Afslapning på Cayo Levisa – laidback, primitivt og ej top-anbefalinger herfra!

cayo levisa

Afslapning på Cayo Levisa – laidback, primitivt og ej top-anbefalinger herfra!

Cayo Levisa – 2. beretning fra vores rejse til Cuba.

Der forekommer reklame i indlægget. Reklamen er i form af henvisninger til hotelsøgemaskiner eller netshops, der forhandler de produkter, vi selv har haft stor glæde af at medbringe på vores rejser, og som vi derfor anbefaler til andre. Købes produkterne via vores links, får vi provision af salget.
For mere information, kan I evt. læse mere i vores cookie- og privatlivspolitik.

Turen fra Havana til Cayo Levisa

Transporten fra Havana til Cayo Levisa foregik i en gammel amerikanerbil fra 1950’erne med Jorge som chauffør. På en eller anden måde kunne det bare ikke være anderledes; klemt sammen på bagsædet af en tudsegammel bil, hakkede vi afsted med vinden i håret fra de åbne vinduer. Gamle biler har bare ikke aircondition, så med nedrullede vinduer begav vi os afsted, og lugten af udstødningsgasser, lyde fra de frodige omgivelser og et bistik fra et af de mange insekter, som undervejs også hilste på os, blev vores møde med de cubanske veje.

på vej til cayo levisa mødte vi mange heste

Med størsteparten af vores bagage spændt fast med snor på taget og en fart på gns. 80 km/h, kørte vi ad motorvej med en tilstand, som vi aldrig tidligere har oplevet!
Mødet med den cubanske motorvej var lidt af et eventyr og en oplevelse i sig selv, og slet ikke som de regelrette veje, vi kender fra Danmark. Her passerede flere gamle traktorer vejen i helt forkert retning, folk stod i vejkanten og solgte løg, bananer og appelsiner, mens andre forsøgte at blaffe. Hestevogne og cykler var intet særsyn på motorvejen, hvorfor tempoet også var langsomt. Blæst helt bagover i sæderne, beundrede vi den ene gamle amerikanerbil efter den anden, og betragtede overvældet et par overfyldte lastbiler med masser af mennesker stuvet sammen på ladet.

Da vi kørte af motorvejen og ind på de mindre veje, som skulle føre os til havnen i Palma Rubia, begav vi os afsted med 30-40 km/h ad snoede, bumlede og hullede veje. I bakket landskab passerede vi det ene smukke og frodige landskab efter det andet. For at undgå at køre fast i nogle af vejens huller, kørte vi indimellem slalom.

hestevogn
De landsbyer vi passerede, gav os det billede af det cubanske dagligdagsliv på landet, som vi havde længtes efter at opleve. Bitte, små faldefærdige, pastelfarvede huse med gyngestole på varandaen, fincaer og vaskeægte, barmavede cowboys. Noget af det, der rent faktisk overraskede os mest, var at opleve, at så mange i virkeligheden red på heste – altså sådan ægte! Hestene på Cuba benyttes, som vi bruger biler og cykler i Danmark, og over alt stod de bundet ude foran huse og hegn.
Over alt så vi grønne marker med sukkerrør og majs, bugnende mangotræer, store gribbe, som svævede højt over markerne, hestevogne, oksekærrer, smukke, frodige kvinder, legende børn og mænd med bare ben i alt for store gummistøvler. Det var fuldstændig som at blive sat rigtig mange år tilbage i tiden, og en meget, meget autentisk oplevelse.

cowboy

Vi betalte 125 CUC for hele turen, som vi bestilte via vores casa i Havana for at støtte de lokale – men har så efterfølgende fundet ud af, at vi har givet 25 CUC over den pris, som turen kunne have kostet, hvis vi selv havde booket en chauffør.

