Dharavandhoo

Vores rejse til Maldiverne og mødet med Dharavandhoo på Baa Atollen.

For 7 år siden satte vi for første gang nogensinde vores ben på Maldiverne. Siden har der ikke rigtig været nogen vej tilbage.Dette er det første blogindlæg, der blev lavet på denne side. Efterhånden er der kommet en del flere til.

Skrevet af Stine / Foto: Michael og Stine


Vi har altid drømt om at rejse til Maldiverne, da landet for os er indbegrebet af paradis. Beretninger om luksusresorts og mad og drikke til skyhøje priser har dog indtil videre holdt os fra overhovedet at turde kigge på feriemuligheder i landet – lige indtil vi fandt ud af, at der rent faktisk findes alternativer til de dyre luksusresorts.
Turismen i landet er ikke længere så strengt reguleret, hvorfor der inden for de sidste par år er opstået langt flere muligheder for at rejse til Maldiverne uden at at blive ”ruineret”. Fine, små guesthouses er skudt op rundt omkring på de smukke øer, og resortlivet er ikke længere eneste mulighed, hvis man gerne vil besøge landet. Et guesthouse er til at komme til for penge, og derudover er der langt flere muligheder for at komme i kontakt med befolkningen på de lokale øer.

Om Maldiverne har vi hørt mange forskellige ting; ”ALT er dyrt! Folk er muslimer, og man må ikke bade i bikini! Maldiverne som folkefærd gider ikke turister, og er derfor ikke venlige”.
Det var derfor med blandede følelser, at vi i forbindelse med en rejse til Sri Lanka, steg ombord på flyet til Male på Maldiverne.

Fra Sri Lanka til Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne ligger tæt på hinanden, så en kombination af en rejse til både Sri Lanka og Maldiverne er en rigtig god idé. Flyveturen fra Colombo til Male har kun en varighed på 1,5 timer, og ventetiden i lufthavnen er det, der reelt tager længst tid.
Hvor Sri Lanka har kultur i overflod, har Maldiverne strande i verdensklasse. At rejse rundt på Sri Lanka og opleve en masse, og så afslutte med badeferie på Maldiverne, er en fantastisk løsning.

Da vi planlagde vores rejse til Maldiverne, ønskede vi at starte ud med et besøg på en af Maldivernes lokale øer, og havde derfor – efter grundig research – booket overnatning på et guesthouse på den lille ø Dharavandhoo, som på Tripadvisor havde fået yderst flotte anmeldelser. Guesthouset Biosphere Inn havde under hele vores mailkorrespondance ageret yderst professionelt, og havde allerede på forhånd arrangeret ankomst, transport og diverse ture. Vi skulle altså bare læne os tilbage, og i spænding vente på, hvad der kom til at ske.
Biosphere Inn havde arrangeret transfer med lokalt fly fra Male til Dharavandhoo, men da vi ankom til Male om eftermiddagen, og først kunne komme med et lokalt fly kl. 23.10 om aftenen, havde vi 6 timer i Male, som vi skulle finde ud af at bruge konstruktivt.
Vores guesthouse havde derfor arrangeret, at en ung fyr fra Male skulle komme og vise os lidt af byen, og vi kunne derfor udnytte tiden med ham til at stille alle de ubesvarede spørgsmål, vi havde om Maldiverne og landets kultur.
Vi blev derfor taget imod af en ung, mager fyr med stort og kruset sort hår, som på meget afslappet facon spurgte, om vi mon var familien Kammerlander? Vi så naturligvis, at han havde vores navne på sin mobil, og fulgte derfor med, men det var nu alligevel med en lidt underlig fornemmelse i maven, at lande i et nyt og – for os – ukendt land, og så bare følge med en vildt fremmede!
Da vi, som små ællinger efter andemor, fulgte efter den unge fyr ud af lufthavnen, kunne vi se, at der var militær på vejen, og vi blev med det samme, i lidt forvirret og overrasket tilstand, gennet over til siden. Vores guide kunne se, at vi blev lidt forskrækkede, og beroligede os med, at det blot var Maldivernes præsident, der var på vej ned til sin båd, og at det var et ganske almindeligt syn på Maldiverne. Vi stillede os derfor ned til kajen, og vinkede til præsidenten, da han passerede os, og gik ud på sin yacht, som lå i det smukke turkiesfarvede vand i havnen. Velkommen til Maldiverne!!

