Jeanettes beretning om at rejse til Sri Lanka som delvist handicappet

rejse-til-sri-lanka-som-handikappet

Jeanettes beretning om at rejse til Sri Lanka som delvist handicappet

Der forekommer reklame i indlægget. Reklamen er i form af henvisninger til hotelsøgemaskiner eller netshops, der forhandler de produkter, vi selv har haft stor glæde af at medbringe på vores rejser, og som vi derfor anbefaler til andre. Købes produkterne via vores links, får vi provision af salget.
For mere information, kan I evt. læse mere i vores cookie- og privatlivspolitik.

Er det muligt at rejse ud i verden sammen med sin familie, selv om man har fysiske udfordringer, og kan man som delvist handicappet rejse til Sri Lanka på egen hånd?

Mange kan måske have den idé, at man, hvis man har fysiske udfordringer og et handicap, er langt mere begrænset, end man kan forestille sig, og dermed måske også er afskåret fra at rejse ud i verden sammen med sin familie. Én ting er dog, hvad man forestiller sig – noget andet er naturligvis hvor store udfordringer eller hvilket handicap man har, men derudover også hvordan den enkeltes mindset, mod, og indstilling til livet er. Tænker man, at alt kan lade sig gøre, er det som oftest også således for rigtig mange!
Vi har været så heldige, at vi har fået en rejseberetning fra Jeanette, hvis indstilling er, at det, at have et delvist handicap, ikke nødvendigvis afskærer én fra at rejse ud i verden sammen med sin familie.
Læs med her, hvis I selv har udfordringer, men alligevel gerne vil opleve verden sammen med jeres børn ud fra jeres eget perspektiv. For mig er dette ihvertfald til stor inspiration!

Få Jeanettes gode råd til, hvad I kan opleve, og hvor I kan bo, hvis I også har fysiske udfordringer, men alligevel ønsker at opleve Sri Lanka sammen med jeres børn.

Jeanettes beretning om at rejse til Sri Lanka som delvist handicappet

I marts 2017 rejste vi til Sri Lanka. Vi er en familie på 4 personer, jeg, Jeanette, min mand, Boris, og vores to teenagesønner Lukas på 15 og Kasper på 18 år.
Da vores søn skulle “non-firmeres”, fik han valget mellem at holde nonfirmationsfest eller tage på ferie. Han valgte straks ferie, da han ikke bryder sig om, at være midtpunkt.
Vi har ikke tidligere haft råd til at rejse med vores 2 drenge, så da de nu er 15 og 18 år, så var det absolut på tide! Derudover er jeg syg og delvist handikappet, og derfor bliver dette også en beretning, som tager udgangspunkt i, at jeg ikke går så godt og skal sidde i kørestol ind imellem. Jeg har 7 diskusprolapser og fibromyalgi i svær grad. Dette medfører, at jeg har svært ved at få en ordentlig nattesøvn, at jeg har mange smerter, og at jeg ikke kan gå særligt langt ad gangen.

Mine tanker om det at rejse med et delvist handicap var mange, men jeg havde ganske enkelt besluttet, at sygdom og fysiske udfordringer ikke skal stå i vejen for store oplevelser. Man ved jo aldrig hvornår livet er slut. Jeg vil langt hellere leve et kortere liv med mange oplevelser, end et langt og meget kedeligt liv
Rent praktisk var der dog et par ting, som jeg skulle have gennemtænkt, og også have styr på, inden vi turde kaste os ud i rejseeventyret. Først og fremmest tænkte jeg en del over, hvordan jeg mon skulle klare at rejse de 16 timer, jeg vidste, vi skulle være undervejs, da jeg i forvejen har svært ved at køre i bil særlig lang tid ad gangen. Jeg satte mig derfor for, at jeg ville forberede mig grundigt – både mentalt og rent praktisk – hvilket naturligvis var en forudsætning for overhovedet at tage afsted. Jeg allierede mig derfor med min læge, som sørgede for, at jeg havde ekstra mulighed for smertedækning i flyet. Dernæst tænkte jeg, at fordelen ved at flyve ville være, at man i flyet kan rejse sig op og gå lidt rundt – modsat når man er undervejs i bilen.
Derudover læste jeg ALT det jeg kunne om Sri Lanka, så vi var forberedte på lidt af hvert, og så købte vi billetter, hvor der kun var 1 1/2 times ventetid ved hver mellemlanding tur/retur. Jeg kontaktede flyselskabet i god tid og spurgte ind til, om jeg måtte have en kørestol med. Flyselskabet var meget samarbejdsvilligt, og personalet vældig søde; der stod folk klar i alle lufthavne og ventede på, at transportere os til det næste fly. På den måde undgik jeg, at skulle stå i lange køer, eller finde ned for enden af en stor lufthavn.

