En anderledes rejse: krydstogt rundt i Caribien med børn

på krydstogt i caribien med børn

Vi havde i ca. 1 år diskuteret, hvordan vi kunne få os nogle af de helt særlige og uforglemmelige oplevelser, som kun en rejse kan give, da vi bestilte vores krydstogt til Caribien.

Krydstogt til Caribien med børn

Vores familie består af 2 voksne og 2 børn, Mathilde på 8 og Caroline på 11 år, og da vi diskuterede rejsetanker, havde vi allesammen masser af rejsedrømme og forestillinger, som vi skulle forsøge at nå til enighed om.
Egentlig startede det hele ud med drømmen om en backpacker-tur til Thailand, og vi var fyr og flamme. Vi skulle bare så langt væk fra hverdagens stress og jag, som overhovedet muligt, og ville gerne have nogle anderledes rejseoplevelser sammen, end dem vi tidligere havde haft. Ikke at de ikke var gode, vores tidligere ferier – vi trængte bare til at opleve noget helt andet – til at få muligheden for at få et lille kig ind bag ved et lands glansbilleder, og til at få et mindre ”skud” kultur – at mærke suset af eventyr!

Den danske vinter er i vores øjne energisugende, og de korte, mørke, våde og kolde dage i Danmark, ønskede vi for en periode at skifte ud med sol og varme. Vi havde behov for et tiltrængt pusterum, der kunne fylde energikontoen op igen. Derfor kunne vi snildt se os selv i vidunderlige Thailand hen over vinteren.
Efter nogen tid måtte vi dog sande, at det ikke var realistisk for os rent arbejdsmæssigt at hive 3-4 uger ud af kalenderen hen over vinteren, hvor vi ønskede at rejse, og vi måtte derfor arbejde hen i mod et alternativ til en autentisk backpacker-ferie.

Min store drøm om backpacking i Thailand hen over vinteren blev altså sat på standby, og vi begyndte at undersøge hvilke andre rejsemuligheder, der var realistiske i en tidsperiode på 14 dage – hele tiden med øje på, at de 14 rejsedage vi havde til rådighed, skulle kunne harmonere med de tanker, vi gjorde os om en drømmerejse.
Min mand, Brian, kom på idéen om et krydstogt til Caribien. Han havde prøvet at være på krydstogt som barn, og ville gerne give vores piger muligheden for at opleve det samme. Måske han faktisk heller ikke var helt så klar på backpackerlivet, som jeg var… Og jeg så faktisk en god idé i, at vi kunne mødes på midten.
Altså; som alternativ til at rejse rundt på egen hånd i en 4-ugers periode, blev vi enige om, at et 14-dages krydstogt til Caribien ville være et godt alternativ og en god måde at ”mødes på midten” i forhold til vores rejseønsker og forventninger.

Caribien var for os et ”must see”, og samtidig en mere eksotisk og eventyragtig oplevelse, end en tur til Mallorca. Derudover gav det os også en dejlig følelse af tryghed, når nu vi skulle tage det første spæde skridt væk fra charter, og ud i det oversøiske rejseliv.

At inddrage børnene og bestilling af rejsen

Vi tog børnene med i nogle af de beslutninger, der skulle tages, og havde gode samtaler om familie- og livsværdier, som for os er vigtige at synliggøre og italesætte i forhold til vores børn.
Kompromisser skulle indgås, små, spæde skridt udi nye rejseoplevelser og rejseformer skulle tages. Dette var for os på en eller anden måde det første og afgørende skridt på vej hen i mod en fremtid, der rent rejsemæssigt skulle byde på helt andre oplevelser, end dem, vi tidligere havde gjort os.

For os var et krydstogt en fantastisk mulighed for at kombinere oplevelses- og badeferie i ét, og med sommerfugle i maven gik vi i gang med at gennemsøge internettet for muligheder.

Brian fandt ret hurtigt frem til et selskab, der hedder ”My cruise” . Måske der var en mening med, at de lige præcis på dette tidspunkt havde et særligt kampagnetilbud, hvor man kunne få børn med gratis. Eller det vil sige; tilbuddet var egentlig udløbet, men selskabet var alligevel villig til at forhandle en god pris.
For 4 personer, 2 voksne, 2 børn var prisen 37.400 kr., incl. al forplejning – med drikkevarer og drikkepenge. Fly, hotel, ekstra all inclusive, dvs ALLE drikkevarer var med i prisen. Og så servicecharts/drikkepenge til personalet ombord.
Man kunne vælge udelukkende at betale for cruiset, uden forplejning, og så tage tingene hen ad vejen, men vi valgte at gå sikker i forhold til udgifter, så der ikke kom noget uforudset rent økonomisk.

Havde vi valgt udelukkende at betale for krydstogtet – uden flybilletter og hotel, men med drikkevarer og mad, havde det kostet 20.800 kr.

Prisen var for 10 dages krydstogt og så 2 overnatninger i Miami. Med 2 dages flyvning tur/retur gave det os 14 dage væk fra kolde, vintervåde Danmark. Det var lige i skabet – og nu kunne det kun gå for langsomt med at blive januar 2015!

pakkelister-b-g

Rejsen til Caribien starter

Dette var vores første oversøiske rejse, og vi kunne mærke, at hvis vi alle skulle have det bedste ud af rejsen, skulle vi starte forsigtigt og roligt ud.

Vi fløj fra Billund en kold jabuardag i 2015. Der var en mellemlanding i Paris, og efter 16-17 timers flyvning incl. mellemlanding, landede vi om aftenen i Miami.

Et godt råd: Når I rejser med børn, vil det være en god idé at forberede børnene på de ekstreme sikkerhedskontroller, der foretages rundt om i verden. I USA er sikkerhedsforanstaltningerne temmelig voldsomme. Man får bl.a. foretaget fingeraftryk og scannet iris i øjnene.

Husk at få bestilt visum i god tid. Og gør jer klar, at selv om jeres visum er udfyldt og godkendt, så oplyses man alligevel om, at der er risiko for at blive afvist i immigration.
Endvidere skal I udfylde erklæring i flyet om, at I ikke vil begå terror m.m..

Sikkerhedsforanstaltningerne var generelt enorme under hele vores rejse, og vi mærkede tydeligt frygten for terror-handlinger i alt, hvad vi foretog os.

Miami

Miami var en vanvittig og overraskende positiv oplevelse!
Vi betragter det som en gave, at vi fik lov til at opleve denne by, denne stemning – den helt særlige ånd, der hviler over Miami.

