Længerevarende rejse med børn til sydøstasien – herunder Fillippinerne, Thailand og en sviptur til Malaysia
Stod det til mig skulle vi som familie rejse sammen hele tiden! For mig er det at rejse noget af det mest givende, der findes.
Det er på alle områder berigende og lærerigt.
Mødet med andre mennesker er det vigtigste, når vi skal lære nyt og blive klogere – både når det gælder andre og os selv.
Selv har vi erfaret, at vores rejser og oplevelser har udviklet os og givet os nye perspektiver på livet. Vores horisont er blevet udvidet, grænser blevet rykket, og fordomme er noget, som vores børn først relativt sent har stiftet bekendtskab med.
Derudover har vi tid – ja, nærmest en følelse af uendelig tid, som vi kan tilbringe sammen. Eller på at lave “ingenting”, hvilket faktisk er ret vigtigt.
Vi sidder med fusserne i vandkanten, mens vi sorterer strandskaller, tegner i sandet eller bare kigger ud over havet. Vi finder sjove planter og iagttager dyrelivet – tidlig morgen ser vi varaner, der vandrer hen over stranden, hen på dagen snorkler vi efter fremmedartede fisk, og når mørket sænker sig, nyder vi synet af de dansende ildfluer og lyden af cikadesang.
Vi spiser fremmede retter med ingredienser og krydderier, der gør os endnu mere nysgerrige på det land, vi er i.
Vi taler. Holder i hånden, mens vi går gennem fremmede gader med nye og ikke genkendelige dufte. Vi undres, bl.a. over religiøse handlinger og traditioner, over livet, der leves så anderledes end det vi kender, og over talte sprog, som vi ikke forstår.
Vi startede vores rejseeventyr for ca. 10 år siden, hvor vi efter mange og lange overvejelser hev 3,5 mdr. ud af kalenderen, og sammen begav os ud på en længere rundrejse i Sydøstasien.
Egentlig syntes jeg, at børnene var for små. Den yngste blev 3 år undervejs, og den ældste var 6 år. Små, syntes jeg på daværende tidspunkt… Og måske også for små, alt efter hvor risikovillig man selv er. Det er dog en tid, der er givet godt ud for en travl børnefamilie med en hektisk hverdag i hamsterhjulet.
Egentlig ville vi starte ud med blot at rejse rundt i Thailand, da vores fornemmelse var, at det ville være det rette sted at gå på opdagelse, mens børnene var små. I sikre og lidt mere trygge rammer, idet Thailand er et land, der er mere gearet til turisme, og hvor der vel altid kunne være en genkendelig klang af noget velkendt i form af mange andre turister. Og hvor der også var hospitaler – såfremt noget grimt mod alt forventning skulle indtræffe, når nu vi rejste ud i den store verden med små børn…
Så hvordan vi endte med også at rejse rundt på Fillippinerne i længere tid, inden vi tog til Thailand (og en sviptur til Malaysia), er mig i dag endnu en gåde.
Jeg kan huske, at jeg faktisk var mere nervøs end spændt, den dag vi tog afsted. Jeg anede jo ikke, hvad vi begav os ud i.
Derudover syntes jeg, at det hele kostede fælt mange penge – penge som vi måske nok – set fra andres perspektiv – burde have brugt på et større hus, pænere møbler og nyere biler.
Set i bagklogskabens lys, er det det dog bedste, vi nogensinde har gjort! Bare kastet os ud i det! Det har affødt en eventyrlyst og nysgerrighed på verden hos vores børn, et gå-på-mod og en styrke, som er en gave uden lige!
Møblerne, bilerne og et større hus sættes på en eller anden måde i et andet perspektiv, når man opdager, hvad rejselivet ellers har at byde på af værdier, som ikke er målbare!
En vurdering af, hvilke lande der er bedst at rejse rundt i sammen med børn, er svær at foretage, da vi jo alle oplever tingene forskelligt – alt efter hvem vi er, hvilke forventninger vi har, og hvad vi har med os af livserfaringer – og ikke mindst ud fra, hvor risikovillige vi er.
Filippinerne
Filippinerne står i dag som noget helt særligt for os, men jeg tror hovedsageligt at dette skyldes, at det er det første land, vi nogensinde har rejst rundt i på dén måde sammen med vores børn.
Det er uden sammenligning det mest specielle land, vi nogensinde har oplevet – både på godt og ondt.
Set i bagklogskabens lys burde vi ikke have været rejst dertil som ”første-gangs-backpackere” med mindre børn. Vi burde i hvert fald have forberedt os væsentligt bedre!
Filippinerne er et uland, som består af mere end 7000 øer. Landet har rigtig meget at byde på, men man skal rejse og sejle rigtig meget for at komme til de destinationer, man har bestemt sig for at opleve.
Befolkningen er imødekommende, åbne og venlige. Og så er Filippinerne et land fuld af musik og smuk natur.
Thailand
Thailand er et fantastisk land, og klart den destination vi skulle have valgt at starte ud med at rejse rundt i.
Thailand bærer præg af væsentlig mere velstand end Filippinerne. Ingen tiggende og forhutlede børn. Der er en god infrastruktur, hvilket medvirker til, at det er nemt at komme fra a til b, når man er på farten.
Det mærkes tydeligt, at landet er gearet til turister, og at mulighederne deraf også er ganske store. Dette betyder så også, at følelsen af autencitet ikke er nær så stor, som på Filippinerne – dog med få undtagelser.
Men Thailand har efter vores mening det hele; bountystrande, smuk natur, fantastiske oplevelsesmuligheder, overvældende storbyer med larm og leben, velduftende gadekøkkener, der byder på fantastiske og fremmedartede madoplevelser, landsbyer med stille hverdagsliv, fantastisk klima (hvis man rejser fra november til april, da det er regntid fra maj til oktober) – og ikke mindst, men meget vigtigt; et land, der virker sikkert og trygt at rejse rundt i, når man rejser med børn.
Vores rejse for 10 år siden, har været én af de vigtigste beslutninger, vi nogensinde har taget, og ligeledes den spæde start på det, vi regner med skal munde ud i mange rejser verden rundt sammen med vores børn – så længe de gider 😉