Reelt var min familie nok dem, som var mest bekymrede. De var nervøse for at stå i et fremmet land langt væk hjemmefra, med mig alvorligt syg. Men man skal jo huske, at Sri Lanka ikke er verdens ende! Landet har jo også hospitaler og læger, og derudover gør man gør klogt i altid at sørge for at tegne en forsikring der dækker, hvis man bliver syg, og får brug for hjælp. Jeg var altså knapt så bekymret.

Ved en del sygdomme, såsom slidgigt, hudsygdomme, sclerose, fibromyalgi, bindevævssygdomme o.s.v., får man det rent faktisk bedre i kroppen, når man befinder sig i varmen og dette var absolut også tilfældet hos mig. Lider man af stressrelaterede sygdomme, er Sri Lanka balsam for sjælen! I det hele taget er jeg bare overbevist om, at man får det langt bedre af at opleve, frem for at ligge i sofaen. Så hvis man kan og tør, så er mit råd absolut, at man kommer afsted, og giver sig selv lov til at nyde livet, varmen, den smukke natur, hinanden – og ikke mindst det, at der er nogle, der tager opvasken og laver maden 😉
Vi skal i hvert fald afsted igen til et eksotisk land – måske til den del af Sri Lanka, som vi ikke fik oplevet på denne rejse! Og bedst af alt; Efter denne skønne og fantastisk rejseoplevelse så tør vi sagtens at tage afsted igen!

Vores rejse til Sri Lanka

At valget faldt på lige præcis Sri Lanka, handlede mest af alt om, at vi gerne ville opleve den smukke natur, som landet byder på. Endvidere er vores søn (og jeg selv) meget dyreglad, og der er Sri Lanka fuld af spændende, eksotiske dyr. At befolkningen på Sri Lanka er buddhister er også en fordel, synes vi.

Fulde af spænding rejste vi derfor mod Doha i Qatar. Vi fløj med Qatar Airways, hvilket vi absolut kan anbefale. Hjemmefra havde vi ringet og spurgt, om vi måtte tage min kørestol med, og da det er en manuel, sammenklappelig kørestol, var der intet problem i dette. Medarbejderen fra Qatar Airways ville skrive det, så de kunne se det i check-in. I Doha blev vi hentet af en sød lufthavnsmedarbejder, der kørte mig ud af slusen, og for enden holdt en lille “golfvogn”, som kørte os alle 4 til vores næste fly mod Colombo. Doha lufthavn emmer af olierige mennesker, og det er en yderst flot lufthavn!

I Colombo havde de dog misforstået noget, for der stod hele 4 mand med kørestole, klar til at modtage lille mig. Vi ankom som de sidste ved baggagebåndet. Men det var fordi vores ældste søn var blevet væk i lufthavnen. Vi fandt hinanden, men blev da overmandet af 5 lufthavnsmedarbejdere, som alle ville køre vores baggage ud til den ventende chauffør, som vi havde bestilt via vores første hotel. Det var ret anstrengende efter så lang en tur, og klokken var 2 om natten.
Én af lufthavnsmedarbejderne, som bar vores tasker, forlangte penge og vi gav ham en smule, selvom beløbet bare steg og steg. Det viste sig, at vi egentlig havde snydt ham for en smule, da vi slet ikke havde styr på kursen af rupees endnu. Vi satte os dog ind i bilen hurtigt, og skyndte os væk. Vi var ret trætte og min krop var mørbanket efter så lang en tur.