Miami var for os med ét ord; fantastisk! Modsat andre mennesker, vi havde mødt, som ikke brød sig om byen, og berettede om ludere og lommetyve, var vi fuldstændigt bjergtagede!
Vi oplevede udelukkende venlige, imødekommende, varme, hjælpsomme mennesker i varme og farverige omgivelser, og følte, at vi trygt kunne bevæge os rundt i byen.

Vi ankom til Miami om aftenen, og havde vi vidst, at vi ville falde pladask for denne by, var én af de ting, vi i bagklogskabens lys ville have ændret, ankomsttidspunktet. Vi ville SÅ gerne have haft mange flere dage i byen – eller i det mindste bare have haft 2 fulde dage, som vi kunne have udnyttet til at opleve så meget som muligt af byen. Da vi ankom sidst på dagen, fik vi intet ud af den første dag i byen, hvorimod dag nr. 2 blev brugt på at leje en bil og køre til Everglades.

Miamis omgivelser og på egen hånd til Everglades

Selve Miami er meget turistpræget og fuld af indtryk, men når man kommer ud af Miami-by, er der åbne vidder og flot natur.
Følelsen af at bevæge sig fra støj og Miami-forstyrrelser ud i ekstrem smuk natur var hårrejsende – kontrasterne var enorme, og alt blev sat i perspektiv.

Vi kørte forbi floder og miljøer, vi ikke tidligere havde oplevet, og blev bombarderet med nye indtryk. En ny følelse af frihed og opdagelseslyst viste sig pludselig hos både vi voksne og vores børn, da vi bevægede os væk fra Miami City og ud på de store veje, der førte mod Everglades.

At leje bil er absolut anbefalelsesværdigt – særligt hvis man gerne vil have nogle autentiske oplevelser – væk fra turistbusser og hen i mod oplevelser, som man skaber på egen hånd.

På vores tur kørte vi forbi indianerreservater, da vi bevægede os sydpå til Everglades, og autenciteten var i højsædet. Det var nøjagtigt, som vi havde drømt om! På hvert gadehjørne så vi skilte med ”Do not feed the alligators”, og det var en vild og anderledes verden at bevæge sig ud i for os – måske lidt den følelse af eventyr, vi havde jagtet.

Overalt blev vi mødt af laidback-stemning, sydstats-amerikanerstemningen, og vores forventninger til rejsen blev skudt perfekt i gang.

på krokodille jagt ved everglades på miami

Velankommet til Everglades tog vi en tur op ad floderne med en airboat og så alligatorer.

Vi tog ikke turen fra en af de store turistarrangører, men fandt i stedet en båd, som var rigtig amerikansk – uden andre turister. Vi betalte 35 dollars pr. voksen og 15 dollars pr. barn. Turen havde en varighed på ca. 35 min., og der var kultur og natur for alle pengene – hver en dollar værd!

Leje af bil og størrelsesforhold

Skal vi anbefale noget, er det absolut at leje en bil, således man selv har friheden til at vælge sine oplevelser, og udforske seværdigheder på egen hånd.

Vi lejede en bil hjemmefra via internettet, hvor vi var blevet anbefalet Rentalcars.com, da det er et site, der samler alle biludlejere i specifikke områder, og på den måde kan man så undersøge, hvilke udlejningsfirmaer, der ligger i nærheden af det hotel, man har booket.

Vi fandt et udlejningsbureau, der lå tæt på hotellet (ca. 10 min. gang derfra), der hed Alamo. Vi lejede en kæmpe stor og lækker 4-hjulstrækker, og betalte for 1 døgns billeje, incl. forsikringer, fri km, gps og barnesæde: 350 kr.

På vejen tilbage fra Everglades, bestemte vi os for at tage til Miami Beach.
Vi havde dog slet ikke nogen fornemmelse af, hvor stort alt er i USA, og blev noget forundrede over, hvor lange de strækninger vi skulle køre, egentlig var!
Vejene ser egentlig relativ små ud på kortene – men der var MEGET længere til alle destinationer, end vi havde forventet.
De amerikanske størrelsesforhold er ikke at spøge med!! ALT er langt større, end man regner med, hvilket man skal indregne rent tidsmæssigt, når man selv planlægger at køre rundt i USA.

Turen var altså NOGET længere, end vi havde troet, der var vejarbejde og det var midt i rush-hour, så da vi endelig – efter en meget lang køretur – nåede Miami Beach, var det eneste vi havde tid til, at sondere området, men ikke at få dyppet tæerne. Øv!

Da vi kom tilbage til Miami, afleverede vi bilen, og gik ind til centrum fra udlejningsfirmaets adresse.

Vi fandt en skøn restaurant, hvor aftensmaden kunne indtages i jetlagget tilstand. Middagen blev indtaget på ”The knife”, der ligner den danske udgave af ”Flammen” – men igen bare MEGET større! Et roligt og tilbagetrukket sted med udsigt over et havneområde, hvor vi under åben himmel kunne nyde den lune januaraften i fremmede omgivelser.

Da vi kom tilbage til hotellet, faldt vi alle omkuld efter en dag med store oplevelser.

Vores sidste timer i Miami

Dagen efter skulle vi boarde krydstogtet kl. 16.00, men inden da ville vi udnytte vores sidste timer i Miami.

Vi var hjemmefra blevet anbefalet monster-shopping og outlets, når nu vi havde et par dage i Miami, men p.g.a. begrænset tid, blev Everglades prioriteret fremfor shopping. Vi var jo ikke taget til USA for at shoppe – men for at opleve.

Ventetiden fra vi stod op på hotellet, og til vi skulle starte vores krydstogtseventyr, blev dog slået ihjel med lækker frokost og shopping i stor stil, og vi gjorde de vildeste kup på januarudsalg.

Priserne på mad og tøj var – sammenlignet med Dk – meget billig, og det er reelt begrænset, hvad man behøver at pakke hjemmefra, da meget kan købes til uhørt billige priser, når man rammer USA.

Prislejet for mad er: Aftensmad på ”pæn restaurant”/ok standard: 2 retter, vand og vin – 400 kr. i alt.

Frokost: 100-150 kr. Portionerne er meget store.

En generel betragtning, som vi gerne ville have taget højde for, hvis vi havde vidst bedre, er, at det er muligt at bruge flere dage i Miami – og vi havde al for lidt tid i denne fantastiske by.

Vi nåede desværre kun overfladisk at ”røre” ved tanken om Miami – vores nysgerrighed blev vakt, men ikke udlevet.
Byen er så kæmpe stor og har så ufatteligt mange tilbud, og man bliver overvældet!