afgang til dharavandhoo på baa atollen

Vi tog en af de små færger, som sejler i rutefart fra lufthavnen og over til Male for den nette sum af 5 dollars. Vi var helt stille på vejen over vandet – både af forundring, men også fordi det vi indtil videre havde set i løbet af de 20 minutter, vi havde befundet os på Maldiverne, var så anderledes, end det vi kom fra på Sri Lanka. Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os – måske at Sri Lanka og Maldiverne mindede om hinanden – men her befandt vi os pludselig i et HELT anderledes land, som på ingen måde var at sammenligne med det land, vi netop havde forladt.
Maldiverne har sådan en snert af tysk ”Ordnung muss sein”, og vores første indtryk var, at alt var yderst velorganiseret, rent og ordentligt! Vi var på ingen måde i tvivl om, at vi var ankommet til et land, hvor regeringen har en stor magt, og hvor velstanden er relativ høj.
Skilte omkring lufthavnen vidnede om mange reglementer – bl.a. blev der ikke røget på åben gade, og ved siden af et afgrænset rygeområde hang et skilt, hvorpå der stod, at det var en offentlig fornærmelse, hvis man røg uden for den linie, som var tegnet op!
Evan, vores guide, fortalte stolt om et Maldiverne, hvor folk ikke behøver at arbejde for at tjene til føden. Man kunne reelt set bare tage ud på havet for at fange sin føde!
Han gav tydeligt udtryk for, at maldiverne er et stolt folkefærd, der helst ikke udfører hårdt arbejde til en lav løn – til det havde de arbejdere fra Bangladesh! Evan oplyste, at turisme og fiskeri er de erhverv, som de fleste maldivere lever af.

Male – hovedøen på Maldiverne

Da vi ankom til Male, var det skumringstid, og vi bevægede os gennem et mylder af trafik og leben. Male er lille, ca. 2 km2, og har omkring 150.000 indbyggere. Befolkningstætheden er altså enorm (faktisk verdens tætteste), og det føles som om, det næsten er umuligt at komme frem og tilbage, når man bevæger sig gennem byen. Scootere og knallerter virker til ikke at kunne finde en parkeringsplads grundet manglen på plads, og overalt virker der tætpakket.
Med en hånd på de to yngste, og en teenager, der var fuldt i gang med at udspørge Evan om Maldiverne, gik vi nu langs havnekajen i denne altomsluttende by, og sneglede os op mod centrum, mens vi forsøgte at trække skuldrene til os. Vi passerede præsidentens residens, og skrånede ind over en park, hvor folk hyggede sig. Ved siden af parken lå Maldivernes største moské. Moskéen i Male kan rumme 5000 mennesker, og mens vi i mørket forsøgte at danne os et indtryk af moskéen, fortalte Evan med stolthed i stemmen, at Maldiverne er et 100% muslimsk land – og at man rent faktisk SKAL være muslim for at blive borger i landet. Her gælder sharia loven, oplyste Evan – men på fleksibel facon… hvad det så end betyder.

på vej til baa atollen

Da pigerne begyndte at blive sultne, fandt vi en restaurant i hjertet af Male, som serverede diverse internationale retter – til international pris! I et mylder af glade, grinende og snakkende mennesker indtog vi maden, mens vi forsøgte at forstå, at vi nu befandt os på Maldiverne. Mørket gjorde, at vi ikke rigtig kunne danne os et indtryk af hvilket land, vi nu var landet i, så vi kunne blot læne os tilbage, og være i det.
Mens vi indtog vores mad, fortalte Evan lidenskabeligt om sit elskede Maldiverne, og sagde, at vi havde meget at glæde os til, nu vi skulle besøge de mere lokale øer. Han var enig med os i, at det var der, vi ville kunne få indsigt i, hvordan livet leves på Maldiverne, og at vi også på den måde bedre ville kunne blive i stand til at forholde os konstruktivt til landet, som visse steder slet ikke er så udviklet, som vi havde forestillet os. Blandt andet kunne han fortælle, at det blot var 10 år siden, de havde fået elektricitet på den ø, han kom fra.

Da det var tid til at returnere til lufthavnen, gik vi langs havnekajen, og nød synet af det fantastisk flotte vand, og de rokker og andre væsner vi tydeligt kunne se bevæge sig rundt. Omkring os var der stadig masser af liv og både, der – trods mørket – tøffede frem og tilbage.
Velankommet til lufthavnen fik vi hentet den bagage, som vi havde fået opbevaret, mens vi var i Male, og derefter fundet den rigtige gate. Vi tog afsked med Evan, som ikke krævede noget for sin tid, men som vi alligevel gav 10 dollars for at have fortalt og berettet.
Vi havde stadig et par timer, der skulle ”slås ihjel”, og fordrev tiden med at kigge på mennesker og spille spil – ret forundrede over, hvor tålmodige vores børn egentlig var på dette tidspunkt af døgnet…

