgang til skolen. Derudover er både politi og bevæbnede sikkerhedsvagter en naturlig del af hverdagen.

Også frikvartererne foregår under tæt opsyn, og eleverne bevæger sig generelt inden for meget faste rammer.

Vores konklusion

Selvom det amerikanske skolesystem på mange måder virker langt mere regelstyret end det danske, oplevede vi, at det med tiden blev hverdag. Det, der i begyndelsen virkede fremmed, blev gradvist det nye normale.

Efter et par år, blev vores datter er glad for sin skole. Hun følte sig set, værdsat og anerkendt af sine lærere, selv om relationen mellem lærer og elev er mere formel, end vi er vant til fra Danmark.

Noget af det mest overraskende er, at hun faktisk er kommet til at sætte pris på den disciplin og struktur, som vi som forældre i starten havde svært ved at forstå.
Til gengæld savner hun stadig det tætte klassefællesskab og de sociale relationer, som danske skoler i højere grad bygger op omkring.

Når vi ser tilbage på de seneste år, er vi ikke i tvivl om, at flytningen hertil har givet hende et væld af kompetencer. Hun har lært at navigere i en ny kultur, tilpasse sig andre normer og stå stærkere i sig selv. Hun har fået nye perspektiver på både mennesker, uddannelse og kulturforskelle.
Hun tager det bedste med fra begge verdener – og de erfaringer vil hun kunne bygge videre på resten af livet.