Det er vigtigt at tale om det man ønsker at se og så prioritere hjemmefra – og alligevel ærger man sig over kun at få ”duften” af Miami, som har så meget at byde på.
Nysgerrigheden vækkes – men man frustreres over, at der ikke er tid til at udleve den til fulde.
Set i bagklogskabens lys, ville vi rigtig gerne have haft talt med nogle, der havde erfaring fra en sådan rejse, som kunne have rådet os til at tage nogle flere dage i Miami.

usa-rejseberetninger

Rejser I til Miami i januar, kan I nøjes med sommertøj, og måske en regnfrakke. Vejret er fantastisk – måske en smule ustadigt med lidt regn, men luftfugtugheden og varmen er tilpas.

Krydstogtet

Endelig kom tidspunktet, hvor vi kunne starte på vores krydstogt! Vi var spændte, og glædede os alle som små børn.

Et ord kan der dog siges om det, at skulle ombord på et krydstogtsskib; Omstændigt!
Selve boardingen var amerikansk efter alle foreskrevne regler; Hygiejne-reglerne var ekstreme, og vi fik her oplevet, at der findes en eller anden form for lovgivning på ALLE områder.
Vi skulle bl.a. skrive under på, at vi var sunde og raske – en smule hysterisk, men dog alligevel betryggende, specielt taget i betragtning., at vi alle skulle være ”i samme båd”, under samme tag, de næste 10 dage…
Da vi gik ombord, måtte vi ikke nyse, og vi blev i bogstavligste forstand sprittet af. Duften af sprit blev en tro følgesvend på resten af krydstogtet, da alt blev sprittet af for at undgå bakterier og sygdom.

så skal hele familien ombord på krydstogt skibet

På trods af lange køer og omstændig boarding, var børnene tålmodige. Måske p.g.a. forventningens glæde over alt, der ventede, men måske også p.g.a. den meget åbne og amerikanske ”performerstemning”, der herskede alle steder.
Alt foregik på meget børnevenlig facon, og børnene følte, at de fik en god og åben modtagelse.

På trods af, at vi egentlig var taget på krydstogt for lige så langsomt at få modet til at starte rejselivet langsomt op – altså udforske steder i mere beskyttet atmosfære – kom vi til vores store overraskelse hurtigt i krydstogtsstemning. Vi havde SLET ikke foestillet os, at vi ville ryge med på dén, men alligevel dansede vi can-can gennem skibet sammen med alle de andre turister…

Egentlig var det som at tage på en charterrejse. Der var børneklub, så hvis de voksne gerne ville på casino eller i spaen, have ordnet negle eller klippet hår, kunne man altså få sine børn passet!.

Det var et cruise til børnefamilier, så der var plads til børnene uden at man skulle tysse på dem, og ungerne tilpassede sig lynhurtigt omgivelserne.

Det var forudbestemt hvor man skulle spise aftensmad – ala carterestaurant med børnemenu – så der var dækket op til pigerne til 6 retters menu.
Det var en fin restaurant med den filmiske Titanicstemning, som vi kun i vores vildeste fantasi havde forestillet os – men afslappet alligevel. Alle tog pænt tøj på, og vi syntes på sin vis, at det var lærerigt for børnene at tilpasse sig omgivelserne. Pigerne havde tablets med, så de kunne underholdes, og dermed også sidde stille, når det blev påkrævet.

Dagene blev tilbragt ved poolen i afslappet tøj. Men alle ombord gjorde noget ud af sig selv, når de mødte op til middag. Lidt ligesom når man er på hotel.

Vi havde fået en kahyt med delvis udsigt, så vi kunne få frisk havluft ind og også se havet.

Vi skulle sejle fra Miami ved midnatstid, men inden da skulle alle deltage i en redningsøvelse, hvor vi blev trænet i skibssikkerhed – just in case. Det gav os på en eller anden måde en grundlæggende tryghed.
Præget af jetlag var vi dog alle på det tidspunkt faldet i søvn, hvorfor vi blev vækket for at kunne deltage i øvelsen.
Efterfølgende drattede vi alle omkuld, og da vi lagde hovedet på puden, faldt vi lynhurtigt glade og spændte i søvn med fde bedste forventninger om, hvad de følgende dage ville bringe.

Første cruisedag

Dagen efter blev udelukkende brugt på at sejle på åbent hav.
Ungerne indtog poolen, og der var underholdning i massevis! Det var faktisk overvældende, og alt foregik i højt entertainment-tempo.
Programmet var tætpakket, og vi kunne bl.a. deltage i “stretching w. personal trainer, free foot clinic, books and games at your disposal, the daily challange, quiz” – masser af underholdning og aktiviteter for alle – store som små.
Hvis ikke man ønskede at deltage, kunne man trække sig, og finde ro andre steder – vi tog os blandt andet tid til nærvær.
Vores store datter nød ro og nærvær sammen med sin mor, og den yngste foldede sig ud, nød krydstogtslivet, bestilte børnedrinks, badede i poolen og udnyttede faciliteterne.

Vi havde mulighed for at gøre lige præcis, hvad der passede os, og fik den højt ønskede familietid med hinanden på hver vores facon.

Dag 2: Grand Turk

Tidligt på morgenen på cruisets 2. dag, ankom vi til Grand Turk, som er en lille-bitte ø (10 km lang).

Vi fik en SMUK, caribisk velkomst, og hyrede en taxa på kajen, så vi kunne bevæge os væk fra havnen. Vores største ønske, og det der havde drevet os indtil videre, var vores store ønske om at se det lokale liv, og derefter at finde en rolig tropestrand.

Vi havde anskaffet os LonelyPlanets bog om Caribien inden vi tog på cruiset, og havde her læst, at vi skulle se byen på øen. Vi ledte og ledte, men endte med at konkludere, at en by kan være et vidt begreb, alt efter hvor i verden, man befinder sig! Der var IKKE en by i gængs forstand! I stedet bestod byen af et par hytter og boder.

en smuk bountyø i caribien

Efter at have tilbagelagt en kort strækning, ankom vi til en smuk strand – dog ikke af den standard, som man normalt forbinder med Caribien, men mere en strand, der ikke var blevet passet og plejet, og som derfor var fuld af affald. Vi fandt ikke den paradisiske stemning, vi havde forventet, men mere en slags eksotiske stemning.

Generelt er det ikke vores opfattelse, at Grand Turk var det mest turistgearede sted. Der herskede mere en lokal stemning, og stedet virkede ikke “sminket” til turister.