Dharavandhoo – en lokal ø i Baa Atollen

Da vi endelig – meget sent om aftenen – kunne boarde, var det i et lille lokalt fly, hvor lyset var slukket under hele turen, og hvor flyvetiden kun var på 20 minutter.
Jeg tror ikke, at jeg sagde noget som helst under hele flyveturen – både p.g.a. træthed, men også fordi jeg syntes, at det var så surrealistisk, at vi nu endelig var ved at lande på det sted, jeg havde set frem til at opleve, men samtidig havde jeg jo ikke nogen anelse om, hvad Dharavandhoo i virkeligheden ville præsentere os for. At lande et fremmed sted i mørke, har altid været lidt specielt, synes jeg.
Da vi landede i lufthavnen på Dharavandhoo, og gik ud af flyet, var stilheden slående!
Vi gik ind for at tage i mod vores bagage, og stod i den mindste ankomsthal, vi nogensinde har set. Henne i den store dør, stod en meget, meget venligt udseende mand og vinkede glad til os, mens han med åbne arme og et stort smil råbte; velkommen!
På en eller anden måde blev denne velkomst – uden at jeg på daværende tidspunkt vidste det – meget, meget sigende for hele vores ophold på Dharavandhoo.
Da vi fik fat på vores bagage, blev vi alle vist ind i en lille van, som kørte os de få hundrede meter hen til Biosphere Inn, som var det guesthouse, vi skulle bo på de næste 6 dage.
Aldrig har vi oplevet så megen gæstfrihed og så stor en venlighed, som på dette lille sted! 4 mørke mænd stod klar til at tage imod os inde i en lille baggård, hvor det lille anretterbord var blevet dækket op med 5 kølige kokosnødder med sugerør, og hvor både luften, belysningen og stemningen var varm og hyggelig.
Vi blev præsenteret for hver medarbejder, som med venlige øjne og åbenhed meget tydeligt gav udtryk for, at de stod til rådighed for os 24 timer i døgnet. Der var ingen tvivl om, at vi – her på vores første nat på Maldiverne – ville kunne sove trygt og godt.
Da vi havde drukket lidt af kokosnødderne, blev vi vist ind på vores værelser, som var rene og kølige, og efter 10 minutter var vi alle faldet i søvn.

Næste morgen blev jeg vækket tidligt af lydene fra moskéen, hvor der blev kaldt til bøn. Det er, som jeg også tidligere har skrevet, altid sådan en underlig følelse, når man lander et nyt sted i mørke, og ikke rigtig ved, hvad man vågner op til, hvorfor jeg fór op for at kaste mig ud i de nye omgivelser i den tidlige morgenstund.
Jeg fik vækket resten af familien, og vi fandt vej til den lille, fine restaurant på den anden side af den sandede vej, hvor vi skulle indtage vores første maldiviske morgenmad.
Da vi sad i den lille, hyggelige og enkelt indrettede restaurant med sand på gulvet, små træborde og rene, hvide duge på bordet med mad, stod følelsen af at være landet på det helt rigtige sted ganske klart. Omkring os var der udelukkende venlige mennesker, som sørgede for, at ingen af os manglede noget, mens vi selv ristede toastbrød, spiste fladbrød og tun med kokos, og ventede på vores æg.

Da vi havde spist, smurte vi os ind i et tykt lag solcreme og tog vores badetøj på. En venlig medarbejder fra Biosphere Inn fulgte os ned ad hovedgaden og forbi små huse og lokalt liv, for at vi fremover selv kunne finde vej ned til bikinistranden. Forinden havde han vist os, hvor cyklerne til fri afbenyttelse stod, og Pauline var hoppet på én af disse, og cyklede lystigt afsted i morgenvarmen.
På Dharavandhoo er der ikke mange biler. Det er en ganske lille ø, som dog har en lufthavn, der fylder det halve af øen. Øen har 1200 indbyggere, og ca. 5 guesthouses. De fleste på øen kører på cykler eller scooter, så der er ikke den store trafik at tage hensyn til. Alle vejene består af sand. Øen er et trygt sted at være – her behøver man ikke at låse døren, for ingen stjæler. Af samme grund lod vi fra første færd vores børn bevæge sig frit rundt alle steder. De kørte selv rundt på cykel, og havde de brug for noget i én af øens få butikker, sendte vi dem trygt afsted på egen hånd. Sikke en frihed, som både vi og børnene nød! Det er rent faktisk det første sted vi nogensinde har været, hvor vi har turdet lade børnene bevæge sig rundt på egen hånd!

skønt at opleve lokallivet på dharavandhoo

En af årsagerne til at valget var faldet på netop Dharavandhoo som første destination på vores rejse til Maldiverne var for det første, at vi ikke syntes, at vi kunne tage til Maldiverne uden at opleve, hvordan livet leves på en lille lokal ø, men derudover var valget også begrundet i, at det her var muligt at tage dykkercertifikat i usandsynligt smukke undervandsomgivelser. Dharavandhoo ligger i nærheden af Hanifaru Bay, som er ynglested for særlige arter og derudover det sted på Maldiverne, hvor man kan se allerflest af de kæmpestore og – i vores øjne – yderst fascinerende mantarays/djævlerokker.
Dharavandhoo var altså ikke en destination vi havde valgt ud fra en forestilling om en drømmestrand, men mere ud fra et oplevelsesaspekt og drømmen om at opleve en undervandsverden, som skulle være helt unik.

Vores første møde med stranden på Dharavandhoo var altså ikke med de store forventninger om en underskøn maldivisk strand, men lige så meget med en forventning om at få gode snorkel- og dykkeroplevelser.
Da vi ankom til stranden var den dog billedskøn! Kridhvidt sand, lyseblåt vand, palmesvej og de – for Maldiverne – karakteristiske, firkantede hængekøjer, der hang ud over vandet. Eneste minus var, at der ude i vandet ikke var sandbund, som vi måske havde forventet, men store sten, som krævede, at vi havde badesko på. Vandet var lunt, klart og uden de store bølger, og koralrevet lå ikke mange meter ude i vandet.

gode muligheder for at se manta rays ved baa atollen

Vi havde snorkeludstyret med hjemmefra, og kastede os straks ud i snorkellivet, og mens vi snorklede, svømmede delfinerne tæt forbi os, flyvefiskene kurede hen over vandkanten og de sølvfarvede fisk, som i stimer sprang op af vandet, reflekterede solens skarpe stråler, så vi næsten blev forblændede.
På land hvilede vi lidt i de solstole, som Biosphere Inn havde placeret på stranden, mens vi kiggede op på de store flyvende hunde, som hang i træerne over os.

