Man kan få alt det hjertet begærer på en rejse til Sri Lanka

(Læs her vores andre 24 artikler om Sri Lanka)

Nedenfor kan her læses 3. del af vores rejseberetninger fra vores første rejse til Sri Lanka, hvor vi tager på safari i Yala Nationalpark, udforsker smukke strande i Ranna og Unawatuna, og oplever Galle, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Yala Nationalpark – Skal opleves på en rejse til Sri Lanka

Inden vi skulle rejse til Sri Lanka, havde vi talt med en familie, som havde boet 2 år på Sri Lanka, og de anbefalede på det varmeste, at vi tog på safari i Yala nationalpark – og sikke en oplevelse det viste sig at blive!!

Fra Tangalle på sydkysten af Sri Lanka til Yala nationalpark er der en køretur på ca. 2,5 time i bil, og vi hyrede den chauffør, som havde hentet os i lufthavnen, da vi landede på Sri Lanka, til at køre os fra Tangalle til Yala, da vi følte os rigtig trygge ved ham.

Køreturen til Yala giver rig mulighed for at iagttage det lokale liv på sydkysten; vi så den flotteste natur, rismarker, bananpalme-plantager, lotusblomster, bjerge, vandbøfler, små boder overalt ved vejen, hvorfra der sælges frugt og kogte majs, den smukke befolkning, små templer m.m. En sådan køretur giver en rigtig god mulighed for, at børnene får et fint indblik i, hvordan livet leves på Sri Lanka.

Vi havde booket overnatning på ⇒ Cinnamon Wild Yala (se flere billeder og priser her) ⇐, meget tæt på nationalparken – omringet af vilde dyr; altså midt i det hele!!!

Vi var enormt begejstrede for Cinnamon Wild Yala, og også virkelig glade for, at det lige præcis var på det sted, vi havde bestilt vores ophold! Vi havde booket 2 hytter/bungalows af meget flot standard med beliggenhed nogle hundrede meter fra resortets restaurant. Vi fik ved ankomsten meget strenge restriktioner i forhold til at færdes uden for vores bungalows efter mørkets frembrud, og samtidig også et påbud om at ringe efter en vagt, når vi skulle gå til og fra vores bungalows til hovedbygningen p.g.a. risikoen for at støde på ét af de mange fritlevende, vilde dyr. På én gang spændende og skræmmende at vide, at der her altså var ret stor risiko for at støde ind i leoparder, krokodiller, vildsvin, elefanter o.s.v. på en ganske almindelig lille gåtur!

Rundt omkring på stisystemerne var der skilte med elefanter og info om, at man skulle være opmærksom på, at disse kæmpe dyr “krydser vejen”.

Cinnamon Wild Yala er et smukt sted, som har en fantastisk udsigt over “savannen” og den nærliggende sø, som rummer masser af dyreliv. Vi kunne ligge i en solstol og bl.a. iagttage storke og ørne, og vi fik fortalt, at det indimellem sågar var muligt at spotte leoparden liggende på en klippe i horisonten. Krokodillerne lå 100 meter fra den pool. hvor pigerne badede, og det var et fascinerende syn og en stor oplevelse at være SÅ tæt på! Dog var der meget årvågne vagter tilstede, så vi følte os på intet tidspunkt utrygge.

Når vi befandt os i vores bungalows, oplevede vi, at de bumlede på taget, og at det var aberne, der  havde indtaget drilleposition – til stor fryd for børnene. Vi stak forundrede hovederne ud, og kunne se, at aberne sad og spiste i træerne lige uden for verandaen, og efterfølgende sprang til og fra vores tag.

Vildsvinefamilierne gik ligeledes rundt lige udenfor – og de havde gerne inspiceret vores bungalows, hvis vi havde lukket dem ind. Det var, mildest talt, en kæmpe stor oplevelse at være lige midt i dette vilde dyreliv så tæt på Yala nationalpark!