Det var en fin oplevelse at komme væk fra den strand, som skibet havde lagt til ved – men her bagefter tænker vi, at vi måske bare skulle have benyttet den smukke strand, som det i første omgang var tiltænkt, vi skulle besøge.
Det var afsindigt varmt, ca. 35 g., hvorfor det var uuholdeligt af foretage sig særlig meget uden at blive påvirket af varmen. Vi tog derfor tilbage til den strand, hvor de andre turister lå, og ungerne badede og snorklede. Vandet var roligt, veltempereret, rent og blåt. Der var masser af fremmedartede akvariefisk, som særligt Mathilde var vild efter at opleve under vandets overflade.

Grand Turk var smuk! Nøjagtigt, som vi havde forventet ved ankomst – men turismen var massiv. Uden turister ville stedet være stille, og måske det, man kunne drømme om.

Ved at hyre en taxa væk fra turistområdet, fik vi et lille indblik i bagsiden af medaljen – ikke alt er som på reklamebillederne! Bag facaden var der afsindigt beskidt og fyldt med affald alle steder.
At køre ind ”bagved”, gav vores børn et godt billede og en forståelse af, hvad vi gør ved verden, når vi ikke passer på, og massekonsumerer.

Befolkningen på Grand Turk var søde, rare, behagelige og imødekommende – ikke nærgående og afkrævende. Det var enormt behageligt at opleve, at vi ikke konstant blev hevet i og forsøgt udnyttet.

Praktisk info er altid brugbar. Derfor hermed priser på transport rundt på Grand Turk:

Taxatur: 10 dollars pr. Person – max. 10 mins køretur. Det var tur/retur.
Transporten foregik med taxabusser, og når man havde købt billetter, skulle disse blot vises i taxabussen, når man skulle hjem.

Vi tog tilbage på båden hen ad sidst på eftermiddagen, da vi skulle boarde senest kl. 17.

Generelt foregik aftenerne på cruiset med omklædning, mad, en drink i baren og i teatret med mulighed for forskellige forestillinger hver aften.
Børnene nød teaterforestillingerne, og de ritualer, der var i forbindelse med det. Vi fik drinks i baren op til, mens vi lyttede til pianisten – for børnene lidt lige som at være med i en leg eller et skuespil. Det var for pigerne en helt anderledes og spændende oplevelse sammenlignet med ritualerne hjemme.

Krydstogtet var generelt meget i børnehøjde, så det var børnenes behov, der blev vægtet højest og taget hensyn til. Båden bød dog også på mange tilbud til de personer, der ikke havde børn med.

Dag 3: Den Dominikanske Republik

Tankerne om Den Dominikanske Republik var domineret af, at vi havde booket en hvalsafari, og vi glædede os helt vildt til at få denne oplevelse.
Hvalsafarien kunne bookes via cruiset, og det var dyrt: 84 dollars pr. voksen, 42 dollars pr. barn, 1638 kr. i alt! Vi havde dog forinden gjort os klar, hvad vi ville prioritere, og dette var så absolut én af tingene! Koste, hvad det ville! Og det var alle pengene værd.

Personale ombord på hvalsafari-båden var venlige og rigtig dygtige til at få skabt en følelse af, at der ventede os noget helt specielt. Vi blev hurtigt grebet af stemningen.
Vi var forinden blevet oplyst om, at man skulle være søstærk for at tage turen, men oplevede heldigvis ikke, at hverken børnene eller vi selv blev påvirket af de store bølger på havet.

på hvalsafari med børnene i caribien

Vi sejlede i 1,5 time før de første pukkelhvaler dukkede op.
For mig var synet af disse kæmpe store og fantastiske skabninger en af de største oplevelser, jeg nogensinde har haft. Overvældet af naturens storhed, indser man hvor lille man er i forhold til resten af verden, og det den kan tilbyde. Jeg blev SÅ rørt, og må indrømme, at jeg fældede en tåre over det helt fantastiske, jeg var vidne til. Mathilde var også overvældet – Caroline knapt så imponeret.

Vi oplevede hvalernes parringsdans og hørte deres lyde – som nævnt var særligt yngstebarnet ”blown-away” og fik sig noget af en lærerig oplevelse for livet.

Det var muligt at være ude blandt hvalerne i 30 min, da vi ikke måtte forstyrre hvalerne mere end højst nødvendigt – særligt i parringstiden. Det var nogle af de bedste 30 minutter i vores liv.

Efter frokost tog vi en båd ind på Den Dominikanske Republik.
Efter den smukke oplevelse på havet, var det en rigtig skuffende oplevelse af gå i land.
Vi havde set så meget smukt om Den Dominikanske Republik, men virkeligheden var en anden. Der var fattigt og beskidt, vandet var grumset og meget var usselt. I stedet for de billeder af pastelfarvede huse, som vi havde set i reklamerne, så vi slum med slum på, fattige børn og affald.

et hurtigt besøg med børnene på den dominikanske republik

Vi var ”landet” det forkerte sted i forhold til vores forestillinger – der var ikke noget kulturelt eller nogle særlige seværdigheder at komme efter.
Vi lavede derfor en aftale med en tuk-tuk chauffør om, at vi til ”specialprice for you” kunne køres rundt til seværdigheder.

Vi blev efter aftale med tuktuk-chaufføren ført ind i junglen med en ”jungle-fører”, som fik os til at falde lidt til ro – den usikkerhed og angst vi havde oplevet ved ankomst til Den Dominikanske Republik forsvandt. Men ikke længe…
Vi blev ledt ind til en fattig familie i junglen, som vi følte os presset til at købe noget af.
Vi købte, og tænkte så, at NU må vi kunne begive os trygt videre – for efterfølgende konstant at blive mødt af mennesker, der afkrævede os penge for det ene og det andet. Folk hoppede og sprang i bogstaveligste forstand ud og frem fra presseninger og skjulesteder, som vi slet ikke havde forestillet os kunne eksistere.
Endelig – og efter at have givet mange penge til mange forskellige mennesker – ankom vi til vandfaldet – dog IKKE det vandfald, vi havde læst om, og som eftersigende skulle være et must at opleve. Skuffelsen var enorm! Hvad var det her for et sted, og hvordan kunne vi ende ud med at blive så voldsomt snydt?
Vi blev udnyttet og afkrævet penge hele vejen igennem, og følte ikke, at vi havde noget valg – andet end bare at punge ud til højre og venstre.

Efterfølgende blev vi igen afhentet af tuktuk-chaufføren, som kørte os til en beskidt, brun sandstrand.

Vi var blevet taget med bukserne nede, og følte os forvirrede og rundtossede.
For os var det et meget skuffende og skummelt møde med Den Dominikanske Republik.