På vores vej tilbage fra stranden til vores guesthouse, hilste et par af øens børn venligt og smilende til os, mens de kom kørende på deres cykler. De tildækkede kvinder gik og fejede de sandede gader, og fra de små åbne huse, kunne vi høre folk tale. Nogen stod og tilberedte kartofler i store gryder med olie, andre spillede fodbold. Ingen støj fra larmende biler, men blot den stille og behagelige lyd og duft af liv levet langt væk fra Danmark.

Dykkercertifikat på Dharavandhoo – en tryg og god oplevelse

Efter halvandet døgn på øen, hvor vi lige skulle vænne os til det langsomme tempo, som var et modstykke til den hæsblæsende oplevelsesrejse på Sri Lanka, som vi netop havde sagt farvel til, gik Michael og vores 2 ældste piger i gang med at tage dykkercertifikat.
Vi havde forinden skrevet sammen med Dharavandhoo Divers for at sikre os, at dykkercertifikatet kunne tages i trygge og sikre omgivelser, og særligt jeg var lidt nervøs ved tanken om, at vores piger skulle dykke ned på havets bund. Bekymringen blev dog gjort til skamme, da instruktørerne var yderst professionelle, og samtidig tog ekstra godt hånd om pigerne. Pauline, som jo kun var 11 år, havde en instruktør tæt ved sin side hver gang hun dykkede ned, og Michael og Clara havde én, som konstant var hos dem.

tag jeres dykkercertifikat på dharavandhoo

Undervisningen foregik på engelsk, men vi havde inden rejsens start købt det samme materiale på dansk  – bare for at være på den sikre side… Det viste det sig hurtigt, at koblingen af den praktiske træningen og så et par stille timer på bænken med god undervisning og en teoribog foran sig, var den bedste måde at lære på, og at pigerne i sidste ende klarede deres test med kun én eneste fejl!
Pauline fik lov til at dykke ned på 14 meter og Clara og Michael på 18 meter, hvilket for dem var den allerstørste oplevelse på hele vores rejse. Over dem svømmede djævlerokker med et vingefang på 8 meter, under dem var moræner, djævlefisk, stenfisk og akvariefisk i størrelser, som man slet ikke skulle tro eksisterede. En havskildpadde kom tæt på, og lod dem næsten stryge hånden over dens skal – det var som om, den var lige så nysgerrig på dem, som de på den.

Hver dag, når dykkerbåden returnerede til havnen på Dharavandhoo, sad pigerne i stævnen på båden, hvor de afsluttede dagens dykning med en kop varm te, mariekiks og vinden i håret.

dykkerkursus på dharavandhoo

Det var som om, at ungerne voksede lidt for hver gang, de havde et dyk, og glæden over denne nye verden, der havde åbnet sig, var helt tydelig at spore i alt det, de i begejstrede vendinger berettede om hver dag.

Hvad kan man ellers lave på en lokal ø på Maldiverne

Når de andre var på dykkerskole, hyggede Bjørk og jeg os sammen. Vi kørte på cykel, iagttog de kæmpestore flyvende hunde, så kamæleoner, kiggede på udvalget af anderledes varer i de små butikker, badede og snorklede. Da et par dage var gået på den måde, begyndte Bjørk at kede sig lidt, hvilket vi kom til at nævne for en af medarbejderne på Biosphere Inn. Straks blev der lavet planer, som passede til Bjørks alder, og dagen efter var Bjørk og jeg på både vej på fisketur og picnic ude på en øde ø.
Bjørk fik en fiskestang, som passede til hendes størrelse, og efter et par tøvende forsøg, blev hun fuldstændig bidt af at kaste linen ud, vente lidt, og hive linen ind igen. Hun fik desværre ikke bid, men var med til at hive en KÆMPE red snapper ombord.

biosphere arrangere også fisketure ved dharavandhoo

Den var så stor, at vi i første omgang troede, at det var en haj! Aftensmaden var i hus, og det var med tanken om denne lækre fisk, vi glade blev sat i land på den SMUKKESTE og mest øde ø, vi nogensinde har set! Biosphere Inn havde sørget for at medbringe en køletaske med små æblestykker, masser af vand og en parasol, som vi kunne finde skygge under, hvis vi fik behov. Medarbejderne sejlede ud på havet, og da de ikke længere var i syne, smed Bjørk alt sit tøj, og spænede ud i det helt klare, turkiesfarvede og varme vand, mens hun hvinede af fryd! Jeg spænede med, mens jeg i begejstring blev ved med at gentage, at jeg da ALDRIG havde set eller oplevet noget lignende, og at dette måtte være det smukkeste sted i hele verden. Lige her, på dette spot, var følelsen af frihed enorm, og det var som om, at alt gik op i en højere enhed. Det her var indbegrebet af paradis, og en drøm, der gik i opfyldelse!