Negombo

Første hotel hed Panorama Residencies i Negombo, en forstad til Colombo. Her havde vi bestilt et dobbeltværelse en enkelt nat, da vi var landet midt om natten, og derfor havde brug for at sove lidt, inden vi næste dag skulle rejse videre.
Vi sov godt i gode senge. Der var rent og pænt, dog lidt slidt i kanterne. Der stod, at de havde swimmingpool, men det var nu kun til små børn, hvorfor vores yngste søn så måtte vente med at bade.
Personalet på hotellet var sødt og hjælpsomt, og morgenmaden var udmærket. Vil dog godt lige her påpege, at hvis man er meget kaffeglad, så kan vi på det kraftigste anbefale, at man selv tager sin kaffe med! Kaffen i Sri Lanka er ikke til at drikke og bundslatten er ufiltreret kaffegrums!

Overvejer I selv at lægge turen forbi Negombo, kan I se udvalget af hoteller her.

Bentota

Vi blev om formiddagen hentet af vores chauffør, som skulle køre os til næste hotel. Vi kørte gennem Colombo, hvilket var en blanding af rædsel og begejstring. Det var et vanvittigt kaos! Man tror, at der ingen regler er for trafikken, men det er der bestemt. Dyt højt og meget ofte, og brug blinklys og det lange lys. Trods kaos forstår de dog alle hinanden, og egentlig er det et meget smart system, de har.

På grund af den meget lange tur sydpå, havde vi besluttet at gøre et stop i Bentota. Her havde vi booket en enkelt nat med 2 værelser på Channa Villa Bed & Breakfast.

bentota channa villaEt lille familieejet, hyggeligt sted.
Varmen i landet skulle vi alle lige vænne os til, men på trods af tung varme, sugede vi alle indtryk til os og Channa Villa bød os hjerteligt velkommen med kaffe og the på den fælles store balkon. Værelserne var super fine og sengene helt luksuriøse. Vi havde adgang til en fælles stue i midten og også et lille thekøkken.
Vi havde planlagt hjemmefra, at vi i Bentota ville gå på restaurant om aftenen. Derfor gik vi alle en tur i området. Jeg sad som sædvanlig i min kørestol, hvilket var en hård prøvelse, for der var intet rigtigt fortov på vejen, og der var kæmpe huller overalt. Vi fandt hurtigt ud af, at en restaurant, som vi forestillede os, at vores maver kunne holde til, nok var umuligt at finde, så valget faldt i stedet på det lokale supermarked, hvor vi købte frisk frugt, brød og smør.

Overalt i Bentotas gader kører turist-jægere rundt på cykler, og forsøger at sælge turistattraktioner. Vi blev tilbudt alt fra at sætte havskildpadderunger ud i havet til behandling hos kiropraktor. Det var anstrengende, men man kan ligeså godt bare acceptere, at sådan er det visse steder i Sri Lanka. Folk er fattige, og alle forsøger desperat at overleve på hvad som helst. Vi fik meget ondt af disse smilende og imødekommende, hjertelige mennesker.

bentota afslapning

Vores ophold i Bentota var udelukkende baseret på at hvile ud efter den lange rejse, og det fik vi gjort i Channa Villas hjertevarme Bed & Breakfast.
Dagen efter ankom vores chauffør, som vi havde brugt fra Negombo. Han skulle køre os det sidste stykke vej til Mirissa. Han kørte os ad kystvejen, så vi fik en sightseeing-tur ud af det. Han fortalte bl.a. om tsunamien, og om hvordan han mirakuløst var i live, da de turister, han havde kørt med på daværende tidspunkt, havde bedt ham hente dem 30 minutter senere, end først aftalt. Dette gjorde, at han ikke befandt sig midt i tsunamien i 2004, og dermed ikke selv blev ramt af den voldsomme katastrofe.
Turen var absolut spændende, og vi var godt fyldt op og trætte i hovedet af alle de indtryk, vi fik.