Vi havde en følelse af, at vi havde grebet det hele helt forkert an, og at vi enten ikke havde sat os ordentligt ind i, hvad vi kunne risikere at blive mødt af, eller også at vi i vores iver efter at kaste os ud i eventyr, havde mødt de forkerte folk, eller måske ikke var blevet ordentligt orienteret om, hvad vi kunne risikere at blive mødt af.
Vi var gået i fælden! Vi ville have noget autentisk, og ikke noget iscenesat. Det var jo det kompris, vi havde indgået -en blanding af krydstogt og eventyr. Og det vi havde fået, svarede ikke helt til de forventninger, vi havde haft…

Andre gæster på krydstogtet havde forudbetalt en tur til det rigtige vandfald, men vi ville gøre turen mere autentisk, og selv styre de ting, vi havde lyst til at opleve. På den måde følte vi, at vi havde mulighed for at få mere ”adventure”. En beslutning vi virkelig fortrød – og først alt for sent gik det op for os, at vi var blevet taget ved næsen. En oplevelse, som ærgede os, og som vi efterfølgende slog os selv i hovedet med. Men samtidig måtte vi også erkende, at det er den risiko man løber, hvis man kaster sig ud i noget på egen hånd. Det kan jo enten briste eller bære.

Som man kan se ud af vores beskrivelse, var Den Dominikanske Republik ikke nogen god oplevelse for os, og slet ikke det, vi havde forventet. Overalt blev vi mødt af fattigdom og en følelse af desperation, som hos os medførte en nervøsitet og usikkerhed i forhold til vores egen adfærd. Vi var rent ud sagt i visse situationer skræmt fra vid og sans. Følelsen af tryghed og sikkerhed indfandt sig først igen, da vi kom tilbage på krydstogtsskibet.

I bagklogskabens lys, skulle vi bare have fulgt de tilrettelagte ture, og dermed måske have fået oplevet det flotte vandfald, som alle berettede om.
Hvalsafarien ville vi dog under ingen omstændigheder have været foruden, og det er en oplevelse, vi anbefaler, at andre også får.

Hvalsafarien foregår fra Samana på Den Dominikanske Republik, hvor der ikke er paradisstrand eller andre former for skønhed. Det er også på den side, krydstogtsskibet lægger til. Ønsker man smukke strande, vurderer vi, at man skal tage et andet sted hen på øen.

Dag 4: Tortola

Tortola er en del af de Britiske Jomfruøer.

Havnekajen i Tortola bærer præg af, at turismen er ved at vinde indpas. Den er super flot, og der er ordnede forhold.

Da vi ankom, var kajen fuld af taxaer, som vi stille og roligt passerede.
Det var ekstremt varmt på Tortola. Solen bagte fra en skyfri himmel, og vi begav os i langsomt tempo op mod byen. En af chaufførerne fra kajen fulgte efter os, og blev ved med at presse os til at hyre ham til at køre os i varmen. Han ville køre os til en smuk strand, Cane Garden Bay, og fortalte levende om pelikaner, der fløj hen over vandet, store sejlbåde, der lå for svaj, palmer der svajede i vinden, klart, lækkert, rolig vand uden bølger. Det skulle være noget nær paradisisk i den lille bugt.
Vi lod som om vi overhørte chaufførens salgstale, og fortsatte til fods op i byen på trods af, at heden var ulidelig. Hvert skridt blev tungere og tungere p.g.a. varmen.

Vi gjorde holdt, og indså, at varmen var for uudholdelig til de store fysiske udfoldelser, og kontaktede derfor alligevel chaufføren. Vi aftalte, at han skulle køre os op i bjergene og derefter til stranden og så retur igen.

På trods af vores dårlige oplevelser på Den Dominikanske Republik, ville vi ikke lade os slå ud, og vi havde allerede på ny samlet mod til nye oplevelser. Vi aftalte derfor en pris med chaufføren, og gjorde på turen stop ved et supermarked og på en restaurant. I alt: 40 dollars for hele turen.
Vi blev sat ind i øens historie og kultur af chaufføren, som var informativ og snakkesagelig. Han aflæste straks vores behov, og gav sig god tid, således vi kunne se de rigtige ting i børnehøjde. Vi følte os trygge og godt tilpas.

Befolkningen på Tortola var yderst gæstfri og imødekommende, og atmosfæren på øen var fantastisk.
Vi kørte bl.a. forbi en lille trækirke, hvor folk efter afsluttet gudstjeneste kom ud og med overskud og smil på læben venligt vinkede, og nysgerrigt forsøgte at kommunikere.

en tur rundt i tortola i caribien

Tortola var et sted, hvor vi gerne var blevet. Vi mærkede straks, at vi her kunne føle os trygge og tilpasse.
Tortola er en helt stille ø. Der er kun turister, når krydstogtsskibe lægger til, og dermed er mængden af mennesker betinget af krydstogtsskibets besætning.
Derudover er det et sted, hvor private både lægger til, hvorfor mange ligger for svaj i bugten.

Da vi efter strandtur (som til fulde levede op til chaufførens beskrivelsen) kom tilbage til byen, var der en fantastisk stemning i byen, der rummede en markedsplads, der var omgivet af pastelfarvede huse. Smukke, mørke kvinder i farvestrålende kjoler solgte krydderier, overalt blev vi mødt af fremmedartede indtryk, og ting, der duftede og smagte af Caribien.

Det var en ubeskrivelig skøn oplevelse at være midt i det hele, og at indsnuse kulturen og mærke, at vi var langt væk hjemmefra.

Mange af indbyggerne på øen kunne tale tysk, da det var påkrævet at kunne dette sprog, for at kunne arbejde i turistbranchen, og de forsøgte derfor på venlig facon at komme i kontakt med os ved brug af tyske gloser.

Tortola virkede ikke som et sted, der var præget af ekstrem fattigdom, og vi oplevede ikke en desperation blandt befolkningen.
Det var i stedet et lille spot, hvor der var rig mulighed for at tage sig tid til at finde den indre ro frem.

Generelt vil vi anbefale Tortola til dem, der ønsker et sted, hvor de kan finde ro, og som gerne vil have badeferie og laid back stemning.

Dag 5: Antigua

På dag 5 ankom vi til Antigua. Det var Carolines 11-års fødselsdag, og vi ville bare fejre hende, finde en lækker strand, slappe af og forkæle hende med shopping.

Vi lagde til ved havnekajen, hvorfra man fra krydstogstskibet kunne se de farvestrålende huse. Vi blev mødt af calaypsomusik, og det var ren magi.
Lige ud til havnekajen lå en lang gade fyldt med butikker.
Vi ankom en søndag, hvor alle butikker havde lukket – undtagen dem på havnekajen – hvorfor vi oplevede, at stemningen på havnen var præge af kaos, desperate taxa-chauffører m.m., da vi endelig kom i land.