Overvejer I – modsat os – selv at køre, og dermed leje en bil, er der et par ting, I bør skrive jer bag øret;

Vejene har mange steder store huller og er generelt dårligt vedligeholdt, og da skiltningen er mangelfuld, kan det være svært at orientere sig. Det kan samtidig være vanskeligt at kende forskel på hovedveje og mindre veje – der virker ofte ikke til at være en synlig forskel, hvorfor det kan være af stor betydning, at I har købt et detaljeret kort.På trods af, at vi ikke kørte selv, havde vi rigtig stor glæde af det kort, som vi havde medbragt. Det samme havde alle vores chauffører 🙂
Der kører ikke særlig mange biler på Cuba – selv ikke på motorvejen! Dette betyder IKKE, at det er ufarligt at bevæge sig rundt i egen bil, da der i stedet kører hestevogne, oksekærrer og cykler. I må også regne med, at folk rider på deres heste langs vejen. Derudover sker det ofte, at en traktor passerer vejen i langsomt tempo, eller at der står mennesker halvvejs ude midt på motorvejen, som enten blaffer eller forsøger at sælge løg m.m. Forholdene på motorvejene kræver derfor en høj grad af opmærksomhed!
Endvidere er der på alle strækninger mange politikontroller, hvorfor det er yderst vigtigt, at I overholder fartgrænsen.

Cayo Levisa

Efter en lang og udfordrende køretur, hvor chaufføren på grund af vejenes dårlige tilstand undervejs blev mere og mere nervøs for skader på sin bil, ankom vi i RIGTIG god tid på havnen i Palma Rubia, hvorfra færgen mod Cayo Levisa sejler 3 gange dagligt; kl. 10.00, 14.00 og 18.00.
Når I skal retur, sejler færgen fra Cayo Levisa til Palma Rubia kl. 09.00, 12.30 og 17.00.
Transporten tur/retur er inkluderet i prisen, når I køber en overnatning på Cayo Levisa.

palma rubia inden turen til cayo levisa

Palma Rubia er bare sådan en lille, bitte, bitte slags havn, som har en café I kan vente i, indtil I skal med færgen videre. Caféens priser er fuldstændig overdrevne, men det er muligt at købe både lidt mad, drikkevarer og is.

bjørk hygger sig på turen til cayo levisa
Vi ventede tålmodigt på, at bådens kaptajn skulle blive klar til afgang, og iagttog ham, mens kan røg den ene cigaret efter den anden med en god flaske rom foran sig. Ikke at han drak af den, men vi kunne nu godt have været en smule mistænksomme, eftersom han – da vi endelig kom afsted – lå og sove hele vejen til Cayo Levisa. Styrmanden var en sammenbidt fætter med rockersolbriller, som dog alligevel tog den korte tur i stiv arm. Vi fornemmede en smule turisttræthed på trods af, at det blot var vores familie og 2 andre turister, som var med båden over det rolige hav.
I forhold til vind, så oplevede vi generelt, at morgener og formiddage var rolige rent vindmæssigt, hvorimod det op ad dagen begyndte at blæse op, hvilket gav et mere uroligt hav. Om det var tilfældigt, eller om det havde noget med sæsonen at gøre, ved vi ikke, men det kan eventuelt være et opmærksomhedspunkt, hvis I selv ønsker at sejle, mens I er på Cuba om sommeren.

ankomsten til cayo levisa

Da vi sejlede ind til den lille træbro, hvor færgen skulle lægge til, blev vi mødt at en pelikanfamilie, som på fineste facon bød os velkommen til den stille mangroveø med den frodige natur, hvorpå kun resortet Cayo Levisa ligger.
Stilheden var næsten slående – det samme var varmen og manglen på vind!
Vi fik vores bagage af båden uden at mægle ét eneste ord med hverken styrmand eller kaptajn, og gik derefter ind mod land ad træbroen, som førte gennem tæt beplantning hele vejen til resortets reception. Underlig stilhed – alle steder – kun afbrudt af en pludselig brummen fra øens generator!
Uden at lægge an til det mindste smil, udleverede receptionisten vores nøgler, og pegede i den retning vi skulle gå for at komme til vores hytter. I stegende hede gik, gik og gik vi ad endnu en lang træbro med udsigt til vandet på den ene side og hytter på den anden, mens solen bagte fra en skyfri himmel, og sveden haglede af os. Efter at have tilbagelagt det, der føltes som flere kilometer, endte vi ved et par fine træhuse, som lå hævet over den fugtige og sandede jord.

gangbroen ved cayo levisa
Vi var enormt overraskede over hytternes størrelse og pæne indretning, men samtidig chokerede over standarden på rengøringen. Hytterne vi boede i var virkelig flotte, men enormt beskidte med badeværelser, der lugtede af tis, og tidligere gæsters solcreme-rester på døre og vægge. Vores børn er ikke hysteriske med rengøring (hvilke børn er også næsten det), men de to yngste var nu alligevel meget imponerede over HVOR meget skidt der lå rundt omkring. På trods af, at der lige var blevet gjort rent, syntes de egentlig, at det var meget flot, at det overhovedet kunne lade sig gøre 😉

hytterne ved cayo levisa

Alle hytterne lå med direkte adgang til den flotte strand, som man kunne komme til ad træbroer, og det var fantastisk, at man blot kunne tage badetøjet på, og så 2 minutter efter være ved vandet. Vores hytter lå dog desværre lige ned til et stykke af stranden, som havde en masse containere læsset op på en platform eller et stor skib, som virkelig skæmmede den ellers nærmest paradisisk udseende strand.

hygge uden for hytterne på cayo levisa

Hytterne vi boede i (nr. 69 og 70) lå meget langt væk fra selve receptionen og restauranten, så vi gik daglige ture i stegende hede ad træbroen, som var hævet over en slags sumpområde. Det var meget smukt og tropisk. Måske sådan lidt sydstatsagtigt.
Stemningen på Cayo Levisa var virkelig speciel, og meget ulig noget, vi tidligere har prøvet. Vi havde på en eller anden måde en følelse af, at vi befandt os på et øde og fremmedartet sted i omgivelser, som vi ikke rigtig kunne genkende fra tidligere oplevelser. Måske det var stilheden, måske det var mangroverne…

pigerne hygger ved vandet ved cayo levisa
Den første aften skulle pigerne have vasket sandet af ved den udendørsbruser, som er bag ved huset. Alt foregik i mørke, men de kunne høre noget ”pusle” nede ved jorden, og råbte derfor meget højt, hvorfor vi i hurtig fart løb om for at se, hvad det var, de reagerede på. Vi hentede en lommelygte, og nede bag husene i sumpområdet gik små mosegrise/bjørne/behårede skabninger rundt og ledte efter føde. Vi kunne ikke vurdere hvilke dyr, der helt konkret var tale om, men under alle omstændigheder var det en ret stor oplevelse for særligt Bjørk.

dejlig stemning ved cayo levisa

Naturligvis var vi taget til Cayo Levisa, fordi vi ønskede en lille slags afslappende badeferie på vores rejse mellem de forskellige byer. Derudover havde vi hørt meget godt om stedet – at det skulle være en paradisisk oplevelse. Vi kom også lynhurtigt ned i tempo, og nød langsommeligheden og den stille atmosfære. Vi lavede ganske enkelt ingenting – udover at bade, spille kort, læse, hvile og slappe af sammen.
Der var ikke som sådan noget at opleve på Cayo Levisa, da øen ikke har nogle faste indbyggere, og dermed heller intet lokalt liv.

badning i det skønne vand på cayo levisa
Den ene side af øen består af mangrove, og den anden side har en strand med kridhvidt sand og et hav, der indbyder til vandleg og badning i det smukke, blå og varme vand. Og lige præcis badeferie er noget, vi elsker, hvilket også var et ønske, vi havde forventet at få indfriet på denne ø. Desværre oplevede vi lynhurtigt et ubehageligt møde med lede og smertefulde gopler – med vanvittig smerte, udslæt og vabler samt en tur til øens lægen til følge.

bådbroen ved cayo levisa
Lægen på stedet talte, som så mange andre cubanere, meget dårligt engelsk, men gav en effektiv behandling mod de giftige gopler i form af salver og en prednisolonkur + plus et andet præparat, som vi ikke kender. Efterfølgende har jeg tænkt, at der hér virkelig blev skudt gråspurve med kanoner!
Hvad gopler angår, så blev vi ikke informeret om, at der ville være en risiko for at blive ramt af disse. Jeg spekulerer faktisk i, om det har noget at gøre med, at de er bange for at miste turister af denne grund… Den læge, der behandlede pigerne, trak lidt på skuldrene, og sagde; “Ja, der er gopler i vandet – I skal blot vente med at bade til op ad dagen, og så vil der nok ikke være flere gopler til stede”! Nja… det ville jeg egentlig gerne have været informeret om, inden jeg sendte mine unger ud i et sandt smertehelvede!

cayo levisa
Tilstedeværelsen af gopler kan dog sagtens være sæsonbetinget. Måske vi var der på et helt forkert tidspunkt. Måske de ikke er tilstede på andre tidspunkter. Sikkert er dog, at der for os ikke er så meget ved at sidde på en varm og isoleret ø, og så ikke at kunne bade – specielt ikke når man har betalt kassen! Et ophold på Cayo Levisa er nemlig – i vores øjne – hundedyrt!
Et godt råd er under alle omstændigheder at I tager jeres forholdsregler, og også hele tiden husker, hvor I har lagt jeres sygeforsikring!

cayo levisa - der findes ikke mange aktiviteter

På trods af, at vi altså desværre ikke kunne få indfriet vores ønske om ubekymret badeferie på en caribisk tropeø, tog den ene dag alligevel den anden med at lave ingenting, hvilket jo – set fra den lyse side – også er ret fantastisk at være i stand til at kunne.

pigerne på vej op til restauranten ved cayo levisa

Vi skulle ikke nå noget, og varmen resulterede i, at vi heller intet orkede. Planerne om at gå på ø-opdagelse gik i vasken, fordi vi simpelthen svedte FOR meget! Solens hårde stråler medførte, at vi mest opholdte os i skyggen, og derudover blev vi alle totalt forbrændt efter kort tid i solen og vandet. Et godt råd er derfor under alle omstændigheder, at I medbringer uv-dragter, der dækker det meste af kroppen -både på grund af solen, men også p.g.a. gopler!

aften stemning på cayo levisa

Hver aften sad Michael og jeg og nød en kold mojito (når ellers de kunne skaffe ingredienserne til den), mens vi kiggede på solnedgangen, og samtidig kunne se og høre pigerne hygge sig i vandkanten med enten at fange én af de utallige krabber, som løb rundt i sandet, lave gymnastik eller bade helt inde ved stranden – iført lange bukser og bluser – just in case de stødte på noget, der stak.

krabber cayo levisa

Det var nogle af de dér stunder, som vi altid vil tænke tilbage på, hvilket vi var meget bevidste om. Med ungerne fik vi også de gode snakke om, hvor dejligt et liv, vi har, og om hvor heldige vi er.

børnene legede ved stranden om aftenen på cayo levisa

Generelt vil jeg sige, at omgivelserne på Cayo Levisa er lækre, og at stedet har en helt, helt særlig stemning. Man skal dog ikke være for sart, hvis man ønsker at opleve resortet og øen, og heller ikke sætte næsen op efter charterstandard. Forvent heller ikke, at personalet er serviceminded eller hjælpsomme, eller at I med garanti kan modtage de ydelser, som ellers tilbydes.
Det er Cuba! Standarden her er langt, langt bagefter andre lande, hvilket vel nærmest giver sig selv. Og yes; turismen er nået hertil, men det er ikke en turisme, som kan måle sig med det, vi har oplevet i andre lande. Deraf bliver oplevelserne i landet også langt mere autentiske.

vejret var godt mens vi var på cayo levisa

Cayo Levisa er – efter europæisk standard – primitiv, men vi kunne egentlig meget godt lide stedet, på trods af fejl og mangler.
Et plus var, at det var muligt at købe sig adgang til internettet – dog ikke via egen bærbare, men i resortets internetcafé.

internettet på cayo levisa
Hvert måltid blev serveret i buffeten, men det var ikke buffet, som I måske kender den fra mange resorts i Europa. Maden var ikke super lækker. Derudover var der så varmt, at vi alle fik ondt i maven – en slags madforgiftning, vil jeg tro. Vi har en fornemmelse af, at det skyldes, at maden simpelthen hurtigt blev dårlig i den ekstreme varme. Det virkede til, at det var de samme madvarer, der blev sat frem morgen, middag og aften.

musik ved restauranten på cayo levisa
Både til frokost og aftensmad var der 2 musikere, som hele tiden spillede og sang, hvorefter kurven naturligvis gik rundt af flere omgange, så man kunne smide sine mønter i. Det var ikke hverken skønsang eller stor kunst, og Bjørk gik til sidst konstant rundt og sang deres sange på skraldespansk.
Vi spiste altid udenfor, da vi på den måde indimellem var så heldige at kunne mærke en lille form for brise. Dog betød dette også, at vi – så snart vi kiggede et andet sted hen end på vores tallerkener – delte vores måltider med de utallige krager, som frækt fløj ned på vores bord, og spiste direkte fra vores retter. Rimelig klamt og i sidste ende også temmeligt anstrengende!

Som nævnt tidligere, er det dyrt at bo på Cayo Levisa! Vi havde betalt for all inklusive, men all inklusive dækkede i dette tilfælde kun madvarer, hvorfor vi var nødsaget til at betale for drikkevarer ved siden af, hvilket betød, at prisen røg pænt meget i vejret.
Læs eventuelt her om priserne på Cuba, hvor vi også har skrevet lidt om prisniveauet på drikkevarer på Cayo Levisa

I det hele taget giver det sig selv, at Cuba kan ikke følge med, hvilket også Cayo Levisa bar præg af, og overalt i landet oplevede vi generelt, at der var meget, vi ikke kunne få. Bl.a. blev vi præsenteret for spisekort/menukort, som havde et rimeligt udvalg, men når vi så skulle bestille, havde de kun sandwich 😉 Husk derfor selv at medbringe det vigtigste – læs her, hvad I skal huske at pakke.

Sæt ikke forventningerne op – tag det for, hvad det er! Vi begejstres måske let, og stiller heller ikke så store krav omkring standard – i stedet ser vi måske mest de positive ting, hvilket er konstruktive briller at have på, når man besøger Cuba.

haven ved cayo levisa

Alt i alt er det vores råd, at I meget nøje overvejer, om Cayo Levisa er noget for jer.
Fra Havana til Palma Rubia er der 3,5 timers kørsel, og derfra skal I sejle med en færge i 30 minutter. Egentlig en lang og dyr tur for at komme til en ø, som – i vores øjne – nok ikke helt var, som vi havde læst om.
Alle mennesker er jo forskellige, og vi havde læst så utrolig mange gode anmeldelser af Cayo Levisa – måske derfor vi også blev en smule skuffede. Cayo Levisa var det dyreste sted vi overhovedet boede på vores rejse til Cuba – men absolut det med dårligste standard. Dette er, efter min mening, værd at have med i sine overvejelser.

Skulle I selv få lyst til at opleve øen, kan et ophold på Cayo Levisa bookes via Cuba Travel Network her.

cuba

Denne side indeholder affiliatelinks.Køber du noget via disse links modtager jeg en lille procentdel af dit køb. Det betyder ikke noget for dig - men på den måde bidrager du til, at jeg kan finansiere dette projekt :-)

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*