Se udvalget af hoteller i Bentota her.

Polhena Beach

Vi havde booket os ind på LakRaj Heritage Hotel 6 km udenfor Mirissa. Hotellet ligger på Polhena strand. Da vi steg ud ad bilen, stod 5 mand og 2 kuffertbærere og ventede i døren med velkomstdrinks (melonjuice). Vi følte os nærmest royale, og var meget overraskede over hvor flot et hotel, vi skulle bo på. LakRaj Heritage Hotel er rendyrket luksus og renlighed, servicen var i top og maden god. Værelserne er virkelig i orden!
Vi sov i fantastiske senge, badeværelset var lækkert, der var te+kaffe, tv med Discovery og mange andre kanaler. Aircondition fungerede perfekt og var lydløs, og der var lynhurtigt wifi tilgængeligt overalt.

skøn strand ved pohlena
Hotellet har desværre ingen swimmingpool, men i stedet en saltvandspool, som er en slags dæmning i vandet på et afgrænset område. Ganske lækkert faktisk. Stranden er uden turister, og der er virkelig skønt, men dog meget strøm i vandet og høje bølger. I stedet for at lade de små børn bade i havet, kan mindre børn altså bade i hotellets saltvandspool. Overalt udendørs er der stenbænke, som er bygget op af resterne fra et gammelt hotel, der blev taget af tsunamien.
Kl. 16 hver dag kommer havskildpadderne op til strandkanten. Vi så bl.a. en skildpadde, der vejede omkring 200 kilo. Et virkelig imponerende dyr!! Den “besøgte” os hver dag sammen med en ganske lille skildpadde.
Derudover fik vi også filmet en stor moræne i vandet.
Hotel LakRaj Heritage er virkelig et dejligt sted at bo. Er man stresset hjemmefra, er det det helt rette sted at havne. Her er helt stille, pånær lyden fra havets brusen.
Der er rent og pænt overalt, og alt er nyt og ikke slidt ned af mange gæster.
Rent prismæssigt ligger hotellet i den dyre ende af skalaen, men et ophold her er virkelig pengene værd!
Efter 10 dage havde vi fået et venskabeligt forhold til alt personale, og de vidste præcis, hvad vi ønskede til morgenmaden.
Et godt råd er at huske at bestille værelse med havudsigt. Det er fantastisk at have balkon lige ud til bølgerne, og om aftenen kan man sidde og nyde synet af de små fiskerbåde med et lille lys i hver båd.

Byen omkring LakRaj Heritage Hotel er hyggelig, og en aftentur byder, foruden reggaemusik overalt, på mødet med kæmpe flagermus og flyvende hunde.
Fra hotellet er der ca. 2 km. til et kæmpe supermarked, men trafikkaos og manglende fortov er ikke just det bedste, hvis man sidder i kørestol. Faktisk er det sådan mange steder i byerne, og derfor er Sri Lanka lidt af en udfordring. Jeg klarede at komme rundt med tuk-tuk, som koster 15 kr. at køre i for en kort strækning. Vejene er dog meget hullede og svingende.