90% af befolkningen på Antigua lever af tursimen, og er derfor fuldt ud afhængige af indtægter fra bl.a. turisterne fra krydstogtsskibene. Vi mærkede derfor tydeligt deres iver efter nærmest at flå pengene ud af vores pung, inden vi kunne nå at trække vejret.

Befolkningen var nærmest aggressivt frembrusende, og stemningen tog farve deraf.
Vi følte os straks som jaget vild! I panik måtte vi løbe ind i en butik for at lægge en slagplan, så vi kunne slippe for horder af opsøgende mennesker, der hev i os for at få vores penge.

Vi løb ind på den nærmeste café, vi kunne se, men blev alligevel forfulgt. 2 taxachauffører, der kæmpede om vores gunst, og derfor kom op at slås for at hverve os som kunder. Voldsomt!

en dukkert på antigua

Vi endte med at hyre en 3. taxachauffør, som kørte os igennem byen og landskabet, og derefter til stranden for 50 dollars tur/retur (køretur på 15 min.).

Liggestole ved strand: 10 dollars pr. stol og 10 dollars pr. parasol.
Stranden var ubeskrivelig smuk og vandet turkiesfarvet.
Der var masser af aktiviteter for alle aldersgrupper – beachvolley, barer og jetskiudlejning, som Brian og pigerne benyttede sig af.
Rent prismæssigt var det hele dog vildt overdrevet: 2 jetski som vi delte med en anden familie – 80 dollars for 30 min.

Vores følelser omkring Antigua var blandede.
Først oplevede vil vild postyr ved havnekajen, hvor folk var desperate for at lave penge – for så kort efter at befinde os i et roligt paradis ved vandet.
Vi kunne klart mærke, at vi her trængte til at befinde os i et miljø, der havde beskyttende rammer, og da vi først følte os trygge, havde vi en fantastisk dejlig dag.
Når man er på krydstogt, er dagene på land dog korte. Vi blev allerede afhentet kl. 15.30 igen, for at vi kunne boarde skibet i ordentlig tid.

Der er en høj kriminalitetsrate på Antigua. Selv chaufføren kørte rundt med en golfkølle i taxa – bare for en sikkerhedsskyld, som han sagde.
Dette er vigtigt at have in mente, hvis man selv påtænker at rejse rundt i Caribien – særligt hvis man rejser med børn.

Da vi kom tilbage på skibet, var der fødselsdagskort fra kaptajenen til Caroline – for en 11-årig pige er det en stor og flot gestus.
Tjenerne kom om aftenen med kage med lys i, og sang fødselsdagssang, alle folk klappede, og Caroline var rørt. For et barn en fantastisk måde at fejre fødselsdag på!

Dag 6.: Guadelope

Inden vi gik i land på Guadelope kom følgende besked: ”Special attention! Det anbefales, at I ikke går i land med jeres smykker, at I bærer jeres kamera synligt, og at I tager alle de nødvendige forholdsregler i forhold til jeres egen sikkerhed!”

Århhhh nej, var vores første tanke! Det tog fuldstændig pusten fra mig! Jeg gad ikke mere!! Kunne Ikke overskue flere banditter og mere ”væren på vagt”. Det var lige før, at jeg følte mig mere træt på nuværende tidspunkt, end inden vi tog afsted på ferie!

Derudover var jeg som sidegevinst blevet syg med et maveonde.

Jeg havde ikke lyst til at gå i land. Havde bare en følelse af, at nu ville jeg hjem til trygge Danmark!

Havnekajen på Guadelope så fattig ud, men da vi kom i land var det ordnede forhold. Nærmest dansk standard.

en smuk by guadeloupe

Med alle forholdsreglerne i baghovedet, blev vi meget positivt overrasket over Guadelope! Det var langt fra det skræmmebillede, der var blevet tegnet. Vi oplevede ikke at blive hevet i én eneste gang, og befolkningen lod os gå i fred og ro, så vi i eget tempo kunne udforske stedet.

Alt var billigt.
Der blev handlet eksotiske varer på det spændende marked, der duftede af vanille og fremmedartede ting. Vi shoppede løs, og kastede os ud i at få det hele med.
Prisniveauet var – modsat det vi indtil videre havde oplevet på de andre øer – enormt billigt, og her kunne selv helt almindelige mennesker med normal indkomst være med.
Vi havde så travlt med bare at ”være i det” og at snuse alle indtryk til os, at vi rent faktisk ikke fik taget særlig mange billeder. Derudover var jeg jo også lidt bange for at tage min telefon op ad lommen…

Vi brugte den ualmindeligt dejlige dag på blot at være til stede i alt det nye, og forsøgte ikke at jagte den gode oplevelse – det hele kom helt af sig selv.

Guadelope var en fantastisk positiv overraskelse!
Alt var præget af en afslappet atmosfære, søde fransktalende mennesker, og store tykke, mørke kvinder, der stod og solgte bunkevis af trusser på hvert gadehjørne.

Dag 7 og 8: på vandet

Efter at have tilbragt 6 dage i det sydlige Caribien, sejlede vi op ad til Bahamas, hvilket betød, at vi skulle tilbringe 2 dage ombord på krydstogtsskibet og på det store hav.

Krydstogtsskibet var et flydende hotel med pool, vejret var godt, vi var omgivet af venligt personale, der leverede service til ug, og vi fik drinks og underholdning i massevis.

For halvdelen af familien var det lig med ren afslapning – for den anden halvdel af familien var niveauet for højt.

For særligt min ene datter og jeg, var der for mange indtryk, der skulle fordøjes efter alle de øhop, vi havde været på. Det var som om, vi slet ikke havde haft tid nok til at tage det ind.

Der manglede intet på skibet, men effektivitetsniveauet, tempoet, forstyrrelserne og larmen var høj. Skulle man have ro, skulle man opholde sig i kahytten.
Niveauet passede fint Brian og Mathilde. Caroline og jeg læste og så film på den medbragte ipad.

Inden man tager på krydstogt skal man gøre sig klart, at der på en båd ikke rigtig findes et sted, hvor man kan få fred. Der er en konstant strøm af mennesker, der går forbi dig, samtaler, der foregår på forskellige sprog, musik og aktiviteter alle steder.

Dag 9: Bahamas

Efter 2 dage til søs, ankom vi til Freeport, Bahamas. Efter et par dage på havet, var det tiltrængt at komme i land.

Havnen var meget, meget pæn og velholdt med mange shopping- og spisesteder, butikker, og boder. Det var tydeligt, at Bahamas var gearet til turister.