Safari i Yala Nationalpark

Da vi var faldet til ro om aftenen, var en enorm elefant trampet lige forbi vores vinduer. Vi var ved at falde i efterladenskaber fra elefanten, da vi kl. 4.50 næste morgen blev hentet af en vagt i tusmørket, og begav os op mod jeepen, der ventede på at tage os med på morgensafari i Yala Nationalpark.
Vi kørte gennem mørket og så solen stå op i den smukkeste natur. Vi blev ramt af begejstring og forundring over de fantastiske omgivelser, som var virkelig storslåede, og nød at sidde i en jeep, hvor vi fik den kølige morgenluft i ansigtet. Dét i sig selv var faktisk lidt af en oplevelse!
Efter at have kørt et lille stykke tid, fik vi øje på en lille elefantfamilie i et krat, og herefter fulgte synet af vandbøfler, der lå med hovedet over vandet, ørne, blå og grønne fugle, masser af store tukaner, krokodiller, flere elefanter, vildsvin og meget, meget mere. Sidst, men ikke mindst, så vi leoparden!! Godt nok fik vi ikke skudt et skarpt billede af den – men vi var der!!

Sikke en oplevelse! Bombarderet af natur og sanseindtryk ville begejstringen over den nye verden, som netop havde åbnet sig for os, ingen ende tage.

Husk at få planlagt jeres safari i Yala!

Skal vi give et brugbart råd, så er det, at I får booket jeres safari i Yala det helt rigtige sted – undersøg gerne på nettet eller book via Cinnamon Wild Yala, også selv om det måske koster jer et par ekstra håndører. Vi havde desværre ikke taget os tid nok til dette, og kørte med en lidt uvenlig chauffør og guide. Vi tror faktisk selv, at vi måske blev snydt af en pool-medarbejder, som på den første dag stillede os en masse spørgsmål, som vi naivt nok bare besvarede uden at tænke over risikoen for at blive snydt. Ihvertfald blev vores navn råbt op, da vi ankom til det sted, hvor man bliver samlet op om morgenen, og det hele var en smule hektisk, hvorfor vi blot hoppede hurtigt op i en jeep. Det var først, da der var gået et lille stykke tid, at det gik op for os, at vi måske var blevet snydt, da måden det hele foregik på, ikke var synderligt professionel. Dog var oplevelsen af dyrene i parken alligevel god, så der skete jo ikke nogen skade.
Derudover kan det være en rigtig god idé at tage jeres børns alder i betragtning i forhold til, hvornår på dagen, I planlægger at tage på safari. I Yala tog vi en morgensafari, hvilket resulterede i, at vores yngste datter faldt i søvn midt på turen. Hun var ganske enkelt stået for tidligt op.

Da vi kom tilbage til hotellet efter vores safaritur, spiste vi verdens mest overdådige morgenmad! Resten af dagen brugte vi på at bade i den skønne pool.

Set i bagklogskabens lys, havde vi ikke behøvet 2 overnatninger i Yala. Vi kunne være ankommet, have taget en eftermidagssafari, og være taget videre dagen efter. På den anden side er det vel også det, det drejer sig om, når man vælger at rejse på denne måde; at tage sig tid! Ikke at skulle nå noget, og skrue tempoet helt ned uden hele tiden bare at skulle videre!
Læs mere her om den anden safari vi havde ved Uda Walave.

Har I planer om at rejse til Sri Lanka, må I ikke snyde jer selv for at tage på safari. Landet byder på et rigt natur- og dyreliv, og det er fantastisk for både børn og voksne at opleve naturen så tæt på.
En tur på safari er én af de oplevelser, man aldrig glemmer!

Ranna212 – er ikke nødvendigt på jeres rejse!

Da vi havde afsluttet vores safarioplevelse ved Yala, begav vi os tilbage til sydens sol. Vi var temmelig begejstrede for området omkring Tangalle, og havde booket 6 overnatninger ved Ranna212 (se flere billeder og priser her) for at fejre julen i luksuriøse omgivelser. Stedet så SÅ lækkert ud på hjemmesiden, og det var det også i virkeligheden! Det var beskrevet som et familievenligt resort, men desværre var stemningen fisefornem på en ubehagelig måde, hvilket jo ikke ligefrem er i den børnevenlige stil.
Lad mig hermed sige, at Ranna212 IKKE er et familieresort! Det er mere et retreat for mennesker, som ønsker total ro og isolation. Det ville vi egentlig gerne have vidst, inden vi bookede et monster dyrt ophold på stedet!