Ud over at tage dykkercertifikat, dykke, snorkle og bade, blev vi også alle sejlet ud på en kridhvid sandbanke, der lå helt ensomt ude i atollen. På vej ud derud hoppede vi alle i havet med vores snorkeludstyr på, for at se, om vi kunne spotte mantarays og havskildpadder, som i dén grad trives i området omkring Dharavandhoo.
Da vi ankom til sandbanken, som var badet i et helt specielt lys, opdagede vi, at vi havde den helt for os selv, og Bjørk løb hele sandbanken rundt for at jagte krabber og måger, mens vi andre kastede os ud i det lune vand.
Omgivet af ubeskrivelig skønhed, sad vi alle i det klare, turkiesfarvede vand, mens vi så solen gå ned i det Indiske Ocean. Stemningen på dette sted var nærmest magisk – måske fordi naturens farver ikke var lig noget andet, vi tidligere havde set. Det var som om, vi havde verden for os selv.

At blive bevidst om egne normer og egen kultur 

Selv om livet på Dharavandhoo var helt stille og uden de store action-prægede oplevelser, blev vi bombarderede med indtryk. Det var de små ting, der faktisk påvirkede os mest.
At være et sted, hvor tiden nærmest står stille, og hvor ting udadtil syner meget anderledes i forhold til det kendte, giver anledning til forundring og masser af gode samtaler.
På en eller anden måde bliver man på helt naturlig vis konfronteret med egen kultur og mentalitet, når man befinder sig på fremmede steder. Alt det, vi normalt tager for givet, og derfor ikke skænker en tanke, bliver meget synligt.

den lokale ø dharavandhoo med autentisk stemning

Når vi f.eks. – storsvedende – cyklede til stranden , var vi klædt yderst tækkeligt, for ikke at støde nogle af øens beboere. Særligt kvinderne var iklædt lange gevandter og tørklæder, og det gav anledning til en del undren hos særligt vores yngste datter.
Det var også meget sjældent, at vi så kvinder, som arbejdede i en form for erhverv, og vores ældste piger spurgte interesseret medarbejderne på Biosphere Inn, hvordan det lige præcis kunne hænge sammen, da det jo er meget modsat dagliglivet i Danmark.
Blev vi spurgt ind til vores livsstil, fortalte vi åbent om Danmark, og så tydeligt forundringen i de lokales øjne, når vi berettede om det danske ”frisind”. Oplysninger om, at vores unge flytter hjemmefra, når de skal til at studere, at man godt kan leve sammen uden at være gift, at to af samme køn kan blive gift med hinanden, at vi bor i huse, hvor børn ofte har hvert deres værelse, og at vi afleverer vores børn i vuggestue eller dagpleje, når de er 10 måneder for at gå på arbejde, var facts, som virkede nærmest rystende på dem, vi talte med. Og på en eller anden måde var det facts, som også på sin vis kom til at stå meget klart for os selv! Specielt vores store piger blev meget bevidste om det liv, de lever i Danmark, og også hvor meget de har at være taknemmelige for.

Livet på Maldiverne – lidt om religion, adfærd og sikkerhed

Der var mange ting, der indikerede store forskelle på det maldiviske og det danske liv. Dog forskelle, som udelukkende opleves, hvis man besøger en lokal ø i landet, da det er det eneste sted, at det lokale liv kan opleves. På et resort eksisterer dette ikke.
F.eks. hang der store højttalere på kæmpe master rundt omkring på Dharavandhoo, og fra disse blev der indimellem spillet sådan en slags meget høj og skrattende march-musik ud over hele byen, og selv om vi ikke kunne forstå, hvad der i march-musik-pauserne blev brølet ud af højttalerne, havde vi alligevel en fornemmelse af, at det handlede om religion og måske lidt pålagt lydighed…
Ved den lokale købmand, der lå lige ved siden af vores guesthouse, blev der ofte messet koran-vers ud af radioen. Vi var i sandhed landet i et muslimsk land – både hårdt styret af religiøse overbevisninger, men også af landets regering, som uden tvivl på benhård facon sørgede for at opretholde lov og orden.

Rejser I til Maldiverne, vil I opleve, at indtagelse af alkohol er forbudt – undtagen på resort-øerne, hvor man gerne serverer alkohol til overpriser. For os var dette intet problem – vi har ikke noget behov for at indtage alkohol, når vi rejser sammen med vores børn.
Har man dog et behov for at nyde en øl eller andet, kan man blive sejlet ud til de forskellige resorts.