Der er meget at opleve på Sri Lanka, og også i det område, vi nu befandt os i. Trods udfordrende veje, så tegnede der sig ret hurtigt et billede af, at ALT på Sri Lanka skulle vise sig at være præget af, at være noget ganske særligt, og alle vores oplevelser var hele vejen igennem fantastiske.
Den bedste oplevelse var nok sådan helt generelt at erfare, at alt er så meget anderledes, end i vores del af verden. Det er svært at udpege en præcis oplevelse, som værende den bedste eller største, da det hele gjorde stort indtryk på os. Men én af de større oplevelser var, da vi hyrede vores egen lille bådmand, og tog ud på floden ved Matara. Her var vi de eneste på floden. Vi sejlede ud, hvor der var en masse jungle. Her så vi flere kæmpe store saltvandskrokodiller og flotte blå og tyrkis -skinnende fugle. På midten af floden lå en lille bitte ø. Den var vel 11×6 meter. Hver aften ved solnedgang kom 250.000 fugle og satte sig på øen til natten. Det var virkelig en vild oplevelse. Aldrig har det larmet så meget, og alle fuglene fløj hen over vores båd, mens solnedgangen bagved farvede himlen lyserød. Fantastisk og endnu én af årsagerne til, at vi kan anbefale, at man lægger vejen forbi Polhena, Matara og hele området omkring.

Yala Safaripark

Naturligvis måtte vi også en tur til Yala safaripark, og hotellets manager sørgede for transport dertil med en taxi.
Vi havde booket en overnatning på Hotel Coconut Garden i Tissamaharama. Egentlig ville vi helst have boet på hotellet, der efter sigende skulle ligge i udkanten af parken (Cinnamon Wild Yala), men der var fuldt booket.

besøg i yala
Vi havde bestilt 2 værelser på Hotel Coconut Garden, da de på Hotels.com skrev, at der kun var 1 dobbeltseng pr. værelse. Det viste sig dog, at der var 4 senge på hvert værelse, og vores ekstra booking var derfor total spild af penge. Men, men…..sikke en udsigt!!!! Vi boede på øverste etage med udsigt over bjerge og bananplantager.
Hotel Coconut Garden er dog desværre ikke et hotel for handikappede, da der kun er trapper og langt op til de øverste værelser.
Dog er det et rigtig hyggeligt sted med en kæmpe have, hvor palmerne svejer i vinden, og flyveegern piler rundt omkring. Der er en lækker swimmingpool, som også har babybassin. Om aftenen er der lys under vandet i poolen, hvilket skaber en dejlig stemning.

hyggestemning om aftenenMen husk nu myggespray! For insekter er der uhyggeligt mange af, selvom tjenerne gør, hvad de kan med specielle insekt-skræmme-lys o.s.v. Det vrimlede med insekter, og selv inde under tøjet kravlede de. Der var dog insektfrit på værelserne.
Er man ikke så sart, er værelserne ok. Det er dog en del slidt, og der er også et par ting, som ikke virker. Men aircondition virker, sengene er ok og badet nogenlunde. Tjenerne er venlige og smilende.
Vi gav ca. 600 kr. for 1 deluxe dobbeltværelse inkl. mad og drikkevarer.

elefanter i yala

Kl.5.30 blev vi hentet af vores safarichauffør i hans jeep. Hans mor havde tilberedt en lækker morgenmadspakke med sandwich, frisk frugt og hjemmebagt kage. Det tog 1 time at køre til Yala nationalpark, og så gik den vilde jagt ellers med at få øje på de vilde dyr. Vi blev kastet rundt i jeepen p.g.a. de ekstremt mange huller i vejene, men det var en sjov oplevelse, og da vi havde kørt lidt, stod der pludselig 2 elefanter ved siden af vores jeep. De var 6 meter fra os; en hun-elefant med sin søde baby. Ja, vi var da helt solgt! Nu er elefanten så også mit yndlingsdyr udover delfinen, så det var en oplevelse af de helt store.
Vi fik derudover set en flok smukke aber, og der sad også en lille abemor med en helt nyfødt abebaby. Den var noget af det sødeste. Krokodiller og bøfler fik vi også set, og derudover byder parken på et væld af fugle i alle regnbuens farver.
Har du selv eller andre i din familie også, som jeg, fysiske udfordringer, smerter eller et handicap, så er mit råd, at I (på trods af mange bump og vild kørsel) alligevel ikke snyder jer selv for en sådan oplevelse, som den vi fik på safarien! Mit råd vil være, at du smertedækker dig med medicin, og så kaster dig ud i det! Det er det hele værd!
Dagen efter kørte vi de 3 timer hjem igen (til LakRaj Heritage Hotel) med samme taxichauffør, som havde kørt os til Yala. Han havde overnattet på et andet hotel, da Hotel Coconut Garden desværre ikke havde chaufførværelser.

