Svatma i Thanjavur – et af vores livs bedste rejseoplevelser.

Her i bagklogskabens klare lys har jeg måttet erkende, at et ophold på Svatma i Thanjavur har haft en kæmpe indflydelse på mit liv. Vores liv.
At rejse kan være livsændrende – også når man mindst venter det! Og Indien KAN bare noget, som jeg ikke har oplevet, at andre lande har kunnet hvad angår livsfilosofi og dermed også livsglæde. Det var dog i Thanjavur, at jeg sådan for alvor tabte mit hjerte til Indien og også opdagede den åndelighed, som et møde med Indien helt uundgåeligt byder på. En åndelighed, som jeg synes er vigtig at stifte bekendtskab med også i en ung alder, og som ligeledes gav stof til eftertanke hos vores børn.

Turen fra Tranquebar til Thanjavur

Da vi kørte fra Tranquebar og til næste destination, Thanjavur, kørte vi ad snirklede veje med masser af vanvittig og kaotisk trafik. Det resulterede i køresyge og opkast og desværre også i, at vi blev involveret i et mindre færdselsuheld, da en bil kørte ind i vores. Heldigvis kom ingen til skade, men vi blev alligevel forskrækkede. Vejene i Inden ER bare ikke, som dem vi kender fra så mange andre stedet i verden, hvorfor et godt råd er både at være sikre på, at I kører med en professionel chauffør, men også at I måske  medbringer køresygetabletter.
Den lange strækning fra Tranquebar til Thanjavur foregik både i byer og ude på landet, hvilket gav os et spændende lille glimt af livet i Tamil Nadu's yderområder. Tørken i Indien var ekstra voldsom denne sommer, og alle floderne var derfor udtørret. Det røde støv fra vejene og de udpinte marker hvirvlede rundt, og vi kunne se, at de mennesker, der arbejdede i markerne, virkelig havde det hårdt. Folk stod i kø for at skaffe drikkevand, og generelt virkede naturen livløs.
Livsbetingelserne i Indien kan virkelig være barske, og et besøg i landet giver hurtigt et indblik heri. Mest af alt lignede de omgivelser, som vi passerede, de billeder, som vi har set fra Afrika; faldefærdige hytter lavet af palmeblade, tørke, fattigdom…

Svatma – en åbenbaring

Da vi ankom til selve Thanjavur, var det en typisk larmende, støvet og kaotisk indisk storby. Egentlig ikke synderligt charmerende eller en by, der på nogen måde virkede indtagende. Af samme grund var jeg næsten lige ved at panikke, da jeg fandt ud af, at Svatma, hvor vi skulle bo, skulle ligge blot 700 meter fra det larmende centrum af bydelen, som vi ankom til. Jeg blev pludselig bange for, at vi havde lavet en kæmpe fejl, da vi bookede ophold der.
Vi drejede ind ad nogle sidegader, og lige pludselig – som et fatamorgana – åbnede der sig en slags frodig og billedskøn oase for vores øjne! Hold nu op, hvilket modstykke til de støvede og beskidte veje, der åbenbarede sig på Svatma; strålende frodighed omgav den smukkeste bygning, vi længe havde set. Kunst, træudskæringer, værker af guder lavet i de smukkeste former, og bare gennemført smagfuldhed i de reneste omgivelser. Svatma var nøjagtig lige så smuk, som de billeder vi havde set, da vi fandt det på internettet!

Vi blev taget fornemt imod af smilende mennesker og en bedårende kvinde i en farverig saari, der bød os velkommen med rensende vaskeklude, den obligatoriske prik i panden, et armbånd med duftende blomster og udrensende helsedrikke, hvis kraftfulde smag fik sat gang i hele systemet. Vi var pludselig ikke længere trætte eller køresyge efter den timelange tur ad de snørklede veje!

På vej til vores værelse passerede vi poolen. Wow! Endnu et drømmesyn åbenbarede sig i det smukke overdækkede poolområde, der havde solstole, der stod i vandet og hvor alt ligeledes var smagfuldt indrettet med tamilske kunstarter. Det klare vand inviterede til nedkøling lige med det samme!