Skal man have sine børn med, fungerer det kun, hvis børnene er velkæmmede, velopdragne og tilrettede! Det er vores børn heldigvis ikke!

Ranna 212 er et utrolig flot resort, som ligger helt øde – ved verdens ende, faktisk.

Da vi var der i december, var det ikke muligt at svømme ved vandet, da strømmen var for voldsom, og bølgerne for høje.

Stranden virker uendelig. Den er bounty-smuk og man har en følelse af, at have den for sig selv. Et stykke henne af stranden (væk fra resortet), ligger et idyllisk, billedskønt og fattigt fiskerleje. Oppe af en eventyragtig trappe ligger en lille, familieejet restaurant, hvor en familie tilbød at sælge diverse retter – dog var hverken atmosfæren eller menukortet særligt tillokkende, da først man fik kigget sig om. Vi havde en fornemmelse af, at vi kunne have fået et mindre maveonde, hvis vi havde indtaget et måltid på stedet.

Stedet er endnu ikke rigtig gearet til turister, og ulempen er, at det ligger så øde, at det stort set ikke er muligt at komme derfra, medmindre man laver aftaler med ”sorte” taxaer. Vi havde en meget uheldig oplevelse med en sådan taxa, som kørte os i en forkert retning. Hvor vi kunne have været endt, vil vi slet ikke spekulere på!! Men efter at have bedt dem om at vende bilen om op til flere gange, måtte vi tilsidst helt op og markere – sagt på anden måde; jeg råbte, skreg og ruskede i bilens sæder, indtil de vendte bilen! Vores råd er derfor; gør det ikke! Kør kun med folk, der er professionelle. Og lad så i øvrigt være med at bo på et isoleret sted!

Vi havde konstant en følelse af at være placeret et sted, hvor man ikke kunne opleve andet end resortet. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man samtidig har et ønske om at udforske området eller få nogle kulturelle oplevelser.

Ranna212 ønsker at fremstå meget fint, hvilket det også er. Standarden er relativ høj. Atmosfæren er dog ikke børnevenlig, og vi oplevede flere gange, at der blev tysset på vores børn, hvis de i glæde over poolen hvinede eller lo lidt for højt. Vores børn larmer ikke voldsomt, men griner og leger, som alle andre børn. De har en god fornemmelse for hvilket miljø, de befinder sig i, og tilpasser sig relativt hurtigt. Men her var det stort set umuligt at være “fri” og slappe af – både for børn og voksne.

Endvidere var der dresscode i restauranten, og stemningen var ikke afslappet. Prisniveauet var ligeledes skruet meget højt op.

Vi endte derfor med at tage af sted 3 dage før ellers aftalt. Vi havde betalt for hele opholdet på forhånd, og kunne ikke få vores penge refunderet.

Ranna212 blev for os en dyr og utilfredsstillende oplevelse. Men det var også lærerigt! Vi havde inden vores rejse haft en idé om, at vi bedst kunne trives i lukseriøse omgivelser, men da vi først var undervejs, fandt vi ud af, at det for os ikke var i omgivelser, der emmede af luksus, at vores drømme bedst blev udlevet. Vi havde det allerbedst i afslappede, tilbagelænede omgivelser, hvor der var højt til loftet og en oplevelse af mangfoldighed og åbenhed.

Uddrag fra vores rejsedagbog:

”Vi har taget en “dyr” beslutning!! På trods af, at vi har forudbetalt for ophold på Ranna212 (i dyre domme!), og IKKE kan få pengene returneret, så har vi besluttet os for at vinke farvel til de penge, og forlade stedet 3 døgn før tid. Vi kunne simpelthen ikke holde ud at være der! Stedet var ubeskriveligt smukt, men lå ekstremt isoleret. Vi betalte mere for maden, end vi næsten gør i Dk, når vi går ud og spiser, og så kunne vi SLET, slet ikke slappe af der. Stedet var tjekket ift indretning, men endnu ikke gearet til turisme. Der gik en masse managers rundt og var meget vigtige (der var flere ansatte end gæster), og så blandede de sig i alt, hvad man foretog sig. En aften havde Clara badetøj og en t-shirt over, da vi spiste buffet, og så kom restaurant-chefen og sagde, at det gik altså ikke; her var skam dresscode!! Der blev tysset på børnene, når de badede… Og det kan mine mor-nerver ikke klare!! Vi er jo på ferie, for pokker!!! Gæsterne blev stoppet, hvis de havde en bolle i hånden på vej ud af restauranten – det var ikke tilladt!! Maden skulle indtages ved bordet osv osv… Vi har derfor besluttet os for, at vi drager mod Unawatuna!”

Ved en rejse til Sri Lanka med børn, vil vi ikke anbefale Rana212 til familier, der ønsker en tilbagelænet og afslappet atmosfære. Endvidere ligger stedet så isoleret, at det ikke er muligt at få andre oplevelser, end dem resortet byder på.  

Så gik vores rejse videre til Unawatuna

Under vores rejse rundt på Sri Lanka, ændrede vi ofte vores rute. Vi ville egentlig ikke have været ved Unawatuna, men endte der alligevel…

Efter at have taget beslutning om, at julen alligevel ikke skulle fejres på Ranna212, blev vi enige om at rejse til Unawatuna, da vi vurderede, at det var vigtigt at være et sted, hvor ungerne juleaften kunne finde et eller andet genkendeligt i forhold til de juletraditioner, de kender hjemmefra. Og hvor kan man finde det bedre end på ét af de mest besøgte steder på Sri Lanka?

Vi var af bekendte i Danmark blevet anbefalet at tage til Unawatuna Beach Resort, og bestemte os for at holde jul der. Dette på trods af, at vores faste chauffør ikke mente, at det passede til os som familie. Han gav udtryk for at vi ville føle, at vi var landet i en turistfælde. Og han havde helt ret.

Vi bookede os ind på Calamander Unawatuna Beach Resort (se billeder og priser her) – det vildeste charter-agtige Resort!! De to yngste piger elskede det; ren turistmekka med røvballe-muzak under middagen, og andre danske rejsende! Men hvad gør man ikke for ungerne.

Resortet var lækkert, og særligt restauranten havde alt fra det internationale køkken. Der var ALT at vælge imellem, og pigerne gik helt amok.

Morgenmaden var overdådig, og Bjørk, vores yngste”, fik smag for “dolaer” (donuts), som hun spiste i rå mængder. Vi andre bestilte pandekager, æg i alle afskygninger og fik serveret god kaffe i rigelige mængder.

Vi boede i et større værelse med plads til alle 5 – lige ud til poolen. Vores børn tilbragte det meste af tiden i denne pool, hvilket måske var godt nok, da stranden ikke var noget at råbe hurra for.

Unawatuna bærer meget præg af, at man har forsøgt at lokke flere turister til ved at smide store sten og sand ud i vandet for at tage toppen af strømmen, og dermed afværge de store bølger. Dette havde resulteret i, at det meste af stranden var blevet ”ædt”. Det var således ikke muligt at gå langs strandkanten i bugten, da der ikke var meget strand tilbage i den del af bugten, hvor vi boede. Endvidere har man bygget på ALT, hvad der kan bygges på, og den intime stemning, der sikkert har været på stedet engang, er ikke længere at finde…

Unawatuna er meget præget af turisme. Det er ikke muligt at være i fred for strandsælgere. Det er altså ikke i Unawatuna man oplever det ”rigtige” Sri Lanka. Til gengæld er man næsten 100% sikker på tropevarme, lunt vand og sådan lidt charter-agtig stemning.

Vi kom i kontakt med en tuk-tuk chauffør, som dog hurtigt forstod, at vi ønskede at se noget andet, og han kørte os rundt omkring. Vi var bl.a. inde og bade i et naturligt bassin skabt af regnvand i regnskoven.

På denne tur samlede chaufføren en af regnskovens beboere op, som desperat legede rejse-guide for os, og fortalte om regnskovens slanger og dyreliv. Vi var godt klar over, at han udelukkende gjorde det for pengenes skyld, og syntes, at det var ubehageligt. Et godt råd til andre, der gerne selv vil rejse rundt på Sri Lanka, er, at man meget tydeligt bør signalere over for den chauffør, som man har hyret, at man ikke er interesseret i andre former for service, end dem man i forvejen har aftalt! Oplevelsen med guiden i regnskoven kostede os kun 10 kr., men det var ikke en service, vi selv bad om – mere en handling, der blev presset ned over os.

Derudover blev vi inviteret hjem til chaufførens familie, hvor vi blev budt på indsigt i deres livsvilkår og hverdag. Vi spiste hjemmelavede ingefær-pandekager og drak the tilberedt af husets kvinder.

Vi var ikke i tvivl om, at vores relation til tuk-tuk-chaufføren i høj grad handlede om, at han ønskede at lave så mange penge som muligt på os. Han var ikke super professionel, og beskyttede os ikke (som den anden chauffør, vi benyttede på det meste af turen) mod folk, der ønskede at snyde penge fra os. Vi fik signaleret, at vi gerne betalte ham det, han skulle have, men at vi ikke ville snydes af de kontakter, han havde. Det forstod han heldigvis, og med åbne kort og klare spilleregler kunne vi trygt benytte ham på resten af vores ferie i Unawatuna.

Vi benyttede Unawatunas centrale placering i forhold til seværdigheder i området. Tog bl.a. til Galle og på skildpaddefarm. Endvidere lå der en lidt ”hengemt” strand i nærheden, Jungle beach, som vi også tog til med tuk-tuk.

Skildpaddefarme er der mange af på Sri Lanka, og de er et besøg værd for særligt børnene. Vores børn fik indsigt i, hvor truet en dyreart hav-skildpadderne er. De kunne på skildpaddefarmen følge æggene, der klækkede, og se de små skildpadde-babyer svømme rundt i det lune vand. De fik informationer om, hvornår skildpadderne igen kunne sættes ud i havet, og så ligeledes, hvor skadet nogle af de store havskildpadder var blevet af den mishandling, de havde været udsat for.

De små hav-skildpaddeæg er et delikatesse for bl.a. kinesere, og der er for mange mennesker gået forretning i at samle disse og videresælge dem på “det sorte marked”. Æg fra havskildpadder betragtes som en gastronomisk specialitet, og derfor kan en hel strand med skildpaddereder blive ribbet for æg, og ende på tallerkenerne på dyre restauranter.

Indsamling af havskildpaddernes æg betragtes som et kæmpe problem på Sri Lanka.

Jungle Beach ligger i kort afstand fra Unawatuna Beach Resort. Man kan komme dertil med tuk-tuk for ca. 200-300 lkr. (ca. 10-15 kr.). Når man er steget af tuk-tukken, skal man gå et lille stykke vej for at nå selve stranden. Hav det in mente, hvis I har helt små børn med.

Bugten/Jungle Beach ligger omgivet af en lille slags jungle, og her er en helt rolig stemning uden strandsælgere og andre hektiske mennesker. Vandet er roligt og til at svømme i, hvilket gør det til en børnevenlig oplevelse – modsat vandet og stranden ved selve Unawatuna, hvor der er meget strøm og høje bølger. Vores børn snorklede trygt ved stranden, og hev læssevis af døde koraller op på stranden, som de byggede slotte af.

Fra Jungle Beach har man udsigt til Galle Havn og de store skibe.

Uddrag fra vores rejsedagbog om julen og Unawatuna:

“Jeg vil ikke sige, at Unawatuna er nogen stor kulturel oplevelse. Ej heller den smukke strand, vi havde hørt om, men pigerne har haft en rigtig god jul her, og det tæller jo også.

Julemiddagen blev indtaget meget smukt med udsigt over havet og med et væld af lys og fyrværkeri. Hele arrangementet var meget smagfuldt med isskulpturer, frugter i læssevis, mad anrettet på fornemste vis, store hummere, kæmpe rejer osv. Der var fakler og lyskæder, som lyste det hele op, og julemanden kom med båd ude fra det Indiske Ocean. Der var gaver til alle børn; små legetøjs tuk tuk’er skåret i træ, punge i flettet bast og skildpadder skåret i træ. På vores værelser var sat en julekage bundet i det fineste cellofan med juleklokker og julemand. Hele bugten var pyntet op, og alt var meget festligt og flot – holdt i hvidt og med levende lys selv på de både, der ligger rundt omkring. Pigerne havde en dejlig aften, men… det var jo ikke sådan RIGTIG jul alligevel…”

Læs om Tsunamien her, som ramte Unawatuna hårdt og den tuk-tuk familie vi også mødte.

Galle – En god rejseoplevelse

Inden vores rejse til Sri Lanka, havde vi lagt os fast på, at vi ville opleve så mange af af de steder, som er på UNESCO’s verdensarvsliste på Sri Lanka, som muligt. Da vi alligevel var i Unawatuna, gav det os en god mulighed for at opleve Galle.

Galle er Sri Lankas 4. største by, og ligger 10-15 min. kørsel i tuk tuk fra Unawatuna. Det var derfor nærliggende at tage til byen og få et sus af historie og kultur, når vi alligevel var i Unawatuna.

Galle er på UNESCOs verdensarvsliste – se UNESCOs officielle video eller billedgalleri

Galle er en sammensat by – på den ene side enormt flot oppe ved Galle Fort, som bærer meget præg af kolonitiden. Flotte, flotte gamle bygninger og huse fra tiden, hvor byen var under både hollandsk og engelsk styre, og gamle, velholdte engelske biler på gadehjørnerne. Brolagte, smukke gader. Moderne is-caféer, som ville passe ind i enhver vestlig storby. Alt dette brudt af mødet med et par forhutlede tiggere og lyden af fortravlet tuk tuk-kørsel i udkanten af fortet.

Når man kører ud fra fortet, brydes dette nostalgiske billede af skønhed og følelsen af at være sat tilbage i tid, af sindssyg larm og trafik, stanken af fisk (Galle er en havneby), lugten af stærke krydderier, masser af gadebutikker lige ud til hovedvejen, høj musik; titusindvis af indtryk alle steder fra!! Man væltes nærmest omkuld af den hektiske vigør og alle de fremmede ting, som kan være svære at forholde sig til.

Her i Galle var det meget slående, hvor sammensat og fremmedartet Sri Lanka virkede på os. Og hvor lærerigt det var for både børnene og vi voksne, at holde tungen lige i munden, når vi skulle agere i alt det nye, vi mødte. Det kan jo være svært at begå sig i noget, som man ikke har kendskab til, og vi var indimellem på voldsomt overarbejde. Men det er jo også der udfordringen ligger – og der vi måske lærer…

På trods af Galles størrelse findes der i byen ikke et indkøbscenter. Der er små rodede butikker, som sælger alt muligt skrammel alle steder. Unawatuna, som er et af de mest kendte turist-steder, og som hvert år har mange besøgende, er præget af det samme; små diller-daller-butikker og strandsælgere – meget mærkeligt, synes jeg; altså at stedet ikke er mere gearet til masse-turisme.

Folk taler ikke særlig godt engelsk, så alt foregår på gebrokkent engelsk og ellers lader vi bare som om, vi forstår hinanden. Det er vel en del af charmen.

Læs her 4. del af vores rejseberetning fra vores ferie på Sri Lanka, hvor de sidste dage af vores tur rundt på sydkysten bruges på afslapning i skønne Mirissa, inden turen går videre ind i landet.