Se udvalget af hoteller i nærheden af Yala Nationalpark her.

Tilbage i Polhena og på hvalsafari

Mens vi boede på LakRaj Heritage Hotel, tog vi også på hvalsafari ved Mirissa. Hjemmefra havde vi købt søsygepiller, og 3 af os tog en pille en time før afgang – bare for en sikkerheds skyld. Pillerne virker nemlig ikke, hvis man først er blevet søsyg.
Vi blev hentet en tidlig morgenstund kl. 6, og kørt afsted i 2 tuk-tuk'er. På båden fik vi lidt kaffe og en smule brød, men da turen tager 5-6 timer, så er det klogt at tage lidt ekstra mad med selv. Allerede efter 1 1/2 times sejlads spottede vores crew den første hval. Den var rimelig tæt på vores båd – dog ikke så tæt, at det var uden respekt for det imponerende dyr. Det var en kæmpe oplevelse at se dette ekstremt store dyr blæse vand op og slå et smukt smut med halen. Vi var alle på båden helt vilde af begejstring. Vi så i alt 6 hvaler, hvilket er en del, men marts måned er god til netop hvalsafari. I blandt de 6 hvaler så vi 2 blåhvaler, som er de største dyr i verden.
At komme ombord på en af disse både med en kørestol, er nok noget af en prøvelse. Man kan dog nok aftale på forhånd, at de eventuelt kan hjælpe én ombord på båden. Umuligt er det ikke i hvert fald, da dette folkefærd er utroligt hjælpsomme.

Pinnawala

Vores 2 sidste dage på Sri Lanka foregik på Hotel Elephant Bay. Som før skrevet, er elefanten et dyr vi beundrer, og da hotellet ligger lige op ad den flod, hvor elefanterne bader 2 gange dagligt, så var det oplagt lige at få dette med, inden turen igen gik mod det kolde Danmark.
Ved elefantbørnehjemmet føler man sig meget snydt, når man tjekker deres priser. Indgang koster 250 kr. pr. person, hvis du er turist. Er du Sri-lankaner koster det 5 kr. Denne forskel bliver man pænt stødt af. Vi valgte derfor ikke at besøge elefantbørnehjemmet. I stedet nød vi de skønne, kloge dyr ved floden, og jeg var så heldig, at en af elefanterne rakte snablen op til mig.

elefanterne ved pinnawala

 

Hotel Elefant Bay kan vi IKKE anbefale. De har en fantastisk udsigt, men intet på hotellet er i orden. Der er møg beskidt, ingen internet (trods annoncering om dette), virkelig slem morgenmad med fluer på og mælk til kaffen med klumper i. Der var et uidentificeret brunt spor på gulvet foran sengen, sure tjenere, som ikke kunne et hak engelsk, og trapper, trapper og atter trapper. Godt nok annoncerer de også med at være handikapvenlige, men ikke engang indgangen er det! Så tag hellere et af de andre hoteller ved siden af med samme udsigt og med elefanterne tættere på. Det var dog det hele værd, at se elefanterne boltre sig i vandet og drille hinanden. Jeg var heldig at sidde et bestemt sted. En stor hunelefant var gået fra flokken og hen mod os.

pinnawala

Pludselig kiggede den på mig og, stak snablen hen til mig for ligesom at hilse. En dejlig oplevelse.