Maldiverne regnes for at være et af de mest sikre lande at besøge som turist. Kriminaliteten på Maldiverne er lav, og på de små øer vi var på, kunne vi færdes helt trygt og sikkert. Vi følte os på intet tidspunkt usikre eller utrygge, og kunne lade vores ting ligge fremme uden at spekulere på, om nogle kunne finde på at stjæle dem.
Dog er kriminaliteten højere i Male, som det jo ofte er tilfældet med storbyer.
Maldiverne er et relativt sikkert land at rejse til, og altså ikke en farlig destination for os, der ønsker at rejse med vores børn. De eneste ”farer”, vi havde læst os frem til kunne lure, var dem, der var i vandet; giftige koraller, stenfisk og stingrays, der var uforberedte på et møde med en fod.
For os var rejsen til Maldiverne mødet med paradis. Eneste slange i paradis, viste sig at være denguefeber!
Selv om vi rejste i lavsæsonen, var vi så heldige, at vejret var fantastisk. Inden vores ankomst havde det dog regnet heftigt, hvilket desværre havde resulteret i flere myg end normalt.
Da vi en dag stod nede ved dykkerskolen, kiggede den ene af ejerne bekymret på vores myggeædte ben, og spurgte alvorligt, om alle bulerne skyldtes myggestik? I så fald ville han råde os til at være yderst forsigte fremover, da 2 af medarbejderne på dykkerskolen netop havde været meget syge af dengue!!
Da vi bekymrede returnerede til vores guesthouse, spurgte vi ind til medarbejdernes vurdering af risikoen for at få dengue under et ophold på øen, og de fortalte, at der netop for 2 uger siden havde været et par tilfælde p.g.a. de regnskyl, som øen havde været plaget af. De vurderede dog, at risikoen nu var drevet over.
Som i alle andre asiatiske lande er der altså risiko for myggeoverførte sygdomme på Maldiverne – dog oftest i de maldiviske landsbyer, og ikke som sådan på resortøerne, hvor de behandler mod insekter. I Male er risikoen også ganske lille.
Ønsker I at opleve lokallivet i de små landsbyer på Maldiverne, er det derfor vigtigt, at I medbringer myggemidler og derudover tager jeres forholdsregler omkring myggestik.

Har I interesse for andrer kulturer, og ønsker I at få indsigt i, hvordan det ”rigtige” liv leves på Maldiverne, kan vi KUN anbefale, at I lægger vejen forbi en lokal ø – I vil med sikkerhed opleve at blive beriget på rigtig mange forskellige måder.
Vi kan på det varmeste anbefale et ophold på Biosphere Inn på Dharavandhoo – ikke på grund af stranden,  men mere i forhold til alt det andet, som Dharavandhoo kan byde på.
Hvad Dharavandhoo ikke har af sandbund, har øen til gengæld af lokalt liv, muligheder for oplevelser på og i vandet – og ikke mindst venlighed og åbenhed på det bedste guesthouse, vi nogensinde har boet på!

Se flere billeder og priser fra Biosphere Inn her.

Køb evt. Lonely Planet om Maldiverne hos Saxo her, hvis du ønsker at læse endnu mere om dette fantastiske sted.

rejser maldiverne

13 kommentarer til “Vores rejse til Maldiverne og mødet med Dharavandhoo på Baa Atollen.”

  1. Christina Bue

    Hej Stine,
    Sikke en dejlig blog og en masse inspiration man kan få af at læse jeres rejseoplevelser. Vi skal selv til Maldiverne til februar ca 10-12 dage med et sæt venner. Vi er fire voksne og tre børn (4 + 8 + 8 år). Vi tænker at starte med Guesthouse – kunne klar være fx. Biosphere Inn som du varmt anbefaler. Herfra vil vi gerne prøve vandflyver til et resort og jeg smilede, da jeg så du anbefalede Reethi, for det havde jeg forinde forelsket mig i.
    Jeg kan imidlertid ikke rigtig finde ud af mulighederne mellem øerne og hvad det løber op i. Vi har også overvejet den “hurtigste” løsning når vi lander efter så mange timer undervejs og vil så helst ikke “brænde vandlyveturen af”,når alle mand er trætte og bare vil frem og have badetøjet på. Altså overnatning en nat eller to så tæt på lufthavnen som muligt. Vi er to med dykkercertifikat og drømmer om at se hvalhajer og for mit vedkommende også mantarays. Har du nogle idéer til os ift. antal dage hvert sted, hvis vi taler to øer- evt tre? Og er 12 dage måske lige i overkanten? Vi har alle været i Dubai og Sri Lanka, så det er ikke en option, som stop på turen ned. Det kunne godt være Doha, men vi vil heller ikke stoppe “blot” for at brække turen over. Glæder mig til at høre fra dig – det er en vildt god side du har.
    Kh Christina