Det var dog ikke muligt for os at ikke booke nogle former for ture, da vi kom i land – det skulle have været bestilt på forhånd eller via krydstogtsskibet.

krydstogt i caribien med børn

Prisniveauet var skruet op, og en lille taxatur på 15 minutter, kostede 10 dollars pr voksen og 8 dollars pr. barn, tur/retur.
Der var dog også mulighed for at benytte sig af minibusser, som man blev proppet ind i til bristepunktet, og som ikke havde aircondition.

Vi bestemte os for at køre til Port Lucaya Marketplace, som bød på en kombination af strand og handelsmuligheder. Fra markedspladsen var der adgang til turist-tilpasset strand.
Alt var pænt med veltrimmet græs, store palmer og intet faldefærdigt. Stedet bar i dèn grad præg af, at masseturismen for længst havde gjort sit indtog.
Der lå resorts på stribe, der var mulighed for at se delfiner, benytte sig af faldskærm, jetski, bådture – alle former for aktiviteter. Dog absolut ikke skyggen af nogle former for kulturelt indblik.

Caroline var blevet syg, så vi var max. 1 time på stranden, da hun ikke kunne holde varmen ud. Vi tog derfor tilbage til havneområdet, og brugte tiden på at kigge på butikker.

At Caroline var syg, satte klart satte sit præg på oplevelsen af Bahamas.
Stemningen var mærket af, at vi egentlig bare gerne ville hjem – særligt med et sygt barn og en følelse af konstant at blive rippet for penge. Vores humør var ikke højt, og følelsen af konstant at blive udnyttet og af at være på overarbejde, var på dette tidspunkt den mest dominerende.
Vi fik ikke slappet af, men syntes nærmest, at vi var ”på” hele tiden.
Vi havde ikke tid nok til at nyde og trække vejret.

eftertænksom pige på stranden ved bahamas

Generelt var det største dilemma for os på sådan en tur, som vi tog, nærmest; hvad skal vi vælge fra – og ikke hvad skal vi vælge til.
Derudover skal man gøre sig klart, at 10 dage er lang tid på et krydstogtsskib.

Vores erfaring har nu lært os, at hvis man også har brug for ro og afslapning, så skal man ikke tage på krydstogt!
For den aktive børnefamilier, der gerne vil have fuld fart på og bombarderes med indtryk og oplevelser, er et krydstogt dog absolut anbefalelsesværdigt.

Hjemturen

Sidste dag på øhop var, som nævnt, Bahamas. Derfra gik turen igen mod Miami.

Vi sejlede fra Bahamas kl. 19.00, og ankom i Miami ca. Kl. 4.30 næste morgen.
Vi spiste morgenmad på skibet. Kufferterne var stillet ud på gange om aftenen, og de blev så transporteret på land af personalet.

Vi blev ”lukket ud” fra krydstogtsskibet i hold, og fik inden da et tidspunkt, hvor vi skulle gå i land. Ifølge myndighederne skal ALLE være fra skibet inden kl. 10.00. Der er derfor ”pres” på, og der bruges LANG tid på at vente. Tålmodighed er et must, da immigration efterfølgende venter…

Alt i alt stod vi i kø 1,5-2 timer for at komme i land i Miami. Vi var taknemmelige for, at vi har tålmodige børn.

farvel til krydstogten i caribien med blandede oplevelser

Vi fløj fra Miami til Atlanta, som er en af de største lufthavne i verden, og hvor man tager lyntog fra den ene gate til den anden. Det var storslået at opleve. Vi havde kun 2 timers mellemlanding i Atlanta, men vi ville faktisk gerne have haft lidt mere tid til at kigge på det hele i denne gigantiske lufthavn.

Fra Miami til Atlanta fløj vi 2 timer, og derfra fløj vi 8,5 timer til Amsterdam. Vi fløj om natten, så flyveturen blev udnyttet til at sove. Det fungerede rigtig godt, også for børnene.

Da vi landede i Amsterdam, havde vi kun godt 1 times flyvetur til Billund i Danmark.

At turde kaste sig ud i nye rejseformer

Mest positivt for os som familie var det, at vi oplevede, at vores fordomme omkring USA ikke blev bekræftet – tværtimod!

Et eller andet sted var vi jo voldsomt præget af mediernes indflydelse og alle de frygtelige historier, vi konstant hørte om de kriminelle handlinger, der blev foretaget i USA. Jeg tænkte inden afrejsen; mon folk derovre skyder omkring sig? Skal vi anskaffe os skudsikre veste? Hvordan beskytter jeg mon bedst muligt mine børn?

Det vi oplevede, var dog det stik modsatte! Vi havde ikke én eneste dårlig oplevelse i Miami, og alle mine negative tanker blev gjort til skamme.

Vi lærte relativt hurtigt, at vi skal pakke vores fordomme væk, og vil nu gerne inspirere andre til også at have modet til at turde kaste sig ud i det.

Vær åbensindet, men ikke blåøjet. Verden er slet ikke så farlig, og man kommer langt ved at følge sin intuition.

Hvad kostede rejsen i alt

Hele ferien kostede os ca. 52.000 kr.

I dette beløb er medregnet rejseforsikring, morgenmad i Billund lufthavn, souveniers, og også taxa-turene i Caribien, som reelt var det allerdyreste, når vi kiggede på, hvad vi brugte af penge ud over selve krydstogtet.

Det var som om, at alle – på de øer vi besøgte – var ret udspekulerede og priserne var skruet helt op. Vi fik derigennem en hel fin forståelse af, at turismen er den indtægt, som indbyggerne tjente flest penge på.

For 4 personer, 2 voksne, 2 børn var prisen på selve cruiset 37.400 kr., incl. al forplejning – med drikkevarer og drikkepenge. Fly, hotel, ekstra all inclusive, dvs ALLE drikkevarer var med i prisen. Og så servicecharts/drikkepenge til personalet ombord.

Havde vi valgt udelukkende at betale for krydstogtet – uden flybilletter og hotel, men med drikkevarer og mad, havde det kostet 20.800 kr.

Vi brugte ca. 15.000 kr. i lommepenge. Dette beløb dækker transport, hvalsafari, billeje, mad uden for skibet, shopping m.m..

Hvis vi skal være meget ærlige, har vi i dag en følelse af at være blevet udnyttet på det groveste, fordi vi ikke er erfarne udi rejselivet. Vi tænker, at dette nærmest har stået ”skrevet i panden på os”, og at vi derfor er blevet kastet for løverne. Til gengæld var det enormt lærerigt. Og vi gør det gerne igen – næste gang dog bedre forberedte på, hvad der venter os.

Måske handler vores negative følelse reelt mere om, at, at vi stod tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet af det rejseselskab, der solgte os drømmen om det caribiske paradiseventyr, som alligevel ikke rigtig var.

Og så et sidste læringspunkt; næste gang knapt så mange kompromisser! Så går vi bare all in – hvad enten det er charter eller back-packing!

Hvad gjorde størst indtryk på os

Der var så mange tinge, som gjorde et stort indtryk på os alle – både positivt og negativt.

Det var overvældende at få så mange oplevelser af så forskellige steder på så få dage. Meget var smukt og helt særligt.

Dog sidder vi ærgerligt nok tilbage med en følelse af, at vi er blevet taget en lille smule ved næsen af det rejseselskab, vi bookede krygstogtet ved. Måske det faktisk er den følelse, der i en periode har domineret mest. Og dermed også det, der har efterladt et stort indtryk på os.

Det er tydeligt, og siger også sig selv, at rejseselskaber lever af at sælge drømme. Sådan er det jo. Vores egne forventninger blev jo også bygget op under samtaler med rejseselskabet. Vi ville dog have foretrukket en mere realistisk beretning om det, at tage et cruise til Caribien – vi ville gerne have hørt både det positive og det negative, og knapt så meget overromantiseret snak. Virkeligheden er jo noget andet end det billede af paradis, som vi var blevet solgt – reelt var meget bag lås og slå, og vi var forbavset og overrasket over, at vi ikke blev mødt af det billede, der var blevet malet. De caribiske øer er ikke Bountyland, men mange steder et indblik i ren og rå socialrealisme.

Tålmodighed

Det var for vores børn ikke noget problem med de lange ventetider i både sikerhedskontroller, køer, immigration, når der skulle boardes o.s.v.
Pigerne fulgte blot med, stod i kø, og var gode til at vente. De havde hver især en taske med ”børnekit”, tablets, tegnesager og snacks, og denne taske reddede meget.

Jeg tror ikke, at man som forældre skal være så nervøs for, hvor langt børnenes tålmodighed rækker. Selv om tålmodigheden trænes, er man jo stadig sammen om at vente, og kan benytte ventetiden til flere ting, som faktisk kan være konstruktive

Den største oplevelse

For mig var hvalsafarien klart den største oplevelse. Dernæst at være på Tortola. Tortola havde den stemning, som man kun kan drømme om. Her fik vi snust til noget af det, vi havde rejst efter.

For Brian var den største oplevelse alt det han oplevede på hele rejsen!

For Caroline, vores store pige, var den største oplevelse at være på Antigua, da bountystranden her var ubeskrivelig smuk, og dermed opfyldte noget af det, hun havde drømt om at opleve.

Mathilde på knapt 8 år synes bare, at det hele – alt hvad hun oplevede – var den største oplevelse! Lige fra selve cruiset til snorkelture og farverige fisk.

Hvad ønskede vi at få ud af turen

For mig var det klart at få muligheden for at snuse til øernes forskellige kulturer, og så at få lov til at opleve så mange forskellige steder som muligt på relativt kort tid.

For Brian var det udsigten til at få en eksotisk badeferie, som var anderledes end det, han tidligere havde oplevet på cruise eller i sydeuropa og på charterferie.

Pigerne gik helt klart efter så mange gratis is og børne-drinks som muligt, og så naturligvis at få en god badeferie. Det var pigernes første ferie SÅ lang væk fra noget, de tidligere havde prøvet, og for dem var det eventyr og fremmed kultur for alle pengene.

Vi oplevede krydstogtet og Miami og Everglades som 2 meget forskellige ting.
Det var for os klart en øjenåbner i forhold til, at vi en anden gang rigtig gerne vil til USA, men måske ikke på krydstogt, da vi rigtig gerne vil have mere af det, USA kan byde på. Derudover følte vi os overmådeligt godt tilpas i landet.

Rejsen var på alle måder et indblik i en ny verden, der åbnede sig på en spændende måde.

I Miami følte vi os ikke som turister, men til gengæld blev vi overrumplet af turistfølelsen på både godt og ondt på krydstogtet. 

Hvad vi vil anbefale og fraråde andre, der skal på cruise

Hvis andre børnefamilier overvejer at tage på et cruise, vil vi absolut anbefale, at de bestiller og betaler alt hjemmefra, når de booker cruiset. Hvis ikke drikkevarer og drikkepenge er betalt hjemmefra, bliver man ”bonnet” ekstra meget efterfølgende – måske 4000-5000 kr. – da drikkevarer er meget dyre.

Derudover vil vi anbefale andre at gøre forarbejdet ordentligt hjemmefra – bl.a. anskaffe sig LonelyPlanet, og så læse alt, hvad der findes af oplysninger om de lande, man tager til. LonelyPlanet har yderst brugbare beskrivelser og fantastiske fif. LonelyPlanet over Caribien kan købes på dansk.

Det er også anbefalelsesværdigt at bruge Google i forhold til at indhente information om de forskellige øer og lande. Dog oplevede vi, at det kan være svært at finde info på nettet.

Derudover: Vær forberedt på folks fattigdom og deraf følgende desperation for at lave penge. Kriminalitetsraten er høj.

Hvad husker børnene bedst fra turen, når vi efterfølgende har talt om det

For børnene var det en super god børneferie!
De fik rigtig mange nye og spændende oplevelser i børnehøjde. Det eneste, der skræmte dem en smule, var oplevelserne på Den Dominikanske Republik.

Selv om vi som forældre kan have brug for at søge yderpunkterne, og holde os fra de steder, som tiltrækker for mange turister, og dermed måske efter vores opfattelse kan mangle det kulturelle islæt, var noget af det sjoveste for børnene faktisk at befinde sig ved vandet, og så at benytte sig af de muligheder, der var der. Det kunne f.eks. være at stå på jetski.

Også teatret på krydstogtsskibet, tryllekunstnere og dansere var noget, der gav pigerne en god oplevelse. Generelt bare børneaktiviteter…

Når det så er sagt, påpeger de samtidig begge, at de syntes at det var fantastisk spændende at besøge de forskellige øer, hvor de fik snust lidt til de forskellige kulturer, naturen og strandene.

Læs også andre rejseberetninger, som kan inspirere til rejser med børn, blandt andet om at rejse til Sri Lanka, Maldiverne eller Cuba

Du kan også købe Lonely Planets bog om Caribien her

 

Der forekommer reklame i indlægget. Reklamen er i form af henvisninger til netshops, der forhandler de produkter, vi selv har haft stor glæde af at medbringe på vores rejser, og som vi derfor anbefaler til andre. Købes produkterne via vores links, får vi provision af salget. For mere information, kan I evt. læse mere i vores cookie- og privatlivspolitik.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Follow my blog with Bloglovin