Colombo-Seduwa

Efter 2 dage i Pinnawala drog vi mod Colombo. Vi skulle flyve til Danmark kl.3.20, og derfor havde jeg booket os ind hos Airport Villa for 1 dag. Vi skulle altså ikke overnatte, men bare have et sted at at være, hvor vi kunne slå tiden ihjel og hygge os, inden vi skulle i lufthavnen.

airport villa ved lufthavnene
AirPort Villa havde en swimmingpool, og med den ekstreme varme, der er i Colombo, var det absolut godt valgt. Vi fik et familieværelse i deres hovedvilla, som havde en dør lige ud til swimmingpoolen. Der var et forældresoveværelse med dobbeltseng og aircondition, et børneværelse med 2 enkeltsenge og en stor loftblæser, samt et ok badeværelse. I hovedvillaen var stue, spisestue, wc og køkken. Vi havde det hele for os selv, og betalte 300 kr.. Køkkenet opgav vi dog at lave mad i. Der var en myretue under køkkenbordet, og i det hele taget var det ret beskidt og ligeledes slidt i sænk. I stedet drak vi Nesskaffe, juice og spiste kiks og frugt.

Se udvalget af hoteller i Negombo her.

Vi havde læst hjemmefra, at man skulle være i lufthavnen 5 timer inden afgang. Der var en landingsbane, som var lukket p.g.a. renovering, og derfor anbefalede man den lange ventetid forinden. Det slog mig en del ud at læse. Som syg med smerter og med en 14 timers rejse forude, er 5 irriterende timer en voldsom forhindring. Vi læste os dog frem til på TripAdvisor, at de 5 timer var absolut overdrevet, og at 3 timer før ville være mere end rigeligt. Vi tog derfor en taxa og ankom 3 timer før, og blev bekræftet i, at det var mere end rigeligt med tid.
Udenfor indgangen til lufthavnen var der allerede kø, men da vagten så, at jeg sad i kørestol, fik vi lov at springe køen over, og blev i stedet lukket ind et andet sted. Ved skranken til check-in sendte de straks bud efter en lufthavnsmedarbejder. Han fik os alle 4 igennem nummer 2 Security og andre køer på et øjeblik. Hvad der skulle have taget 3 timer, tog os kun 40 min. Jeg følte absolut, at der blev passet godt på mig. Min oplevelse er altså, at man som handikappet er ret godt stillet i diverse lufthavne.

Mit råd til folk med et handicap eller andre udfordringer er, at det er en god ide at kontakte hotellerne direkte inden booking, og så spørge til f.eks. elevator og trapper. Dette med baggrund i min erfaring med landet – folk på Sri Lanka tolker nemlig “handicapvenlig” på den måde, at alle da er velkomne ;-)- og ikke, at der er taget særlige hensyn til folk med gangbesvær m.m.
Det er dog muligt via Hotels.com at søge efter hoteller med handicapfaciliteter, men dette betyder i så fald oftest, at der er bredere  døråbninger på det værelse, man bor på, og at der er støttehåndtag eller lign. i badet – ikke nødvendigvis, at man kan komme op og ned ad deres trapper.
Endvidere er mit råd, at man hjemmefra kontakter flyselskabet og fortæller, at man f.eks. er dårligt gående. Så står de nærmest på hovedet for én. Det er skønt at opleve, at der bliver passet lidt ekstra på og taget hånd om dem, der kan have brug for det.

Sri Lanka har sat sig fast i vores hjerter, og min mand og jeg blev hurtigt enige om, at vi må tilbage til dette dejlige land igen og se meget mere. De 16 dage, som vi alle var spændte på, om jeg kunne klare, gav mig nærmest en følelse af at være rask igen. Jeg fik min nattesøvn, og tropevarmen jog alle mine diffuse smerter langt væk. Det var derfor ret vemodigt, at tage afsked med Sri Lanka. Men vi vender stærkt tilbage næste gang – og denne gang ganske sikkert uden bekymringer over flyvetur og lange lufthavns-sluser.

sri lanka rejser

pakkelister

 

Denne side indeholder affiliatelinks.Køber du noget via disse links modtager jeg en lille procentdel af dit køb. Det betyder ikke noget for dig - men på den måde bidrager du til, at jeg kan finansiere dette projekt :-)

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*