Da vi havde set vores værelse, som ligeledes var virkelig pænt og rent, gik vi ned og spiste frokost. Maden på Svatma er tamilsk og vegetarisk – æg bruges heller ikke. Endvidere går stedet meget op i udrenselse og sundhed, hvorfor en del retter har fokus på effekterne af de forskellige ingredienser.

Efter en velsmagende frokost indtog vi poolområdet, hvor vi kølede os ned i de smukkeste omgivelser, vi længe har set. Alt emmede af skønhed og renhed, og en tur i poolen var en vaskeægte og næsten rensende nydelse.

Aktiviteter på Svatma

På Svatma får man hele pakken, hvis man er interesseret i tamilsk kunst, kultur og åndelighed. Hotellet er en helhedsoplevelse af smukkeste karakter, og stedet er udført med gennemført tamilske ånd, hvor kultur, kunst og åndelighed er i fokus – uden at det bliver religiøst. Et ophold i disse paradisiske omgivelser giver mulighed for utrolig fin indsigt i og læring om Tamil Nadu i nogle rammer og omgivelser, som er helt, helt ud over det normale!

Yoga

I kan dyrke og lære det meste på Svatma, hvilket vi også benyttede os af, når vi startede dagen ud med at dyrke tidlig morgenyoga i rolige omgivelser – det helt rigtige sted at finde balancen mellem krop og sind.
Med en kyndig yogainstruktør blev familiens yngste ret hurtigt den mest kompetente af os alle.

Et uforglemmeligt møde med en tempelpræst

Én af de største oplevelser af alle var vores møde med en tempelpræst, som tog os fuldstændig med storm. Rent faktisk blev mødet med denne præst helt, helt afgørende for mit vedkommende, og har dermed fået pustet til en spirende interesse for indisk åndelighed.
I Danmark er vi ikke vant til at beskæftige os særlig meget med det at tro. Vi har heller ikke tradition for at dyrke åndeligheden, hvilket står i stærk kontrast til den virkelighed, man konstant bliver konfronteret med i Indien. På den måde virkede det faktisk helt naturligt at have en session med en præst her i Thanjavur – selv for vores teenagere, der slugte det hele råt.
Det var en meget, meget speciel oplevelse at møde den enormt karismatiske præst, der lyste hele rummet op med sin personlighed. Med et udseende, der mindede om en indisk Post Malone og flagrende gevandter, der gav frit udsyn til overkroppens smækre deller, satte han sig smilende og strålende i skrædderstilling, hvorefter han, som det mest naturlige i verden, straks gav sig til at chante. Med opfordring til, at vi fulgte trop, kastede vi os ud i at chante, og lod som om, at vi aldrig havde lavet andet!
Vi talte efterfølgende med præsten om selve det at “tro”, og om meningen med at chante de forskellige vedaer. Om livskunst, åndelighed, energier, etik og kærlighed. For det er jo reelt det, det hele handler om; kærlighed! Og troen på, at det gode er omkring os og ligeledes i os alle. Vi talte om kollektiv bevidsthed og dermed opfattelsen af, hvad det er, vi ser, og hvad der manifesterer sig for os. Syret – uden faktisk at være det. Selv ungerne var opslugt, og opfattede helt klart hele sessionen som værende ret eksotisk.

Det underligste var det, der skete, da vi skulle til at afslutte vores spændende møde. Uden at være det mindste forberedte, kiggede præsten meget intensivt på Bjørk, og derefter direkte på mig. Så konstaterede han, som om det var det naturligste i verden; ”Jeg kan se, at hun har problemer med sin kost”!
Det var lige før det gav et gib i mig! Bjørk fik for knapt 1 år siden stillet diagnosen cøliaki, og har deraf en tarm, som efter flere års sygdom ikke kan optage næringsstoffer ordentligt. Vi arbejder på at få hendes tarm helt rask, men hun er ét af de få tilfælde, hvor heelingen tager lang tid. Hendes tarm er – trods et år med glutenfri kost – endnu ikke rask, hvilket ikke er helt normalt. Men det er ikke noget, man kan se på hende!!!! Det er en skjult sygdom, som influerer temmelig meget på ens livsstil – men der er absolut ingen synlige tegn på sygdom hos hende overhovedet!
Det var altså blot en konstatering, og der var intet skjult bag. Ingen dyre behandlinger, intet, der handlede om penge. Blot et øjebliks sandhed, der kan få selv den mest skeptiske til at tro på, at visse ting ikke kan forklares.
Egentlig tror jeg, at vi var så chokerede, at vi blev halvt lammede, og derfor gik vi ikke i dialog med ham, andet end at bekræfte hans antagelse. Havde jeg kunnet fatte mig, ville jeg egentlig gerne have spurgt ham, hvordan han kunne se det… Og hvilke råd han havde. Det må blive næste gang 😉

Spa-afdelingen på Svatma

Efter en morgen i yogaen og chantingens tegn, fik vi massage i Svatmas ligeledes smagfuldt indrettede spaafdeling. Bjørk og jeg fik aromamassage af 90 minutters varighed, og nåede efterfølgende lige at få vasket olien grundigt af, inden turen gik til Thanjavurs berømte templer.

Templerne i Thanjavur

Templerne i Thanjavur er en storslået oplevelse, og giver mulighed for at få set nogle enestående eksempler på ældgammel tamilsk arkitektur. En rundtur til alle de flotte bygningsværker og templer i Thajavur er et smukt indblik i historien om Cholaherskerne, og der er rig mulighed for oplysning via film, museer o.s.v., hvis nu man er til det 🙂 Brihadeeswarer templet er naturligvis på UNESCO's verdensarvsliste.
Selv om templerne var vigtige seværdigheder for os, oplevede vi rent faktisk, at vores blotte tilstedeværelse var en endnu større seværdighed for alle de andre besøgende. De utallige selfies, som folk ønskede at tage med vores børn, trak tiden ud.
Med os havde vi en guide, som var bestilt via hotellet. I 42 graders varme så vi både palads og templer + var et smut forbi en af de lokale kunsthåndværkere, inden vi måtte bede guiden om lige at drosle ned. Varmen var simpelthen for voldsom til, at vi kunne gennemføre et 4 timers program, hvorfor vi cuttede det ned til en varighed af 2.

Sound-spa

Vel hjemme på Svatma hoppede et par af ungerne i poolen, og vi fik slappet af et par timer, inden jeg gik op og fik en sound-spa, som vi havde fået anbefalet på det varmeste. Jeg må ærligt indrømme, at jeg sådan helt generelt er en smule skeptisk anlagt, når det kommer til alternative ”behandlingsformer”, hvorfor jeg også startede denne sound-spa ud med at fundere over, hvad det hele egentlig lige gik ud på.
I det nedenstående lille filmklip, kan I høre et lille klip af lydene fra en sound-spa.

Jeg blev lagt på en briks, lyset blev slukket, og så begyndte lydene ellers at komme svævende nede fra mine fødder. Det rumlede som en slags torden, og så begyndte én at spille på et indiske instrument (sitar), og den dybe brummen fra det baslignende instrument begyndte at sende vibrationer op gennem min krop. Det føltes meget mærkeligt. Jeg lå et stykke tid og lod min krop fyldes med disse vibrationer, og da musikken ændrede sig til klokkespil, begyndte tårerne lige så stille at pible ud… Jeg græd simpelthen – og hvordan det skete, kan jeg ikke forklare!!
Jeg blev faktisk ved med at græde. Ikke på sådan en sørgelig måde, men mere en slags forløsende gråd. Jeg kunne sagtens tale, men jeg græd, og kunne ikke stoppe igen. Det var på ingen måde trist, men nok lidt mere pinligt, da jeg efterfølgende skulle høre nogle indiske musikere spille. I grædende tilstand. Tænker, at både min familie og de vanvittigt dygtige musikere må have tænkt, at jeg havde fis i kasketten!
Da jeg med tårerne løbende ned ad kinderne mødte chefen på Svatma, spurgte han grinende, hvordan min sound-spa havde været. Med røde øjne og en smule pinligt berørt, svarede jeg, at jeg ganske enkelt ikke vidste, hvad der lige var sket. Ejeren forklarede, at min reaktion var helt naturlig. Kroppen består af 60-75% vand, og er dermed yderst modtagelig for vibrationer. Denne slags behandling er meget brugt i Indien, og særligt i Auroville er det en metode, der bruges aktivt.
Vi blev derfor enige om, at Michael skulle prøve samme behandling den efterfølgende morgen, da det var vigtigt, at han også fik prøvet dette af, inden vi skulle videre mod Kodaikanal. Michael havde ikke helt samme reaktion, som jeg, men fortalte til gengæld, at han var ret forundret over effekten, da han havde haft en følelse af at svæve.

“Body-mind-spirit-vinklen” har altid været sådan lidt “hokus pokus” for mig, men jeg må simpelthen krybe til korset, og erkende, at det – underligt nok – virker!

Musik – Carnatic music

Vi havde utallige smukke oplevelser på Svatma, men da vi er let påvirkelige hvad musik angår, blev en intimkoncert med indiske musikere faktisk den smukkeste. Min reaktion var muligvis forstærket af, at jeg netop havde fået en soundspa-behandling, og dermed havde alle kanaler åbne, og allerede var godt i gang med at græde 😉
På Svatma har de et virkelig smukt indrettet lokale, hvor der bliver afholdt Carnatic music koncerter, fremført diverse kunstarter, chantet med præster o.s.v. Det rum blev vi vist ind i og derefter placeret direkte foran de to musikere, der straks gik i gang med at spille. Det var overvældende! Aldrig har jeg hørt så rørende toner og så smuk musik! Måske det var summen af alle de oplevelser og indtryk, vi havde fået i Thanjavur og Svatma, der manifesterede sig i lige netop denne musik – måske Indien bare lige præcis i dette øjeblik kom HELT ind under huden på mig – men græd, det gjorde jeg i hvert fald. Igen.
I det nedenstående lille filmklip kan I høre lidt af musikken.

Der var noget magisk og fuldstændig klart over den musik, som bare flød ud gennem fingrene på de passionerede musikere. En form for lysende renhed, som stod i enorm kontrast til den kaotiske og barske del af Indien, vi også havde stiftet bekendskab med på denne rejse til Indien.

Madlavning

Udover ovenstående oplevelser, er det også muligt at få et madlavningskursus på Svatma, som giver en fin indsigt i den tamilske kogekunst, der hovedsageligt er vegansk.
Vi deltog naturligvis også i et sådan lille kursus, og fik lavet lækre tamilske specialiteter.
Det er en udsøgt fornøjelse både at deltage i madlavningen på Svatma, men i særdeleshed at spise maden der, mens en musiker spiller flotte tamilske melodier under de velsmagende måltider.

Derfor skal I opleve Svatma

Det var på vores ophold på Svatma, at der for alvor opstod en kærlighed til Indien for mit vedkommende. Det, som mange Indien-elskere har berettet for mig om deres kærlighed til landets kultur, havde jeg endnu ikke oplevet. I hvert fald ikke på dén måde! Jeg plejer at kunne mærke et lands sjæl relativt hurtigt, men havde endnu ikke haft følelsen. Før Svatma.
Omgivelserne på Svatma er ubeskrivelige. Alt er i lavet i en gennemført ånd, hvor kærligheden til Indien og Tamil Nadu er tydelig og gennemtrængende. Kunsten, musikken, skønheden, sjælen… Det er noget nært fortryllende og næsten uvirkeligt.
Svatma er det sted, jeg tror, jeg længe har drømt om at opleve, og jeg er lykkelig for, at jeg har fået muligheden. Der er få steder i verden, jeg vil returnere til, men Svatma er klart ét af disse!

Af alle de rejseoplevelser vi indtil videre har haft i vores liv, må jeg erkende, at opholdet på Svatma er det, der har gjort det allerstørste indtryk nogensinde. Vi kan kun på det varmeste anbefale andre at få den oplevelse af Indien, som vi fik på Svatma!

Er I selv interesseret i at besøge Indien, har vi på Facebook lavet gruppen “Indien Rejsefællesskab”. Planen er, at I her har muligheden for at dele ud af jeres erfaringer, stille spørgsmål eller få hjælp til planlægning af jeres rejse til Indien fra andre, som selv har kendskab til at rejse rundt i landet. Meld jer gerne ind ?

Har I lyst, kan I læse andre rejseberetninger fra Indien her på siden. Læs blandt andet beretninger fra Kerala i sydindien og Andamanerne.