    1. Hej Christina.
      Hvor lækkert med Maldiverne! Så sent som i går aftes sad vi faktisk og kiggede på guesthouses på forskellige øer – vi kunne nemlig godt tænke os at tage dertil over julen. Der er fantastisk, og 10-12 er slet, slet ikke for meget. I vil med garanti undre jer over, HVOR hurtigt tiden går derude. Alene skønheden i naturen vil I helt sikkert kunne bruge lang tid på at “fordøje”.
      Vi kan KUN anbefale Biosphere Inn og Reethi, fantastiske steder! Dog; er jeres ønske at dykke med hvalhajer og mantarays så er det ikke på Baa Atollen I kommer til at opleve dette i februar måned. Sæsonen for at dykke med mantarays i området er i august/september (og lige p.t. er de faktisk også at finde i farvandet, så det hænder også ofte, at de er at finde mellem maj-oktober). Vil I gerne opleve hvalhajer og mantarays skal I finde ud af, hvor dette kan lade sig gøre i februar på Maldiverne.
      Hvis I alligevel ender med at vælge Baa Atollen og Biosphere Inn og Reethi, så er der forskellige muligheder ift at komme frem og tilbage mellem både lufthavn og øerne (samt øerne imellem). Vælger I at overnatte, når I lander, så bør I ikke overnatte i Male, men på Hulhumale, som er lufthavnsøen. Dette af mange forskellige årsager, men jo naturligvis også pga tiden. Hulhumale har rigtig mange muligheder for overnatning, og så kan I køre til lufthavnen i løbet af ganske kort tid – se evt. vores indlæg her https://www.atrejsemedboern.dk/north-male-atoll-maldiverne/#Hulhumale, hvor du også (ved at klikke på linket) kan se de mange overnatningsmuligheder på Hulhumale.
      Vi har også et indlæg om hvordan man kan komme frem og tilbage mellem øer m.m. her https://www.atrejsemedboern.dk/fly-til-maldiverne/ , som også beskriver priserne på både indenrigsfly og vandflyver. Der er nmelig en stor prisforskel (hvorfor vi også valgte at flyve med et indenrigsfly fra Male til Dharavandhoo).

      Hvis jeg var jer, ville jeg vælge at overnatte 2 steder; på en lokal ø og på et resort. Så får I både oplevet det lokale liv og resortdrømmen. I forhold til hvor mange dage I bør vælge de forskellige steder, så synes jeg meget, at det afhænger af jeres pengepung.
      Jeg tror, at vi var meget, meget heldige m.h.t. vores valg at Biosphere Inn. Det var SÅ god en oplevelse, og alt var rent og pænt. Personalet var nogle af de sødeste mennesker, der bare lige gjorde dét ekstra. Det er jo selvfølgelig ikke alle steder, at man oplever dette. Øen var tryg og fin. Stranden ikke som sådan noget at råbe hurra for, da der var en del sten i vandet. Den var flot, men ikke med så fint sand, som på resortet. Til gengæld tog vi på nogle uforglemmelige ture derfra; sandbanker og øde paradis-øer. Det var lige præcis den skønhed, vi gik efter. Dharavandhoo er en trygt og godt sted, hvor man fint kan se, hvordan lokalbefolkningen lever. Det er, efter min mening, ret vigtig at få den del med. Og så var det naturligvis langt billigere at bo her, end på Reethi.
      Reethi var én af de bedste oplevelser vi nogensinde har haft! Ikke fordi det var overdrevet luksuriøst, men for søren hvor var der smukt og dejligt. Roligt. Trygt. Tropeparadis. Skønne mennesker, der gjorde alt for, at oplevelsen blev perfekt. Det er et rent resort (og man må gå med bare tær’ alle steder!), hvor der er fuldstændig styr på alt, og hvor man næsten ikke mærker, at der er andre turister (underligt nok. Det var ihvertfald vores oplevelse). Der svømmer mange flotte fisk i det klare, lune vand, sandet er helt fint og hvidt, og om aftenen er stjernerne HELT klare og tydelige! Men altså; selv om det er et af de billigere resorts, så er det dyrt!
      Jeg har faktisk lige opdaget, at du også har skrevet et andet sted 🙂
      Jeg synes, at I skal overveje, om I vil tage en overnatning på Hulhumale! Hvis I kan få fikset en flyver, som kan flyve jer ud til øen med det samme I lander, så ville jeg vælge dette, tror jeg. På den måde får I udnytte tiden bedst. Men det er naturligvis blot min holdning. Er det ikke muligt at komme ud til øen med flyver med det samme, så ville jeg vælge en overnatning på Hulhumale.
      Giv endelig lyd, når I har taget den endelige beslutning. Jeg tænker mest af alt her på jeres ønsker om at dykke med mantarays – om det kan blive afgørende ift jeres valg af atoll.
      Kh Stine

  2. Kære Stine
    Tak for en meget inspirerende og fristende hjemmeside. Jeg har trykket KØB til afgang 4-24 juli med 18 dage på Sri Lanka og 6 dage i Malé for min datter og jeg…….
    Lige nu er jeg klar til at følge i jeres fodspor, men har du siden oplevet eller fået anbefalet andre lækkerier med afgang fra Malé? Vi har 6 dage til øerne og lander om morgenen på Malé. Hvordan kom I til Reethi beach resort og hvad var prisen?

    TAk for inspirationen
    Charlotte

    1. Michael Kammerlander

      Hej Charlotte. Stines mand, Michael her. Det der med logisik er lidt mere mig 😉 Tusind tak for de skønne ord om siden og dejligt at vi kan friste 🙂 Og tillykke med købet – en kombination af Sri Lanka og Maldiverne er helt fantastisk. Og beklager det lidt sene svar – vi har været lidt påskeferie ramt. Vi har hørt om mange steder på Maldiverne og alt sammen lyder skønt. Og jeg tror stort set du kan få de sammen smukke badeoplevelser alle steder. Da vi tog afsted tog vi udgangspunkt i Baa Atollen. Det var lidt spontant, men vi havde en skøn oplevelse og god kombination af lokal ø med guesthouse samt et resort. For at komme til Baa Atollen skal du flyve indenrigs fra Male til Dharavandhoo. Vi boede på Guesthouse på Dharavandoo og derfra sejlede vi til Reethi Beech Resort. Det er også muligt at flyve med vandfly fra Male til Reethi Beach Resort, men det er dyere. Tjek evt. Reethi Beach Resorts hjemmeside med priser, og de har også indimellem gode kampagner, specielt om sommeren. Vi gav cirka 2.000 kr for 5 personer med fly fra Male til Dharavandhoo (enkelt) og vi gav cirka 1.000 med båd fra Dharavandhoo til Reethi. Skal du til Fulhadoo også, så koster det også cirka 2.000-2.500 pr. vej i speedbåd. Næste gang vi tager til Maldiverne tager vi til North Male Atollen. Det er lidt nemmere at komme til når man lander i Male. Og så vil vi selvfølgelig tjekke om strandene, vandet og oplevelserne er det samme 🙂 Håber det kunne hjælpe lidt på nogle af dine tanker – og spørg bare hvis du der dukker nye spørgsmål op – er sikker på jeg er lidt hurtigere på aftrækkeren de næste par dage 🙂 / Michael

  3. Majken Christensen

    Hej
    Min familie og jeg (mand og tre børn, 5,8,9år) skal til sri lanka og maldiverne i juli månede. Vi har brugt jeres hjemmeside meget i vores planlægning. Vi vil gerne bo på biosphre på Maldiverne, men jeg kan ikke finde oplysninger om transporten dertil. Hvad gav I for det, og tænker I det er muligt at komme dertil om aftenen når vi lander i Male kl 21. Hilsen Majken

    1. Hej Majken.
      Fantastisk rejseplan 🙂 Super skønne lande, I skal til – vi håber, at I bliver lige så begejstrede, som vi har været.
      Vi kontaktede Biosphere Inn for at høre, om de kunne arrangere transporten for os, og det kunne de uden problemer. Vi gav 90 dollars pr. voksen og 50 dollars pr. barn for at komme med et lokalt fly fra Male og til Dharavandhoo. Der er afgang om aftenen, og vi fløj faktisk relativt sent, så vi var på øen ved 23-23.30-tiden. Det vil altså passe perfekt med jeres fly, der lander kl. 21.
      Du kan skrive til Biosphere Inn på denne email info@biosphereinn.com.

      De bedste hilsner fra Stine – og vend endelig tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål.

  4. Hej Super gode artikler/skrivelse I har lavet.
    vi overvejer at tage til boracay til december, hvordan er vejret der? Jeg ved godt at man ikke kan generalisere, men er der meget regn/skyer i den periode?
    Jeg vil selvfølgelig være rigtig ærgelig over 3 uger uden “godt vejr” 🙂
    pft. Tanja

    1. Hej Tanja.
      1000 tak for dine fine ord.
      Vi har selv været på Boracay i 14 dage i december, og havde ikke én eneste dag med regn. Men som du selv skriver; det er svært at være 100% sikker på noget – dog er I sikret varme og tropiske omgivelser 🙂 Hvis I skal være afsted i 3 uger, tænker jeg, at I næsten er garanteret varmt vejr og en dejlig badeferie.
      Mit råd er, at I får booket et fint hotel i god tid. Da vi var der, var der rigtig mange turister, og det var svært at finde noget i en ordentlig standard, og vi måtte derfor flytte rundt.
      Jeg håber, at I får en RIGTIG god tur. Filippinerne er et spændende land, og Boracay har én af verdens smukkeste strande.
      De bedste hilsner fra Stine

  5. Hej Stine
    Det er jeg sikker på vi kan, det er nogle meget fine beskrivelser du laver. Så jeg ser frem til de kommende kapitler 🙂

    1. Forresten; Jeg ved ikke, om du har været inde på vores facebook-side, men der er der helt nye billeder fra den tur, vi netop er vendt hjem fra. Så kan du se opdaterede billeder fra de smukke lande, I skal til, og måske også få en idé om, hvilken skønhed, der venter jer 🙂

  6. Tak for en fin hjemmeside. Vi planlægger en tur til Sri Lanka og Maldiverne næste sommer, så vi suger til os af jeres erfaringer og spændende rejsebeskrivelser. 🙂

    1. Hej Lene.
      1000, 1000 tak for din søde kommentar! Det glæder mig meget at høre, at I kan drage nytte af vores hjemmeside!
      Jeg er netop i gang med at lave rejsebeskrivelser fra den tur, vi lige er kommet hjem fra. Jeg håber, at I også vil kunne bruge disse i forhold til inspiration til jeres kommende tur.
      I har rigtig meget at glæde jer til!
      De bedste hilsner fra Stine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *